Post by Maddox Blackmore on Feb 10, 2022 16:07:09 GMT 1
Maddox Kingsley Blackmore
KALDENAVN: Maddie.
FØDSELSDATO: 27.09.2008.
ALDER: 20.
NATIONALITET: Engelsk.
BLOD: Fuldblods.
SOCIAL STATUS: Velhavende fuldblods troldmandsfamilie. Rimelig høj social rang, men de er ikke snobbede/arrogante.
Udseende
FACECLAIM: Andy Biersack (Andrew Dennis Biersack).
UDSEENDE: Pænt høj (192 cm), slank men med en smule muskler (92 kg), meget klare og intense blå øjne. Tatoveringer over store dele af kroppen, en enkelt næsering. Bleg i huden; bruger ikke megen tid udendørs.
SÆRLIGE EGENSKABER Seer - gået i arv i familien i generationer.
Praktisk information
ARBEJDE: Dyndfolksforsker, Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsner - Ministeriet for Magi.
KOLLEGIE: Ravenclaw.
ÅRGANG: 2026.
TRYLLESTAV: Sølvlind, 13 tommer og dragehjertestreng. Næsten ubøjelig.
ANDRE EJENDELE: Maddox har en ravn, ‘Poe’, som der både er kæledyr og også dyret, der leverer post for ham frem for den traditionelle ugle. Han har af sine forældre, sidste år, fået den nyeste Nimbus kost i fødselsdagsgave. Han ejer også en gammel halskæde, der tilhørte hans bedstefar, som der var den sidste Seer i hans familie.
Karaktertræk
PERSONLIGHED: Maddox er en meget sensitiv person, selvom han ikke ofte viser det. Han har en stærk medfølelse for andre, og hjælper gerne, selvom han nogen gange maskerer det som om det var ‘noget han alligevel skulle ordne’ - han er dog ikke sky for at vise det åbent for folk der er vigtige i hans liv. Han har en stærk intuition og ved ofte få sekunder efter han har mødt nogen, om det er nogen der er værd for ham at bruge energi på, eller om de i hans hoved blot vil ende med at være spild af tid. Han har en stærk overbevisning om at der er noget godt i alle, og at alle racer kan have gavn af at arbejde sammen - en overbevisning, der bragte ham til hans nuværende arbejde.
Kritik tager han ofte meget personligt, selv hvis det ikke var ment sådan. Det kan ikke åbenlyst ses på ham, da han normalt bare vil skubbe det til siden og fortsætte med hvad han har gang i - men indvendigt, der tærer det på ham. Grundet hans opvækst i en rig og succesfuld familie, er han vokset op til at blive lidt af en perfektionist, med presset fra at være den eneste der kan føre familien videre. ‘Godt nok’ er aldrig godt nok - perfektion er det eneste acceptable, i al fald fra ham selv, hvorfor han nok er hans egen hårdeste kritiker. Hans opvækst er desuden skyld i, at han ikke kender til den reelle værdi af penge - der har altid været råd til hvad han har haft brug for og gerne villet have, hvorfor han ikke kan forstå at så mange andre skal spare op til de ting de gerne vil have, og ikke bare kan købe tingene når de lyster. Han har generelt svært ved at spørge om hjælp, og har en uheldig tendens til at lukke andre ude når han er stresset, hvilket i sidste ende kan føre til endnu flere problemer, hvis han ikke passer på.
MAGISKE TRÆK: Maddox’s patronus er en føniks - en sjælden patronus form, der symboliserer viden, stolthed og frihed. Mindet, der får den frem, er mindet om den første jul hvor han virkelig følte sig tæt knyttet til trillingerne - følte at han nu havde en fuldendt familie med søskende. Hvis han nogensinde står foran en boggart, ville den forvandle sig om til trillingerne, enten døde eller agerende som om de overhovedet ikke kendte ham. For ham ville en amortentia drik dufte af saltet fra frisk havvand, den tørre duft af nye bøger og den florale aroma af eng blomster.
Baggrund
FAMILIE: Hans mor Julia er 43 år gammel, og arbejder som butiksejer (af en butik med magiske dyr). Hans far Alexander er 46 år gammel, og arbejder som auror. Kun én af hans bedsteforældre er stadig i live, nemlig hans mormor, Xenia der er 64 år gammel. Hele hans familie er fuldblods. Han har tre venner han anser som sine søskende i alle andre henseender end blod - de er alle tyve år gamle som ham, voksede op som naboer, og gik på samme årgang som ham på Hogwarts - trillingerne Chase, Lawrence og Sienna, der alle tre er halvblods.
BOPÆL: Et mellem stort hus i London - gammeldags bygget, med minimalistisk indretning - dog med detaljer fra den viktorianske æra hist og pist.
HUSALF: Han har af sine forældre fået foræret en husalf, der er i familie med deres. Hendes navn er Pookey, og hun har været i familien i omtrent sytten år. Hendes beklædning er skiftende mellem tre forskellige ‘kjoler’, der i virkeligheden er silke pudebetræk, med et bånd omkring midten til at give lidt form - i henholdsvis rød, blå og grøn så hun har lidt variation at vælge mellem fra dag til dag.
HISTORIE:
2008-2013: Fødsel op til 5 år
Maddox blev født i Sheffield, og levede de første år af sit liv der, som det eneste barn af Alexander og Julia Blackmore. Hans forældre var blevet gift et par år før, og førte derved to gamle fuldblods familier sammen. Det blev dog kun til ham, da hans mor fik at vide at hun nok ikke ville overleve en anden fødsel, så de valgte at bruge al krudtet på ham i stedet og være glade for det lille mirakel de allerede havde fået. Da Maddox var 3 lærte han at læse, og viste meget hurtigt en stor interesse for det, og da han var fire lærte han at ride på sit første kosteskaft, et skabt til børn som derfor kun kunne flyve ca. en meter over jorden, for at der ikke skulle ske noget alvorligt. Kort efter hans 5-års fødselsdag flyttede de til udkanten af London.
2013-2019: 5 til 11 år
Selve flytningen rørte ikke lille Maddox så meget - han havde ikke knyttet nogle rigtige venskaber endnu, så den smule ensomhed han følte efter flytningen, var han alligevel vandt til at føle. De eneste børn han hidtil havde set, havde været børn af andre fuldblods familier, som hans familie omgik, men han klikkede ikke rigtig med nogen af dem. En efterårsdag hvor han sad udenfor og læste, kom der lige pludselig en fodbold flyvende ind fra naboens have - og ramte ham midt i ansigtet, hvilket gav ham en ordentlig blodtud. Da han så over mod nabo haven, så han en dreng på omtrent hans egen alder. Men som børn i den alder så ofte gør, så begyndt ehan at græde af chokket og smerten, og smed derfor sin bog før han løb ind til hans mor som havde fri den dag, så hun kunne hele hans næse med en formular - førend han kom ud igen, og gik hen og spurgte drengen hvorfor han havde sparket bolden hen i hovedet på ham. Efter lidt snak frem og tilbage gik det hele i sig selv igen, og over de næste år blev han tætte venner med nabobørnene. Da hans forældre også opdagede hvor fraværende børnenes far var af og til, blev det til sidst lidt af en vane at de blev inviteret over til aftensmad og lignende, hvilket blot gjorde at båndet han knyttede med de tre, blev endnu stærkere - og over årene fik de også forklaret ham om mange af tingene i muggler verdenen, som han intet kendte til. Det lod til, at verden havde givet ham de søskende hans egen mor så gerne ville have givet ham.
2019-2023: 11 til 15 år
Som han startede på Hogwarts, sammen med de tre andre, blev han sorteret ind i Ravenclaw, og det gjorde søsteren af nabobørnene, Sienna, også. Lawrence som der blev sorteret ind i Slytherin, knyttede han sig mest til over deres fælles forkærlighed for Quidditch - og de tog omtrent en gang om ugen uden for slottet (men stadig på Hogwarts’ grund selvfølgelig) for at træne lidt med hinanden på deres koste, med hvad end de kunne finde eller få lov til at låne. Chase har han set lidt op til som en form for storebror - og han har som regel været den han har gået til, hvis han endelig har indset at han har haft brug for hjælp til noget. Sienna og ham selv blev begge to i en ung alder meget fascineret af flere forskellige magiske væsner, og har ofte delt info med hinanden som de har studeret sig vej frem til. Hun har altid været hans ‘bogorms sjæleven’.
2023-2026: 15 til 18 år
Mens de stadig gik på Hogwarts, var Maddox lidt af en stræber type. Værende enebarnet i sin egen familie, kunne han godt mærke der var pres på for at han skulle være succesfuld i sin uddannelse og karriere, og dette pres resulterede i perfektionisme fra hans side af - når han kigger tilbage på det hele sagde han vist fra til et par kollegiefester det måske havde været godt for ham at være en del af, men han ville hellere arbejde sig hen på at få det pæneste gennemsnit han kunne, og det fik han også. Både hans U.G.L.’er og hans F.U.T.’er klarede han til den store guldmedalje, kun et par O’er men flest E’er - som han havde håbet det. Som han gik ud af Hogwarts, og både snakkede med sine tre bedste venner og sine forældre - så endte valget af job, på et i Ministeriet.
2026-2029: 18 til 20 år
Sammen med Sienna, endte han i Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsner. Hvor hun gik vejen af varulveforsker, gik han selv vejen af dyndfolksforsker, da han altid havde fundet dem fascinerende, og han havde da også i sit syvende og sidste år på Hogwarts skrevet en stil omkring dem der boede i søen, i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Og det er så her han er nu - arbejdende for ministeriet, hvor han hjælper med at troldmænd både får en bedre forståelse for dyndfolket, men han dykker af og til også selv ned til nogle af dem, for at øge forståelsen den anden vej, og se, om der ikke er noget de to civilisationer nu engang kan gøre for hinanden.
Andet
CBOX-NAVN: Kashi.
ALDER: 29.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER: Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.