Skrevet i stjernerne

[Maighread MacFusty]

Astronomi var virkelig ikke blandt Mags' yndlingsfag. For det meste var hun komplet smadret, når hun endelig kunne stavre ind gennem opholdsstuen, komplet bundfrossen, og dumpe direkte ned i sin seng. Men denne aften var det anderledes. Det summede nord for maven hele timen igennem - og hun var da vist også kommet til at sjuske lidt med stjernernes placering. Men det var, som det var.

Hun havde i hvert fald ingen fortrydelser, da hun kunne træde ind gennem portræthullet med de få andre slanger fra astronomi-holdet. Modsat dem strøg hun dog ikke direkte mod sovesalene, men i stedet mod pejsen og de bløde møbler.

Jack Day

[Jack Day]

Selvom Jack normalt kunne regne med at absurde indre ur om natten til at vække ham, var tidspunktet i dag en kende for præcist. Det nyttede ikke at han først vågnede en time efter Mags´ afsluttede lektion og derfor sørgede han for at putte en vækkebesværgelse på puden, selvom han hørte utilfredse lyde fra drengene på sovesalen. Naturligvis kildede han Atticus Clegane en enkelt gang under tæerne, der tittede ud af dynen på vej mod opholdstuen.

Looket var mørke natbukser, en tshirt og rodet hår, men det var hvad det var og måske kunne selvtilliden gøre op for det. Trætheden blegnede da også lidt med smilet han mødte Mags med.

"Godnat," sagde han, efterfulgt af et grin. Det fungerede ikke ligeså godt som en hilsen som et godmorgen. "Fortalte stjernerne dig noget spændende?" Han dumpede ned i møblet ved hendes side.

[Maighread MacFusty]

Mags var stadig iført fuld skoleuniform, men frøs også af h- til, da hun dumpede ned i sofaen ved siden af ham. Kappen var dog blevet lagt over armlænet.

"At jeg ville møde en flot fyr med et charmerende smil," svarede hun med et skævt smil.

"Du har ikke tilfældigvis set sådan én hernede, vel?"

[Jack Day]

Frem for at udnævne sig selv, skævede Jack først tilbage over skulderen til den ene side og så den anden. Da blikket ramte Mags øjne igen, smilede han tilforladeligt. "Jeg kan godt agere reserve hvis det er," bemærkede han så.

Blikket gled over hende. Måden hendes skuldre var trukket på var en smule sigende. "En time ekstra og du ville have været en istap MacFusty."

Han strakte sig for at række hende et tæppe fra en af lænestolene.

[Maighread MacFusty]

Mags måtte grine af den lille finte, men understregede ikke, at han var mere end bare en god reserve. Derimod smilede hun taknemmeligt og tog imod tæppet. Skoene blev sparket af, før hun trak fødderne op til sig i sofaen. Hun holdt tæppet op.

"Vil du hjælpe?"

[Jack Day]

Jack kunne umuligt sige nej. Derfor tog han imod tæppet (og sørgede for lige at strejfe hendes fingre i processen) med et: "Læn dig lidt frem,". Snart havde han navigeret tæppet hele vejen rundt om hende.

"Sådan lidt sommerfuglelarve-chic," grinede han over kokonen han mere eller mindre havde lavet hende.

[Maighread MacFusty]

Det var ikke lige dét, Mags havde ment, og hun kom til at grine, da først hun lå der som en anden burrito. Hun satte sig lidt mere op og brød fri af den.

"Jeg havde nu tænkte på lidt kropsvarme," indrømmede hun, men uden at bekymre sig om at se forlegen ud.

[Jack Day]

Jack var nu ikke ked af misforståelsen. I stedet grinede han da også bare, så hullerne ved kinderne sluttede sig til resten af selskabet.

"Og så ødelægger du mesterværket," sagde han uden at lyde spor anklagende. I stedet rykkede han tættere på og strakte en arm ud så hun måske kunne krølle sig under den.

[Maighread MacFusty]

Mags kunne klare alverdens misforståelser, når de førte til dét smil. Hun grinede, før hun rykkede tættere, krøb ind til ham og lagde benene over hans skød.

"Jeg synes, det er resultatet værd," bemærkede hun muntert og smilede allerede skævt til ham igen.

[Jack Day]

Tæppet samlede han over hendes ben, nu hvor de lå så mageligt over ham. Han kunne mærke kulden i hendes skoleuniform, men havde da alle intentioner om at få lidt gnister i hende.

"Ja, nu giver du bare noget af kulden til mig," sagde han, uden anklage eller protest. I stedet lagde han bare en hånd over hendes ben under tæppet.

[Maighread MacFusty]

Et helhjertet fnys forlod hende, men det lød udpræget muntert. Der var da heller ingen klager at finde i smilet over hendes læber.

"Aye. Du ser virkelig utilfreds ud." Faktisk så han nogenlunde lige så ærgerlig ud, som hun følte sig.

[Jack Day]

"Ja, tænk at du kan gøre det ved mig," blev Jack ved. Tomlen vandrede over hendes ben i et blidt kærtegn, mens kaminen knitrede i de temmelig korte pauser der var mellem dem.

"Nu hvor jeg har tænkt på det her hele dagen."

[Maighread MacFusty]

Der havde været gnister allerede tilbage på Quidditchbanen - og det havde været ekstra tydeligt oppe i klokketårnet. Men dette var alligevel noget helt andet. Atmosfæren var næsten hjemlig, intim og velkendt, mens alt med Jack var nyt og spændende og efterlod hende med en kriblen i hele kroppen.

"Jeg ved det. Jeg er slem," svarede hun med et grin. "Hvad skal jeg sige, sorry not sorry?"

[Jack Day]

Jack fik lyst til at undersøge hvor slem MacFusty egentlig var, selvom noget ved hendes grønhed på området også tilføjede noget til spændingen. Men hun var lærenem og ikke bange for at gå efter hvad hun ville have. Fuck mand.

"Intet under at grøn og sølv klæder dig så godt," grinede han, selvom der intet andet var i blikket end ros. Okay også tydelig tiltrækning, sådan som hans øjne vandrede mod hendes mund på.

[Maighread MacFusty]

Mags trak på skuldrene i en bevægelse, der tydeligt erklærede hvad-kan-man-gøre. Med årene havde hun da også lært at finde en vis glæde i at være endt blandt slangerne frem for de buldrende løver ligesom resten af sin familie.

"Tak. Det bliver hurtigt for meget med alt det rød derhjemme," svarede hun i hentydning til både håret og den Gryffindor-tunge familie.