Tromlen rundt

[Jack Day]

Fordi grævlingene havde overtaget banen til deres træning, havde Jack krøllet en pergamentslap sammen under en af timerne og tryllet den mod Maighread MacFusty s lokale med et forslag om at de kunne mødes på en af de store plæner.

Jeg skal nok hente din kost! Mød mig dernede xJackD

Og han havde da netop gjort som lovet. Grebet hendes kost og en af de lånte han selv brugte, samt en tromler. Han var da også fint udstyret med et stort smil, da han endelig fik øje på hende, "Og MacFusty drøner mod målet," kommenterede han drenget.

[Maighread MacFusty]

Forvirringen var total, da Mags blev ramt i baghovedet af en sammenkrøllet lap pergament midt i timen. Det lod ikke til, at nogen i hendes klasse havde smidt den afsted, og da hun foldede den ud, indså hun hvorfor.

Smilet var sejlivet derefter, og det sad stadig trygt om hendes læber, da hun fik øje på Jack. "Nå, er det sådan, du omtaler dig selv?" bemærkede hun, da hun var inden for et par meter af ham.

[Jack Day]

"Selvfølgelig," svarede Jack uden megen tøven. Der var ingen grund til ikke bare at owne, at det var sådan han betragtede sig selv. Okay, Mags var nu også målet som han vildt gerne ville score, men hun skulle da også have lyst til ham.

Han rakte hendes kost frem mod hende, før han selv samlede tromler og lånekost op. "Nå, hvor blød skulle jeg være ved dig i dag?"

[Maighread MacFusty]

Kosten var slidt. Mildest talt. Hårene strittede i alle retninger og enkelte steder var der sodpletter. Det var tydeligt, at metalbøjlen engang havde været smeltet af, så der var blevet lavet en ny. Men det tog hun ikke så tungt. Den var jo trods alt blevet poleret.

"Jeg er ikke bange for at blive beskidt, hvis det er dét, du tænker på," pointerede hun frygtløst. Måske der alligevel var lidt Gryffindor gemt i hende.

[Jack Day]

Jacks egne forældre havde ikke lige pengene til en kost. Derfor lånte han en af dem fra skolen, men det havde vel også bare fået ham til at kæmpe hårdere, nu hvor modellen var ældre og ikke altid kunne bevæge sig helt så glat.
Han håbede dog på sin egen, når han blev søger. Ikke hvis. Når.

"Nah, det var nu heller ikke mit indtryk," Tromlen kom under armen, før han proppede kosten mellem benene og steg til vejrs. "Grib." Han kastede tromleren i en bue mod hende som start, da de begge havde nået den friske luft.

[Maighread MacFusty]

Det tog ikke Mags mange sekunder at stige op efter Jack. Der var noget mere spring i hendes kost, men hun havde heller aldrig været bange for hverken højder eller at komme til skade - og hun greb tromleren uden problemer.

"Jeg troede, vi blev enige om, du ikke skulle være blid mod mig," bemærkede hun og kastede tromleren noget mere ambitiøst i hans retning.

[Jack Day]

Påmindelsen fik Jack til at grine, før han skabte mere afstand mellem dem. Det blev da også temmelig gavnligt, da tromleren simpelthen havde så god fart på, at det var godt han lige kunne strække sig den ekstra smule tilbage. Altimens lårene holdt godt fast om kosten.

"Opvarmning, MacFusty," bemærkede han så, uden at tørre smilet af ansigtet. "Det er klart at du bliver øm, hvis du starter ud som en løve."

Tromleren blev kastet tilbage med langt mere fart denne gang.

[Maighread MacFusty]

"Hvis du ikke kan se det, Day, så himler jeg med øjnene af dig," informerede Mags ham provokerende. Hun fik dog snart travlt med at jage tromleren, som hun dog greb med nogenlunde overskud.

"Nu begynder det at ligne noget." Hun kastede den tilbage.

[Jack Day]

Når drillerierne var velmenende plejede de fleste piger at kunne lide det. Det overbeviste Jack sig i hvert fald om. Nogle vendte dog alligevel næsen i sky, men Mags havde humor og gav gerne igen. Det var fedt. Frækt, endda.

Denne gang måtte Jack klemme lårene endnu tættere, så han kunne bruge begge hænder til at bakse tromleren ind i favnen. "På et hængende," sagde han, selvom konkurrencegenet i ham gerne ville understrege at han ikke gav den max.

"Hvad med et dyk?" Denne gang skød han tromleren lavt for at se om Mags kunne indhente den.

[Maighread MacFusty]

Mags grinede og gjorde et kast med hovedet, så den røde hestehale piskede bag hende. Men hun fik da snart andet at tage sig til. Bolden var allerede langt nede, og hun tænkte ikke rigtigt over det, da hun lod sig falde af kosten. Med nærmest akrobatisk præcision lod hun sig dykke ned, skar sig gennem luften som en pil. Kosten fulgte med, men hun dykkede hurtigere mod jorden, end den var nået.

Den ene hånd fik fat om tromleren og hun foldede sig ud, sænkede hastigheden med hvilken hun faldt. Med sikker hånd fik hun grebet kosteskaftet og var snart trygt tilbage i tide til at gøre en blød bue opad. Smilet var tilbage på hendes læber.

"Nå, så det er med dén på?" bemærkede hun drilsk og kastede tromleren lidt op. Hun brugte underarmen til at sende den afsted med mere kraft, end hun ville have i et almindeligt kast.

[Jack Day]

Kæben faldt en smule over synet af angriberen i luften. Dykket var så veludført og måske en kende dristigt, men fuck mand... Hvis hun forestillede sig at have en Hebridian Black i røven, burde han måske tage inspiration fra tricket en dag. Måske ville det virke lidt bedre, hvis man faktisk havde set en.

"Fucking hell, MacFusty," Kom det fra ham med en overrasket latter. Ikke nok med at Mags så latterligt godt ud når hun smilede, selvtilfredshen klædte hende da også. 

Han nåede ikke at slynge flere komplimenter afsted, før tromleren kom hans vej. Han lænede overkroppen en smule tilbage for at kalibrere hvor den omtrent ville lande med øjnene, selvom det blot var for et splitsekund. Dernæst måtte han naturligvis skynde sig. Der var fart bag kastet og selvom han gjorde et bravt forsøg, kunne redningen nok godt have været flottere. For fingerspidserne ramte tromleren og han måtte fumle den ind i favnen, før han endelig bremsede op. "Giv lige en mand en chance," lød det pustet fra ham.

[Maighread MacFusty]

Fucking hell beskrev det ret godt. Det var i hvert fald et kompliment, Mags kunne forstå. Hun fulgte hans bevægelser med interesse og smilede over hele sit fregnede fjæs.

"Hvad er den af, Day?" spurgte hun hoverende. "Jeg vidste ikke, at det var mig, der skulle være blid."

[Jack Day]

Selvom Jack hellere ville score helt andre point hos Mags, pustede hun da også til konkurrencegenet. Han overvejede dog om den slags tiltrak hende. Om det virkede for hende, at få lidt igen.

Han kastede bolden et par gange op i luften for sig selv. "Ha-ha," kom det fra ham, selvom den ene mundvig skam trak sig højere op end den anden. "Greb jeg den ikke eller hvad?" spurgte han så og blottede tandrækken. 

Tromleren blev kastet frem og tilbage et par gange og det var tydeligt, at de begge både forsøgte at overgøre kast og greb fra det forhenværende. Ufortrødent kastede Jack da også tromleren højt over eget hoved, nu hvor der var god afstand mellem dem, for at suse lidt bagud og se om Mags kunne gribe den.

[Maighread MacFusty]

Nok havde Mags en svaghed for den bløde side af Jack, der spurgte ind til hende og havde en varme i blikket, når han snakkede om at tilbringe tid sammen. Men hun kunne nu også godt lide Day, der udfordrede hende og fik hende til at give den en ekstra skalle på kosten. Måske for at imponere ham lidt.

Kastet overraskede hende dog, og hun lænede sig ned mod kosten for at skyde hurtigere frem. Men han flyttede sig ikke længere tilbage. Og noget fik hende til at ignorere tromleren og i stedet flyve lidt for langt frem. Tromleren ramte jorden, men det var sekundært til det faktum, at der nu ikke var meget mere end et kosteskafts længe.

"Hovsa." Hun kunne ikke engang bekymre sig om at lyde beklagende.

[Jack Day]

Jack kunne ikke påstå, at han havde noget imod hvor tæt de blev bragt. Så fuck da tromleren der, på grund af dens far og underlagets fugtighed, sank en smule ned da den kolliderede mod græsset.

"Det var måske lidt strengt," indrømmede han så, selvom han heller ikke så beklagende ud. I stedet trak han bare på smilebåndet, uden helt at kunne tage øjnene fra hendes.

"Kun lidt dog."