So many times it happens too fast [CW: S-øskende]

[Baylea Burke]

Det var ikke mere end en uge siden, at Baylea var gået til sin tvilling med en storartet ide. Tiden med at vente var ovre, havde hun ment, og ikke længe efter var der blevet lagt en plan. Det havde taget noget tid at fremstille kærlighedseliksiren. De ville ikke risikere noget ved at købe den, og hun stolede fuldt og fast på Alfies evne inden for eliksirbrygningens kunst.

Den svære del af det havde været at snige de små doser i den ældre ørns mad. Men det var efterhånden ikke unormalt, at de sad tæt på gruppens leder, og hun var god til at arbejde i skyggerne. Udnytte splitsekunders uopmærksomhed. Og nu var hun klar til første test af det.

"Flint," hilste hun blødt og slog sig ned på sofaen ved siden af Gideon Flint. Ilden knitrede varmt i pejsen. Den eneste lyskilde tilbage i den tæt på affolkede opholdsstue.

[Gideon Flint]

Det var ikke ligefrem fordi Gideon havde en mundskænk, eller nogen mistro om at nogen langsomt forgiftede ham med kærlighedseliksir. Uanset, var det som om opmærksomheden langsomt og gravist blev vendt væk fra den pludseligt brudte forlovelse, eller bare en flig af det ansvar han havde overfor gruppen.

Som dagene gik, var det nu også som om Burke trak mere og mere af hans opmærksomhed. Han antog det som værende intet andet end en moving on. Og hvad var mere tiltrækkende end ambition? Ændringen var subtil nok til at han aldrig studsede over den, men effekten nok til at han sendte hende et varmt smil, da hun satte sig ned ved hans side i opholdstuen.

"Baylea," hilste han igen. "Hvad kan jeg gøre for dig?" For hver dag der gik, ville han gøre lidt mere.

[Baylea Burke]

Smilet var anderledes end dem, Baylea normalt havde modtaget fra den kølige ørn. Bar en anden fortrolighed, der fik det til at trække ganske blødt i hendes ene mundvig. Hun lænede sig lidt frem.

"Dén liste er lang," bemærkede hun dæmpet og rettede sig op igen med et glimt i øjet. "Men det var ikke derfor, jeg kom; Du lignede én, der sad og manglede mit selskab."

[Gideon Flint]

Gideon havde været smaskhamrende forelsket, men tingene var endt med løven der ikke havde forstået og accepteret klubben, da hun først forstod omfanget. Her sad Baylea så. En mere end køn heks, hvis duft kildede næseborene som hun lænede sig nærmere.

"Er jeg pludselig blevet så indlysende?" spurgte han så blot og lænede ryggen lidt tilbage i det bløde møbel. En albue fandt ned i sofaryglænet, så han kunne dreje kroppen lidt ind mod hende.

[Baylea Burke]

Det trak lidt i Bayleas mundvige, men hun sagde ikke mere. Ja, det var indlysende. Hun måtte rose Alfie for at have tilpasset styrken perfekt. Men for nu lænede hun sig blot lidt ind mod ryglænet. Benene blev trukket op i sofaen.

"Fortæl mig så, hvad sidder du her og plotter af interessante ting?"

[Gideon Flint]

Ærligt, kunne han lige nu ikke tænke på andre gode ideer, end dem Baylea fyldte hans hoved med. Dem som gjorde ham nysgerrig på hende. Ikke kun de der uigennemtrængelige øjne, men også hendes vid og sind, der havde imponeret ham for måneder siden.

"Jeg tænkte på det næste klubmøde," sagde han dog, velvidende om at dovenskab nok ikke appellerede til hende. "Om flere har gjort sig fortjent nok til at komme med." Baylea var den eneste af aspiranterne der havde fået entre så hurtigt.

[Baylea Burke]

Endnu et godt område at få indflydelse på, og Gideon lod til at ville give hende alt, hun bad om lige dér. I hver fald til den grad, hun behøvede det til en start.

"Jeg kan fortælle dig, hvem der ikke fortjener en plads: Cailean Morgaine." Hun plantede albuen mod ryglænet og lod kinden hvile i hånden.

"Han er kærester med hende mudderblodspjokket, der var hans prøvelse."

[Cailean Morgaine]

[Gideon Flint]

"Hm?" Gideon ville normalt meget gerne lade være med at lade sig indflyde for hurtigt af andres meninger, men trods han havde haft en beundring for Bayleas forstand før, var det som om at han faktisk var åben for ideen så snart hendes læber formede den. Endda før, Baylea gav en rigtig god grund til pladsfrarøvelsen.

"Ser man det..." Kom det tankefuldt for ham, selvom en del af tanken nu også var, hvordan Baylea så ud i skæret fra en kamin. Der var noget over det. En ørn, badet i bronze.

"Han kender vores hemmeligheder."

[Baylea Burke]

Baylea slap en istemmende lyd. Det var et problem, og hun stolede ikke på, at Sinéads råd ville give hende det eneste, hun virkelig ville have: Ikke at være forlovet med Cailean Morgaine længere. Gideon kunne være en mulighed for at slippe ud af fængslet.

"Heldigvis ikke dem alle," konstaterede hun. "Jeg er sikker på, at du har massere af dem."

[Gideon Flint]

En hel masse... Alligevel var det som om dem der stod tydeligst for ham, var dem der omhandlede hans egne private tanker om Baylea. Han fangede sig selv i at overveje om hun tænkte på ham, og om hun beundrede hans dedikation ligesom han beundrede hendes.

"Men han lod det alligevel gå ud over kæresten, ikke sandt?" spurgte han så opklarende. Efter hvad han havde hørt, var Summer da blevet skræmt fra vid og sans. Det fortalte vel en del, at man kunne skade dem der stod nærmest. Måske havde Cailean lært af sin fejl.

[Baylea Burke]

Baylea trak på skulderen. Det virkede ikke som nok til at dække over fejltagelsen. Desuden havde det aldrig været mudderblodspjokket, der havde optaget hendes opmærksomhed. Hun havde virkelig bedre at bruge sin energi på.

"Han vidste ikke, hvem det var," rettede hun ham blødt. "Da han fandt ud af det ..." Hun holdt en kunstpause, som var ordene for uhyrlige overhovedet at tænke: "Hjalp han det." Det var ikke en hende, men et kræ. En ussel skabning, der havde tiltusket sig magi, den aldrig skulle have haft adgang til.

[Gideon Flint]

Det var nu en pænere side af historien end den Matheo havde fortalt. Men Rosier havde vistnok heller ikke observeret det hele til ende. Desuden stolede han mere på Baylea. Ikke udelukkende på grund af eliksiren, selvom den naturligvis også gjorde ham nemmere at overtale.

De brune øjne betragtede hende overvejende og han tog ordene ind. "Så fortjener han måske alligevel ikke en plads i vores rækker," lod han sig overbevise, fanget af skæret af kaminilden i hendes øjne.

[Baylea Burke]

Baylea tiltede hovedet lidt på skrå og betragtede ham gennem halvt sænkede øjenlåg. Hun fugtede læberne og nikkede med en dæmpet, istemmende lyd.

“Jeg håbede, at du ville sige noget i dén retning,” svarede hun dæmpet.

[Gideon Flint]

"Hvordan ville du foreslå at vi overbragte ham nyheden?" spurgte Gideon, velvidende om at de måtte gå forsigtig til værks. Nok ville det være hele gruppen mod Morgaine, men han skulle ikke få nys om noget på forhånd. 

Naturligvis ville han også gerne give Baylea lov til at komme med sine ideer. Ideer han nok glædeligt ville lytte til, at dæmme på den fuldkomne opmærksomhed han skænkede hende, og da også flygtigt den lyserøde tungespids.