Våde krøller

[Maighread MacFusty]

Der skulle mere til at forskrække Mags end at klæde om med seks drenge, men hun behøvede virkelig heller ikke at dvæle ved det. Det var i hvert fald altid undertøj og enten bukser, kjole eller hvis det var en tilpas stor trøje, der var førsteprioriteten.

Denne dag var det undertøj og bukser, der var blevet ordnet, før hun tog sig af at tørre de viltre krøller. Det var lidt af et projekt. Så meget, at hun ikke registrerede det, da Jack Day gjorde hende selskab på bænken.

[Jack Day]

En hånd blev skubbet mod en af holdkammeraternes skulder, da han så ham skæve over mod Mags i omklædningsrummet. Ikke at Jack ikke var vildt fristet af selv at se over mod hende, men han skulle nok opføre sig pænt. Pænt nok til ikke at dumpe ned på bænken, før hun havde fået bukserne på.

"Vurdering - er det mere tidskrævende at tæmme krøller end drager?" begyndte han, mens han track tshirten over hovedet.

[Maighread MacFusty]

Mags stod stadig foroverbøjet med hovedet foran knæene og prøvede at få vredet noget af vandet ud af krøllerne, da lyden af Jacks stemme fik tegnet et smil på hendes læber.

"Krøller," svarede hun, lod håndklædet falde og rettede sig op, så de røde krøller piskede i alle retninger. "Helt sikkert. Ingen tvivl." Blikket fandt hans, og hun kunne ikke holde en latter tilbage.

[Jack Day]

Jack havde virkelig intet imod at se på Mags lille bagdel, mens hun bøjede sig forover. Samtidig var hans blik allerede flyttet op mod hendes ansigt, før hun vendte opmærksomheden mod ham. Håret ganske vist til alle sider.

"Så er vi enige," Han blottede tænderne i et smil og rystede lidt på håret så noget af det resterende vand slog ud til siderne. "Vi har det sgu hårdt, os to."

[Maighread MacFusty]

Håndklædet blev kastet på bænken og den store striktrøje samlet op, før Mags så tilbage på ham. Smilet voksede, selvom hun rystede på hovedet af ham.

"Ih, ja, du ligner virkelig én, der lever det hårde liv," bemærkede hun, blikket spillende. Det var svært andet, når Jack stod og rystede sig som en våd hund.

[Jack Day]

"Hundrede. Jeg vidste at du ville forstå," Jack smilede ufortrødent og fik selv trukket den store Quidditchjersey over hovedet. Man måtte vel godt gå og reklamere for at være på holdet, når den som sådan ikke var del af træningsudstyret.
Det fik da også kun håret til at stritte mere.

"Godt spillet i dag. Ikke så øm som sidst, ´rite?"

[Maighread MacFusty]

Trøjen blev stoppet ind bag det store bælte foran, så bare lidt af hendes figur stadig var synlig, trods den kæmpe strik, der tydeligt var strikket til én af hendes mange brødre. Den var i hvert fald blevet brugt flittigt.

"Nej, det er lidt bedre," medgav hun og kom til at smile lidt bredere af den måde, hans krøller strittede til alle sider. Hun rakte frem og fik fanget en enkelt, der blev bragt tilbage til de andre.

"Men det er måske bare, fordi du har været sød ved mig?"

[Jack Day]

Det var nu meget sødt. Hvordan hun altså rettede på hans krøller, sådan så hans blik lige blev trukket med hendes fingerbevægelser da de både fandt mod - og væk fra krøllen.

"Nah. Giv dig selv mere credit," svarede han med et blødt smil.

"Altså, jeg vil gerne være sød ved dig, men på banen skal du jo også have lov til selv at vise dit Hebridian Black move."

[Maighread MacFusty]

Mags grinede, blikket stadig i hans. Hjørnetanden strejfede underlæben, før hun overgav sig til et nyt smil og et blink til Jack.

"Bare rolig," forsikrede hun ham. "Det kommer jeg ikke til at holde tilbage for nogen."

[Jack Day]

Jack kunne da godt få god varme på hendes smil. Om Mags vidste selv vidste hvor tiltrækkende hun kunne være, anede han ikke. Måske var det egentlig også bare vildt appellerende at hun var afslappet fremfor at koket.

"Sikke en tillid så, for at indvie mig i hemmeligheden," bemærkede han og blinkede glædeligt tilbage. Trods sportstasken på bænken blev lukket, og jakken blev  taget på, lignede han ikke en der havde voldsomt travlt med at gå.

[Maighread MacFusty]

Mags slog sig ned på bænken og satte den ene fod op foran sig, før hun trak støvlen hen. Snart efter var hun i gang med at snøre den og kastede først der endnu et blik op på Jack.

"Ja, nu du siger det," svarede hun. "Jeg må passe på, at jeg ikke røber alle mine hemmeligheder til dig."

[Jack Day]

"Nu troede jeg lige, vi kunne blive fortrolige," sagde Jack og skubbede underlæben en smule fremad i en foregiven skuffethed. Okay, måske var skuffelsen delvis reel. Selvom der var noget frækt over hemmelighedsfuldhed, var der også noget over at have nøgler til bestemte døre.

"Men hvis du er den forsigtige type..." Der var en ikke-helt-subtil udfordring i hans blik, da han tog sine egne, temmelig slidte sneaks på.

[Maighread MacFusty]

Et af de røde bryn blev hævet. Det var måske en åbenlys udfordring, men Mags gik gerne direkte i fælden.

"Hvad ved opvokset med drager var det, der fik dig til at tænke, at jeg er den forsigtige type?"

[Jack Day]

Svaret fik det drengede smil til at blive endnu større, men Mags var underholdende og interessant. Derudover kunne hun hjælpe ham med at vinde et vædemål, hvis han scorede hende. Det var en belønning i sig selv.

"Hvad ved mig var det, der fik dig til at tænke at jeg ikke kan holde på en hemmelighed?"

[Maighread MacFusty]

Mags lod blikket løbe over ham, vurderende, før hun fandt tilbage til de mørke øjne med et grin og et træk på skuldrene. Fingrene fik formet en sløjfe og var allerede på vej til næste støvle.

"Det ved jeg ikke. Måske synes du ikke, jeg er lige så spændende, når du har hørt dem?" foreslog hun, selvom hun ikke selv troede, at det var tilfældet.