Værdien af en blød sofa

[Maighread MacFusty]

Selvom hun var ved at falde bedre til på holdet, var Mags stadig helt smadret, da hun trådte ind i opholdsstuen efter eftermiddagens træning. Hun nikkede farvel til Kiaan Patil-Fawley, før hun stoppede op.

Der var tusind ting, hun burde gøre, men hun endte med at stavre hen til nærmeste sofa. Tungt dumpede hun ned at sidde og lod baghovedet falde tilbage mod ryglænet, som hun gled dybere ned i det bløde møbel.

Jack Day

[Jack Day]

Selvom han næppe var blevet mere blød ved hende på banen, var Jack måske blevet en smule mere ivrig efter at kaste bolden over til Mags fremfor en af de angribere, han vidste havde sat mange mål ind. Han gav hende altså nogle gode chancer for at vise hvad hun duede til, selvom han ikke så sig helt for god til også at vise hende at han sagtens kunne feje gennem banen.

Efter at have set dragetæmmerdatteren (fuck, hvor lød det evigt bare fristende farligt) i sofaen, undskyldte han sig ud af snakken med Atticus Clegane og dumpede ufortrødent ned ved hendes side.

"Punkteret?" spøgte han underholdt.

[Maighread MacFusty]

Øjnene var kun lige gledet i, da Mags hørte en velkendt stemme. Hun slog dem op og så ganske rigtigt Jack Day og hans charmerende smilehuller. Ikke noget, hun havde tænkt vanvittigt meget over, før dagens træning. Nu smilede hun dog skævt op til ham.

"Prøv med radbrækket," svarede hun og lagde i stedet hovedet på hans skulder. "Jeg tror først, jeg kan sidde op på egen hånd igen i morgen."

[Jack Day]

Freddie havde snakket om det der med at argentineren måske, måske ikke, muligt stønnede med accent, og hver gang Mags åbnede munden, overvejede Jack om hun mon gjorde det med dialekt.

Det passede ham utrolig fint, at mærke tyngden af hendes hoved mod skulderen og de røde lokker kilde mod kæben.

"Så jeg er altså fastlåst her med dig til i morgen?" spurgte han, uden at lyde helt beklagelig over situationen.

[Maighread MacFusty]

Mags var lykkeligt uvidende om, hvad der foregik i Jacks tanker. Hun tog bare en dyb indånding og var ganske tilfreds med hele situationen, som hun slap den igen.

"Det ser sådan ud, aye," svarede hun med et lille smil om læberne. "Jeg skal beklage meget, hvis du havde andre planer." Ikke at hun lød synderligt beklagelig.

[Jack Day]

En underholdt lyd forlod ham over den skotske heks´ ord. Fuck planerne. Ærligt.

"Planer kan udskydes," bemærkede han, selvom den der herskede i baghovedet havde en deadline. "Man må hjælpe en smeltet holdkammerat... mh?" 

[Maighread MacFusty]

Det trak lidt i mundvigene over svaret, der ærligt talt var ganske smigrende. Det var i hvert fald ikke det værste at vide, at han gerne ville bruge aftenen i hendes selskab.

"Det var en fed træning i dag, dog," bemærkede hun med den kraftige accent og puttede sig måske lidt mere ind til ham.

"Vi var virkelig i sync."

[Jack Day]

Det var et af den slags øjeblikke, hvor man havde lyst til lige at smække en arm ind over tøsens skuldre. Bare for lige at få dem den smule tættere. Der var dog intet at brokke sig over, da hun skottede sig lidt tættere.

"Jeg ved det," medstemte han. "Du var fucking sej derude. Intet under at du er smadret. Du gav den max."

[Maighread MacFusty]

"I lige måde," svarede Mags, men måtte tilføje: "Selvom du lader til at bære det meget bedre end mig." Hun slap en munter lyd.

Selvom hun var træt, kunne hun alligevel ikke holde sig fra at dreje hovedet en smule, så hun kunne se på ham.

[Jack Day]

Jack kunne mærke hendes blik mod sig og var da heller ikke sen til selv at dreje hovedet. Jo, han var skideøm i kroppen, men det havde været normaltilstanden siden han var knægt. Altid aktiv på en eller anden front.

"Det handler bare om tilvænning," sagde han med en smilehulsfremkaldende trækning på læberne. "Plus, en teskefuld fake it ´til you make it."

[Maighread MacFusty]

De sad meget tæt nu. Mags kunne mærke varmen fra ham, mærke hans vejrtrækning, og smilehullet fik hende til selv at smile.

"Det må du lære mig en dag."

[Jack Day]

Fregnerne var temmelig tydelige tæt på. Dækkede de mon hele kroppen..? Man kunne næppe se på Jack, at det var sådanne tanker der foregik i hovedet på ham. I stedet så han bare opmærksom ud, men det var reelt nok. Selvom han nok var det af de forkerte grunde.
Eller de helt rigtige.

"Gerne," smilet blev hvor det var. "Så må du lære mig den der undvigelsesmanøvre. Den var ret wack."

[Maighread MacFusty]

Mags var vant til at være omgivet af hankønnet. Det var ikke kun tilfældet på holdet, men også i derhjemme i stenhusene. Det føltes dog ikke helt som bare at sidde og snakke med én af dem, som hun så ind i de mørke øjne.

"Det synes du?" Smilet voksede lidt. '"Vil du høre hemmeligheden bag?"

[Jack Day]

Øjenkontakt var vildt lækkert, selvom der da også kunne være en charme i dem der undgik blikket af generthed. Men fuck dem. Jack dedikerede sit blik og sin opmærksomhed til rødhårede MacFusty, og ingen kunne tale ham fra det.

"Mhm. Indvier du mig i den?" spurgte han opfordrende.

[Maighread MacFusty]

"Kom her." Mags gjorde et lille vip med hovedet, inviterede ham tættere på. Hun rykkede også selv en lille smule tættere på og sænkede stemmen.

"Du skal bare forestille dig, at du har en Hebridian Black lige i røven." Tænderne blev blottet i et smil.