Unpredictable bastards

[Maighread MacFusty]

Havde det ikke været for Hogwarts' finurlige trapper, havde Mags nok aldrig opdaget Atticus Clegane der. Hun stod bare troligt ved afsatsen og ventede på, at en trappe skulle beslutte sig for at assistere hende. Et smil sitrede dog om hendes læber, da hun fik øje på kollegianerens udtryk, som trappen i stedet for at gå ned, besluttede sig for at lede op til sjette.

"Uforudsigelige bastarder, aye?" bemærkede hun grinende og gjorde ham selskab på trappen, da først den havde fæstnet sig til gulvet under hende. Hun lagde en hånd på gelænderet, netop som trappen satte i bevægelse igen.

[Atticus Clegane]

Atticus zonede ofte en smule ud, når trapperne tog på turné og besluttede sig for at skifte retning imens han stod på dem. Der var heller ikke så meget andet at gøre. Man måtte tålmodigt vente, og acceptere at det var tid til en omvej.

Omvejen ledte dog til et kendt ansigt, da trappen endelig fangede en afsats og samlede Mags op.

"Ja, det er virkelig ikke til at-" og så rykkede den sig igen. Han slap et suk, men havde allerede indset, at han nok ikke ville nå talmagi til tiden. Men det var også godt det samme. "Hvor skal du hen, Mags?" Spurgte han i stedet nysgerrig, imens han så ud over gelænderet og prøvede at lure, hvor de var på vej hen nu.

[Maighread MacFusty]

I virkeligheden var det nok temmelig tragisk, men Mags kunne ikke lade være at grine, da trappen satte i bevægelse igen. Den dage havde de vist alle fra tid til anden.

"Jeg har mellemtime, så jeg overvejede at smutte ud og kaste nogle bolde." Muligheden for, at Jack Day havde fået selvsamme idé, havde slet intet noget med overvejelserne at gøre. Nej, nej.

[Atticus Clegane]

Atticus overvejede kraftigt at droppe talmagi, og tage med Mags. Mest af alt fordi han virkelig hadede at komme for sent, når det ikke var hans egen skyld. Professorene var altså så... Ja.

"Det lyder ikke dumt. Hvis den her trappe altså nogensinde vil lande." Han lænede sig lidt ud over gelænderet igen, og mærkede et sug. Det føltes ofte som om, at der var meget længere ned, når trappen ikke rigtig hang fast nogen steder.

"Jeg tager gerne målet, hvis vi rammer et sted der er tættere på indgangshallen end talmagi."

[Maighread MacFusty]

Mags grinede, men det kunne hun jo også fint. Hun havde rigeligt med tid, både i livet og resten af dagen.

"Med fare for at være dårlig indflydelse, så …" Hun færdiggjorde ikke sætningen med ord, men hævede hånden og krydsede fingrene åbenlyst.

[Atticus Clegane]

Atticus blottede tænderne i et grin, og daskede til hendes hånd. Det var nemt at lade sig påvirke, når trapperne skulle være sådan på tværs. Bogstavlig talt.

Bump.

De ramte ind i endnu en afsats, hvor der hang et stort maleri af en troldmand i en meget mystisk hat. Atticus nikkede mod ham, og sænkede stemmen lidt, "det er nok Professor Riers tip-tip, tror du ikke?"

[Maighread MacFusty]

Det havde ikke været hendes mening at grine, men Mags fik jo ikke en ærlig chance. Et grynt blev skjult bag den ene hånd. Et dårligt forsøg på at holde latteren tilbage.

"Ligheden er slående. Og det ligner, at de fancy hatte er gået i arv."

[Atticus Clegane]

Atticus lagde hovedet lidt på skrå, for at betragte den gamle mand fra en ny vinkel. Havde Rier haft længere skæg, havde den nok været der.

"Ved du hvad, jeg er ikke helt sikker på, om det rent faktisk er en af de dér hatte Rier altid render rundt med." Konkluderede han så, og tilføjede: "Den ser bare lidt mere ny ud." Endelig begyndt han at tage nogle skridt ned ad trappen mod stedet den var landet. Og mod maleriet.

[Maighread MacFusty]

"Jeg kan ærligt ikke tro på, at den hat nogensinde har været på mode," indskød Mags uden at tænke på, om de var inden for troldmanden i maleriets hørevidde. Men hun blev til gengæld konfronteret med det kun få sekunder efter.

Hastigt ilede hun forbi med en ophidset monolog om ungdommens frækheder summende bag sig.

[Atticus Clegane]

Atticus var ikke forberedt på at skulle rende, men da Mags stak afsted gik der ikke mange halve sekunder før han fulgte trop, og satte et lidt længere ben foran. Han skævede lidt tilbage mod troldmanden.

"Hvorfor er firs procent af alle malerierne sådan nogle hidsigpropper?" Det var i hvert fald ikke første gang, at han var stødt på et gnavent maleri.

[Maighread MacFusty]

“Ærligt,” erklærede Mags sig enig og rystede lidt på hovedet. Det holdt dog ikke et skævt smil fra at tegne sig over hendes læber, som hun fortsatte i en kæk bemærkning:

“De har sikkert ikke bedre at tage sig til.”

[Atticus Clegane]

Atticus så sig tilbage over skulderen, men maleriet af Riers dobbeltgænger fra en anden tid, var allerede ude af syne.

"Næ," mumlede han eftertænksomt. "Der er vel næppe meget at tage sig til, når man bare hænger på en væg."

[Maighread MacFusty]

"Og samler støv," tilføjede Mags og høstede et skarpt blik fra et andet maleri. Hun fulgte det med blikket, før hun i stedet skævede til Atticus.

"Kirke, er der bare nogen af dem, der passer deres egen butik?"

[Atticus Clegane]

Atticus lod blikket søge rundt i de nærmeste malerier, i et forsøg på at finde svar på hendes spørgsmål. Der var et enkelt maleri med en heks der sad og røg på en stor pibe, som så ud til at 'passe sin egen butik', men ellers lod de alle til at være ganske optaget. Enten af hinanden, eller af de to elever der gik forbi.

"Mind mig om, aldrig at få malet et portræt."

[Maighread MacFusty]

"Aye," erklærede Mags sin enighed, altid lydende lidt mere skotsk. Hun skottede til maleriet, de passerede, inden hun rettede blikket frem.

"Nåh. Det ser ud til, at du har fået et frimodul til at kaste noget bold." Hun smilede skævt.