Just a witch and her will to survive [TW: S-øskende & vold]

[Baylea Burke]

Varmen bankede ud i kroppen med hvert hjerteslag, da Baylea bevægede sig fra sjette sal med faste skridt. Hun havde en klar fornemmelse af, hvor Alfie Burke var. Det var en sejr, der var for god til ikke at dele. Hvordan kunne hun andet, når stoltheden glødede fra hendes bryst og helt ud i fingerspidserne.

Døren var låst, men enhver vejleder havde kodeordet og det krævede ikke meget for Baylea at komme ind. Eller at genkende duften af tvillingens shampoo. Hun åndede den ind og nærmede sig, indtil hun kunne se karret.

[Alfie Burke]

Vandet var varmt og velduftende. Naturligvis udnyttede han privilegiet ved at være vejleder på det groveste, ved at reservere badeværelset i længere tid end han burde, men det var den tid han kunne være alene. Øjnene var lukkede og hovedet lænet mod karkanten, da han hørte døren.

Han åbnede dem ikke med det samme - udmærket klar over hvem fodtrinene tilhørte. Da han derfor roligt skød blikket op gennem dampen, kom synet ikke som en overraskelse.

"Jeg kan høre din puls herfra," sagde han afslappet. Okay, ikke sandt, men hendes pupiller virkede større, og han genkendte udtrykket - ilden.

[Baylea Burke]

Det kom ikke bag på Baylea, at hendes puls larmede. Hvordan kunne det andet efter dét, hun lige havde været igennem. Hun tog et skridt mere mod karret.

"Det har været en god aften," svarede hun henkastet, selvom den indre ild brændte lystigt ved mindet. Det stod stadig frisk for hendes indre øje.

[Alfie Burke]

Nøgne skulder, arme og det øverste af brystkassen var over vand. Boblerne dækkede vel en hel del af resten, men Alfie bekymrede sig ikke voldsomt over det. I stedet forblev blikket bare mod tvillingens.

"Er det noget du vil indvie mig i?" spurgte han så, et djævelsk smil om læberne.

[Baylea Burke]

Baylea ville hellere end gerne indvie ham. Længtedes, endda. Men hun kunne heller ikke dy sig for at trække spændingen ud. Bare lidt endnu.

Så hun tog i stedet kappen af og lagde den på den lille bænk ikke langt derfra. Den koksgrå pullover var ikke sen til at følge med. Så slipset, skjorten og nederdelen. Sokkerne var det sidste, før undertøjet også røg. De havde trods alt kendt hinanden, siden de var helt små. Det var ikke første gang, de ville gå i bad sammen, selvom det indtil nu havde tilhørt barndommen.

Der var ingen tøven i hendes skridt, da hun tilbagelagde afstanden over til karret og lod sig glide ned i det varme vand.

[Alfie Burke]

Der var ikke ligefrem skam i hans blik, eller i hendes udtryk fra hans position i badet, da beklædningen blev smidt. Det var dog meget længe siden det hele  var røget af og Alfie måtte indrømme (selvom det ikke blev italesat) at det bestemt var anderledes. Uden han helt gravede i hvorfor.

Læberne blev fugtet en enkelt gang, før han talte igen. "Så...?" 

[Baylea Burke]

Et langtrukkent suk i reneste tilfredshed forlod hende over den varme hud. Træningen var nok til at efterlade musklerne ømme, selv flere dage senere.

"Jeg fik lov at overvære Morgaines prøvelse," bemærkede hun henkastet.

[Alfie Burke]

Alfie løftede et af de mørke tætte bryn, før en fornøjet lyd forlod ham. Nok opførte tvillingen sig henkastet omkring det, men han havde set gnisten i hendes blik.

"Hvordan tacklede han den?" spurgte han så.

[Baylea Burke]

Blikket havde vandret over lokalet, men nu stillede de brune øjne igen skarpt på tvillingen. Imens sank Baylea længere ned under vandet, til hagen strejfede skummet. Knæene brød gennem vandoverfladen.

"Bedre, end jeg kunne have håbet," svarede hun med et kryptisk smil.

[Alfie Burke]

Øjnene måtte følge hendes i en bevægelse nedad, da Baylea gled længere ned i karret og fik de nøgne skuldre helt under. Det kryptiske smil pirrede kun hans nysgerrighed yderligere. Baylea trak det ud. Egentlig var det et godt tegn.

"Tease," lød det fra ham. "Uddyb."

[Baylea Burke]

Baylea betragtede egentlig ikke sig selv som en tease, men hun nød det unægteligt nu. Tænderne blev blottet i et ulvesmil, der passede til situationen.

"Han er kærester med den lille mudderblod," afslørede hun. Måske var det hendes fortolkning. Det var i hvert fald hendes sandhed.

[Alfie Burke]

Alfie skulle lige til at spørge hvem af dem, da det ringede en klokke for ham. Det løftede bryn lod sig sænke igen. "Mudder-Maddox?" spurgte han alligevel og fnøs.

Han førte en af hænderne, lige under vandets overflade og skubbede boblerne rundt i en blød bevægelse. "Det er han ikke meget længere, antager jeg?" At dømme på tvillingens udtryk altså.

[Baylea Burke]

"Det ved jeg ikke," svarede Baylea sandfærdigt. Hun havde ikke set mere til kræet, efter hun havde forladt krypten, og Cailean Morgaine ville nok ikke have evnen til at tage en snak lige foreløbigt.

"Hvis han ved, hvad der er bedst for ham." Smilet voksede. "Det kan han jo tænke over på hospitalsfløjen."

[Alfie Burke]

Imponeret løftede han denne gang begge bryn, før de lod sig sænke og mundvigene hæve sig i stedet. "Drastiske midler," kommenterede han med noget i tonen der virkelig understregede at han mente det som en kompliment.

"Og drastiske konsekvenser. Hvad gjorde du ved ham?"

[Baylea Burke]

Minderne spredte en mere effektiv varme end den, Baylea fandt i vandet. Hun pressede læberne sammen, selvom mundvigene trak insisterende opad.

"Vil du gerne vide det?" drillede hun, mere end oprigtigt spurgte.