A nice old gentleman

[Callistus S. Bancroft]

Til Cedrella Ogden

Bancroft var en mand der oftest ikke deltog i ret mange sociale begivenheder, medmindre de var arbejdsrelateret. Men nytår var selvsagt kun en enkelt gang om året, og vel egentlig også en ganske festlig affære. Og så var Avery palæet trods alt ofte et besøg værdigt, så Bancroft takkede pænt ja til invitationen.

Det havde været en nydelig aften, om end han ikke havde planer om at blive længe, når først klokken havde slået tolv, og det nye år gik i gang. De unge mennesker skulle have dén side af midnat for sig selv, og Bancroft havde vigtigere ting at tage sig til, end at bruge hele natten på mingelere rundt mellem middelmådighed. Trods at det var fornøjeligt.

Han deltog endog i den store fællesdans da klokken nærmede sig.

En dans han var gået ind til sammen med et sludrechatol af en heks, mest af alt for at få hende til at holde mund. Og det havde vist sig at være ganske effektivt, for dansen bød hurtigt på, at man brød op med sin partner, og snart svingede rundt med adskillige andre.

Og da musikken stoppede, anede han ikke længere hvor hun var, og var egentlig ganske lettet. Han bar derfor et tilfreds smil, der ikke forsvandt da de blev opfordret til at give et nytårskys, til den heks eller troldmand de var havnet sammen med.

Han skænkede den unge kvinde et blik, inden han nikkede i høflig hilsen, uden at forvente det store. Det var trods alt en nytårsfest for pæne folk og ikke en tilfældig aften på kimæren. Han rakte i stedet hånden frem, i åben invitation til hendes.

[Cedrella Ogden]

Havde Cedrella vidst på forhånd, hvordan dansen ville ende, havde hun nok holdt sig fra den og opfordret Padraig Ogden til at gøre det samme. Uvidende som de var, deltog de dog begge og da musikken pludselig rendte ud, fandt hun sig selv overfor en ældre, maskeret herre, der forekom hende utroligt bekendt.

Opfordringen til at udveksle et nytårskys var da heller ikke ligefrem forventet og hun så forundret ud et øjeblik, før blikket rettede sig tilbage mod ham. "Godt nytår," fik hun dog naturligvis sagt, ganske pænt, og hun rakte da også frem og tog imod den fremstrakte hånd. Øjeblikke før hun genkendte ham og bryn gled lidt op bag masken. "... Mr. Bancroft?"

[Callistus S. Bancroft]

Det var ikke fremmet for ham at blive genkendt. Og i første omgang tænkte han ikke over, at hun brugte hans navn. "Godt nytår Ms.," svarede han derfor bare venligt, inden han løftede hendes hånd og gav den et høfligt kys.

Først derefter fik han set rigtigt på hende. "Næ, men er det ikke Miss Yaxley?" Lød det venskabeligt fra ham, da han fik set hende lidt an. "Ja jeg beklager, men masken..." Han slog lidt ud med hånden, men smilet blev kun varmere.

[Cedrella Ogden]

Cedrella tog graciøst imod kysset mod sin håndryg, der ærligt talt var ganske ufarligt - og som passede hende udmærket. Hun smilede da også et nydeligt, omend behersket smil og bøjede nakken ganske let i en indledende bekræftelse.

“Jo. Omend det er Ogden nu,” svarede hun og formåede det uden at fortække en mine. Nyheden om hendes impulsive ægteskab med Padraig Ogden havde formentlig endnu ikke spredt sig som en steppebrand, og hun antog, at det havde noget med forældrene at gøre. “Og det skal De ikke beklage. Maskerne er jo til for det samme.”

[Callistus S. Bancroft]

Tunge, grå øjenbryn løftede sig en smule. Nyheden om et Yaxley bryllup burde ikke være gået nogens næse forbi. Med mindre det ikke var blevet bifaldet, selvfølgelig. Ikke desto mindre, smilede han alligevel bredt.

"Odgen, siger du? Jamen så er en lykønskning da vist på sin plads, Mrs. Odgen." Rettede han, og lod hendes hånd forlade sin egen. "Det lyder som en nylig affære?"

[Cedrella Ogden]

Måske var det en god måde at få det ud på. Cedrella var i hvert fald ikke i tvivl om, at det havde konsekvenser at give den viden videre til overhovedet for en af de gamle fuldblodsfamilier.

"Tak, Mr. Bancroft," svarede hun dog pænt, og gjorde ingen tegn på, at der lå noget skandaløst i det. "Ja, det var ganske småt," svarede hun, sandt, men også udetaljeret.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft gik ikke op i sladder, men det var aldrig nogen dum idé at samle på informationer. Selvom han ikke regnede med at skulle bruge netop denne information til noget. Corban Yaxley var ikke ligefrem en lovende samarbejdspartner. Derfor smilede han bare oprigtigt til den unge heks.

"Nej, det er ikke alle der er til det helt store cirkus ved den slags begivenheder." Erklærede han sig enig, med et venligt smil.

"Ikke ligesom det her," han slog lidt ud med hånden og sænkede stemmen, "det er heldigvis kun én gang om året." Glimtet i øget afslørede, at spøgen ikke var ment dybt seriøst.

[Cedrella Ogden]

Cedrella kunne ikke lade være med at le dæmpet over hans ord, ganske fint tilpas i selskab med den ældre troldmand. Han var da også ganske mild ved siden af hendes eget, fædrene ophav.

"Lad endelig ikke vores værtinde overhøre Dem, Mr. Bancroft. Det vil blot opfordre til andet," spøgte hun selv, men ikke i tvivl om, at det passede. Hun havde trods alt været overhoved for Alissa.

[Callistus S. Bancroft]

Nu var det Bancrofts tur til at le, alt imens blikket afsøgte salen ganske kort, ude at han dog kunne få øje på den lille pige der havde arrangeret det. "Javel ja. Jamen så vil jeg vare min tunge, så vi kan nøjes." Igen var der et glimt i øjet.

"Nå, men jeg takker for nytårskysset Mrs. Odgen, og beder til at jeg ikke har fornærmet Mr. Odgen." Han nikkede hilsende, og lagde an til at bevæge sig videre.

[Cedrella Ogden]

Cedrella smilede lidt over latteren og bøjede hovedet let i anerkendelse af beslutningen, mens blikket spillede lidt bag masken.

"Ingenlunde, Mr. Bancroft," forsikrede hun. "Godt nytår til Dem," tilføjede hun, før deres veje skiltes igen.

Lukket