Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 28, 2021 14:39:31 GMT 1
Agnes var ikke helt sikker på, hvordan hun var endt midt i en livlig kædedans. Det ene øjeblik havde hun stået og ventet på, at Matheo Rosier skulle vende tilbage med drikkevarer, det næste fandt hun sig hvirvlende rundt mellem hekse og troldmænd iført masker. Desorienteret tumlede hun fra den ene hånd til den næste uden for alvor at kunne genkende ansigterne i mørket. Hun snublede og måske det var sådan, hun ville møde sit endeligt. Trampet til døde, mens det magiske samfund sorgløst dansede sig ind i det nye år. Og så blev hun grebet af et sæt hænder. Forvirret så hun op, forberedt på ikke at ville kunne genkende redningsmanden, kun for at se et ansigt, hun kunne genkende hvorsomhelst. Med Simon Montague fulgte smil og liv og pludselig var det ikke helt så forfærdeligt at være blevet hevet med ind i dansen. Musikken blev stoppet og Agnes havde stadig ikke helt nået at genfinde fodfæstet, da hele selskabet blev ønsket et godt nytår med opfordringen om at give et nytårskys til den, de var stoppet ved. Øjnene udvidede sig. Men samtidig var tanken så ualmindeligt tiltalende, at hun ikke kunne holde blikket fra at flakke ned forbi læber, der burde være fremmede, men som var alt for velkendte.
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 28, 2021 19:15:22 GMT 1
Intet havde ændret sig siden mødet med Matheo: Agnes havde han troligt vedblevet at se i smug, det blå mærke var forsvundet hurtigt og den yngre dreng var fortsat et paranoidt og dybt debilt væsen. Simon havde virkelig forventet andet af deres sammenstød – det hele havde tilmed indikeret at forventningerne ville blive indfriet – og så: Pludselig var luften forsvundet fra de hidsige arme. Rosierdrengen var knyttet sammen og uventet forsvundet tilbage i sit hul, efterladt Simon mundlam og vantro tilbage. For en stund. Et skuldertræk og en enkelt besværgelse havde fået opholdstuen og hverdagen tilbage til det normale. Det havde ikke været andet end en mild brise. Og nu var det nytår. Trods omstændighederne med Cora Greengrass og familien, tillod Simon sig selv at glemme det i bobler, falsk glamour, masker med mere. Han havde danset sorgløs gennem den sidste rest af tilværelsen i sit gamle liv, for med ét (og så ganske uforberedt) at gribe om sorgens fine hånd, kort før alting sluttede. En skæbnesvanger tilfældighed der skubbede alle tanketråde til side til fordel for den rullende, røde løber af brandvarm begejstring. Tandrækken viste sig som en liggende halvmåne under den mørke maske. Simon spildte ikke sin sidste tid på at tænke. Han trak blot Agnes til sig med alle intentioner om at forene dem igen. Uden hensyn til den offentlige mening.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 28, 2021 19:21:27 GMT 1
Juleferien havde budt på skriftestolen og en pastor, der belærte hende om ægteskabets sakramente. Skam og skyld havde sneget sig tilbage i hendes dagbog. Og med ét var der en reddende hånd. En vind, der bar hende over trængslerne. Bragte skyer og regn og klarsyn. Det burde være forkert, men det føltes så rigtigt. Læber kolliderede og det var fronter, der mødes og skabte gnister og ren elektricitet. Den strømmede gennem hende, sendte hendes hånd op på siden af hans hals. Og her eksisterede hverken Matheo Rosier eller Odile Moreau Rosier eller Lucian Rosier. Væk var de mørke gange og alle de lukkede døre.
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 28, 2021 20:12:30 GMT 1
Mørket med al dens utøj kunne kredse og rive og slå og hyle. Det ville ikke kunne nå dem. Lige meget hvor mørkt mørket blev, hvor skingrende sindssygt og voldeligt det blev, ville intet kunne forhindre dem i at mødes, på den måde som Agnes og Simon mødtes nu. De fandt sammen, fordi andet slet ikke var muligt; rent instinkt og overlevelse. Agnes var død og liv, hun var begyndelsen på det nyeste år, og Simon var ikke andet end ren vand igen.
Den ene hånd fandt hendes hofte, den anden hendes lænd. Hovedet blev lænet en anelse skrå, så halsen blev yderligere blottet for den forbudte berøring.
Simon kunne have svoret at hjertet slog i samme takt som Agnes’.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 28, 2021 20:18:30 GMT 1
Agnes kunne mærke den varme håndflade, selv gennem kjole, underkjole og strømpebukser. Den sendte livgivende stød gennem hende og fik hende til at krumme fingrene mod den sarte hals. Hendes åndedræt var hans, som de skiftevis pustede liv i hinanden.
Og hun tænkte slet ikke over, at de omkring dem stående havde viklet sig fri af hinanden. Hun ænsede det slet ikke. Ikke musikken, der startede, eller potentielle brandpunkter.
Hun svajede blot helhjertet ind mod ham og alt, han var, trak ham lidt tættere ned til sig, så han unægteligt måtte svaje med. Måtte følge hendes bevægelse, sammenflettet krop og sjæl.
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 28, 2021 22:24:41 GMT 1
Simon fulgte hende uden tøven; lænede sig frem, mens den hånd, der havde hvilet ved hoften, fandt vej op til det røde hår. Den anden hånd rykkede sig tilsvarende nedad. Præcis som Agnes ænsede Simon ikke omgivelserne. Det eneste som befolkede den unge troldmands verden, var løven. Konsekvenserne stirrede på dem. Helt bogstaveligt. Det lurerede i halvmørket, et sted i den opløste dansekæde. Kom tættere på. Men Simon var alt for opdaget til at skænke Matheo Rosier sølle eksistens bare én tanke.
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on Nov 29, 2021 21:58:53 GMT 1
Unge, bemaskede mennesker gled ind og ud mellem hinanden, som søgte de at skabe en stor fletning. Den eneste grund til at Matheo deltog, var fordi Agnes gjorde. Fordi han nød dé øjeblikke hvor det var deres hænder der fandt hinandens i dansen. Foragtede øjeblikkene, hvor hendes fingre gled ind i andres.
Da musikken stoppede, stod han foran en anden rødhåret pige. Nok så hun blødkindet ud, men hun bar præg af noget ikke nær så rent som rødmende Agnes. Trods opfordringen fra omgivelserne, mindskede Matheo ikke distancen. Nej, i stedet forsøgte han at spejde mellem masker, kys og kaos.
Og så ramte øjnene en krigserklæring, da par gled fra hinanden igen - banede en vej for ham at gå igennem, da han nærmede sig de to, hvæsende gennem den druknende musik, indtil han kunne gribe fat om Simon og forsøge at trække ham væk fra hans væsen.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 29, 2021 22:27:25 GMT 1
Ingen havde nogensinde rørt, hvor Simons hånd bevægede sig hen. Ingen havde nogensinde fulgt hendes bagdels runding, ikke engang nærmet sig den. Berøringen fik Agnes til at skælve, til at klamre sig mere til ham.
Og så forsvandt han. Gled ud af fingrene på hende igen, selvom mindet om ham denne gang var velbevaret. Hun kunne stadig mærke trykket fra hans læber mod sine og de varme hænder mod sin skikkelse. Et gisp forlod hende, da hun instinktivt rakte ud. Så så hun ham og vand blev til is.
"Matheo, slip ha-" udbrød hun, ikke uden at føle sig bare en smule hjælpeløs. Sætningen nåede aldrig at blive færdiggjort. En troldmand kom til at støde ind i hendes skulder og hun måtte tumle et skridt tilbage.
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 29, 2021 23:35:38 GMT 1
Det hele var godt, til det pludselig ikke var det længere. Simon blev vitterligt revet tilbage til omverdenen, og kunne – for en stund – blot vaklende og perpleks se afstanden til Agnes blive større. Indtil hun snublede og Simon fik drejet sig halvt rundt, hvor rasende øjne mødte bæstet, hvis navn løven havde nået at røbe – og som fortsat havde et greb i Simons krave.
Impulsen til at kaste sig hovedkulds mod idioten skummede op men med sit perifere syn genaktiveret, kunne Simon ikke længere undgå at bemærke hvordan de gæster, som stod dem nærmest, kiggede med.
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on Nov 29, 2021 23:46:17 GMT 1
Fjollede Agnes forsvarede én der havde besudlet hende. Sikkert fået hendes læber til at hæve til ømhed og hendes pupiller til at udvide sig af synd. Med synd kom dog forfald, og sikke hendes mor var faldet. For hendes egen skyld, valgte han at forsøge at overhøre det og var temmelig tilfreds, da hun ikke gik i vejen længere.
Omgivelserne blev ignoreret på det groveste. I stedet fastholdt han Simon, så godt han kunne formå, med et greb der gjorde knoerne hvide. "Hold dig fra hende!" beordrede han hvislende, gennem musikken og faldende, latterligt glitterstøv.
Simon skulle ophøre.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 29, 2021 23:56:19 GMT 1
Det tog Agnes længe at komme tilbage på ret kurs. For længe, i hvert fald. Matheo havde allerede påkaldt sig flere blikket, og hendes indre krøllede sig allerede nu sammen. Et øjeblik havde hun nået at glemme, at hun var en særling.
"Matheo, stop," bad hun og lagde en hånd på hans armen. "Lad være at lave en scene." Selvom han var fuldt ud berettiget til det, fortalte en stemme i baghovedet hende, og hun visnede lidt mere indeni.
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 30, 2021 8:45:44 GMT 1
Der var flere årsager til at Simon ikke gjorde nævneværdige forsøg på at rykke sig ud af Matheos kløer, så længe drengen holdt så godt fast som han mærkbart gjorde. Den unge troldmand var ikke i tvivl om at tumult ville skabe klyngedannelse blandt forsamlingen, og derfra ville der ikke gå mange øjeblikke før mere prominente gæster bemærkede dem. Og selvom han egentlig ønskede at Matheos forældre skulle opdage deres søns brutale tendenser, følte Simon samtidig ingen trang til at involvere sin egen familie i begivenhederne.
Desuden var der noget yderst tilfredsstillende ved at lade den yngre slange vise sig som det han var: et dyr. Bevares, Simon havde al lyst i verden til at banke næsebenet op i knolden på ham og få bæstet aflivet den vej, men det måtte blive når ingen (ej heller Agnes) så på.
Så Simon tav. Og lod konflikten centrere sig om Agnes’ ytring og Matheos fejlslagne heltegerning; pigen ville ikke reddes.
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on Nov 30, 2021 15:16:07 GMT 1
Staven var ikke trukket, men hånden var fastlukket om Simons arm. Den blev der skam også, da han mærkede Agnes fingre over det dyre, mørke materiale der omgav den. Lad være med at lave en scene - Han havde lyst til at fnyse og påpege at det var Agnes' syndighed der havde været til skue for alle. At han forsvarede hendes dyd. I stedet trak han armen til sig og slap i den forbindelse også Simon, selvom det var mod hans gode vilje. En forbandelse kunne klæde ham. Det samme kunne et dybt fald og et åbent kraniebrud...
Øjnene rettede sig modvilligt mod Agnes. "Vær' et forbillede for de troende i tale, adfærd, kærlighed, troskab og i renhed," citerede han hvæsende, men alligevel dæmpet fra de hellige skrifter hun engang havde lånt ham.
"Vi tager hjem omgående."
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Nov 30, 2021 18:56:54 GMT 1
Lettelsen bredte sig, da Matheo slap den anden slange. Men den var kortlivet, som bibelversene ramte hende hårdt, tog vejret fra hende. Agnes pressede hårdt sammen, men den selvretfærdige harme meldte sig snart efter.
"Aflæg enhver form for ondsindet bitterhed, harme, vrede, skrigeri, sårende ord og alt andet der gør skade. Men vær venlige og inderligt medfølende over for hinanden," gav hun ham igen med samme taktik. Hun tog Simons hånd, selvom sensationen ikke længere var sorgløs og livgivende.
"Gør hvad du må. Jeg bliver her."
|
|
Simon Montague
Cbox-navn
:
Keefer
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Hickleton Hall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Simon Montague on Nov 30, 2021 21:42:05 GMT 1
Simon trådte et skridt tilbage så snart Matheo adlød. Han åbnede munden for at sige noget, men drengen kom ham i forkøbet. Hjertet sank over den forventede udmelding. Så talte løven pludselig – hun var hurtig til at give tilbage. De talte i tunger. Ordvekslingen lød nærmest ceremoniel; indøvet og betydningsfuldt. Hvor de havde det fra, vidste Simon ikke. Dog behøvede den unge troldmand intet kendskab for at forstå at det Agnes netop gjorde var at give svar på tiltale. Eller nej. Ikke bare det. Simons sind svulmede af beundring over ildfuglen. Han klemte opmuntrende hendes hånd. Agnes foretog en direkte magtdemonstration – en cementering af den frie vilje, som slangen så længe havde forsøgt nedbrudt og fængslet.
Simon slugte et grin. Skadefro groft malet over ansigtet, der atter blev vendt mod drengen. Simon havde den anden hånd klar til at trække tryllestaven, hvis det skulle blive nødvendigt. Rend mig i den offentlige mening; ydmygelsen måtte svie fantastisk og det ville ikke være overraskende, hvis dyret mistede besindelsen.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.