Post by Simon Montague on Apr 6, 2021 11:13:47 GMT 1
Simon Montaque
KALDENAVN Si, Simon, Montague, Constantins lillebror.
FØDSELSDATO 5. september 2011
ALDER 17 år
NATIONALITET Engelsk
BLOD Fuldblodsmagiker
SOCIAL STATUS Familien Montague er, grundet deres rene blod og kendte slægtsnavn, af relativ høj status i det magiske samfund. Bag den pæne velstående facade, kniber det dog gevaldigt med økonomien. Det er naturligvis en familiehemmelighed.
Udseende
FACECLAIM Max Barczak
UDSEENDE Starter man fra toppen, er Simon først og fremmest mørkeblonde krøller klippet så de dækker det meste af ørene og panden og skraber mod skoleuniformens krave i nakken. Øjnene er opmærksomme og han har et karakteristisk modermærke på hagen. Kroppen er stadig dybt inde i puberteten, men det sidste år på Hogwarts har været gavmilde: Foruden de fortsatte (meget voldsomme men primært indre) følelsesmæssige udsving, er resten begyndt at ligne en voksen for alvor.
Skelettet er mere eller mindre udvokset, og muskelmassen har nu en fylde, der gør, at Simon ikke længere kan kategoriseres som ranglet. Nej, egentlig er det overraskende nydeligt syn efterhånden – godt hjulpet på vej af en øget bevidsthed om effekten af en god kropsholdning og stilfuld påklædning.
Simon er fortsat komfortabel i sin skoleuniform når han befinder sig på skolen. Det bliver hårdt, når den ikke længere er en del af den daglige garderobe
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE-
KOLLEGIE Slytherin
ÅRGANG 6. årgang
TRYLLESTAV Grantræ, dragehjertebånd, 12 tommer.
”My august grandfather, Gerbold Octavius Ollivander, always called wands of this wood ‘the survivor’s wand’, because he had sold it to three wizards who subsequently passed through mortal peril unscathed. There is no doubt that this wood, coming as it does from the most resilient of trees, produces wands that demand staying power and strength of purpose in their true owners, and that they are poor tools in the hands of the changeable and indecisive. Fir wands are particularly suited to Transfiguration, and favour owners of focused, strong-minded and, occasionally, intimidating demeanour.”
ANDRE EJENDELE -
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Ved første øjekast vil den opmærksomme beskuer bemærke visse ligheder mellem Simon og hans ældre søskende. Simon værner også om familiens reelle status, besidder stort temperament og en nysgerrighed for andre mennesker.
Simon besidder et meget levende indre; med et forelsket sind, der fortsat er under konstruktion, er verden blevet nuanceret og kompleks, med følelser der svinger fra den ene yderlighed til den anden inden for en meget kort tidsramme. Fremtiden er bestemt på forhånd, og selvom en del af ham gerne vil udfylde sin rolle og sikre familien, er han samtidig slået ud af kurs og higer efter at følge sine egne behov. Han er, med andre ord, marineret i ambivalens og en splittethed, der ikke bliver lettere af at være teenager. Det kan være så uhåndterbart for ham at forholde sig til, at han i stedet tyr til vejret og naturen, når han skal mærke hvad han føler, nærmest konsekvent med en poetisk klang.
Han er loyal og tilgivende, villig til at gå meget langt for at bevare noget som det bør være.
Han er ikke bleg for at agere sladderhank, puster gerne til gløderne, så han kan varme sig ved det blussende bål efterfølgende eller indgår, uden betænkeligheder, midlertidige alliancer med usympatiske personer, hvis det kan sikre ham det han er ude efter.
Da økonomien fortsat er haltende, er Simon tyet til magien for hjælp:
Det har affødt aldeles glimrende evner inden for forvandling. Ved forvandling ændrer du noget til noget andet, og det er netop hvad Simon praktiserer. I første omgang blev det primært brugt til at sikre at tøjet fortsat så nyt ud, at det var den helt rigtige, dyre fjerpen.. Men i takt med at Simon er blevet ældre og illusionsfærdighederne styrket, træder forvandling længere ind i hans person og den verden han omgives af. Inspireret af magiens muligheder har Simon fundet ud af, at intet i tilværelsen nødvendigvis behøver at være fastlåst. Alternativet skal trods alt bare se realistisk ud, før det omskabes til den rigtige, nye virkelighed.
MAGISKE TRÆK -
Baggrund
FAMILIE
FORÆLDRE:
Gerald Montague, 46 år. Godsejer. Fuldblodsmagiker.
Morwenna Oddpick Montague, 41 år. Hjemmegående. Fuldblodsmagiker.
SØSKENDE:
Sophia Montague, 23 år. Arving. Fuldblodsmagiker.
Constantin Montague, 18 år. Aurorlærling. Fuldblodsmagiker.
ANDRE:
Onkel: Graham Montague, 47 år gammel, fuldblodstroldmand og bestyrer af familieformuen.
Tante: Aoife Whittle Montague, 43 år gammel, fuldblodsheks, botaniker og forfatter.
Fætter: Rupert Horatio Montague. 18 år gammel, fulblodstroldmand og puttet i Azkaban efter at have forsøgt at slå Gillian og Alastair Fudge ihjel.
BOPÆL Hickleton Hall i Yorkshire, England. Godset har været i familien i generationer, men ligner efterhånden blot en skygge af sig selv.
HUSALF Neptun - en oldgammel husalf.
HISTORIE
På trods af et velefterstræbt familienavn, så tingene ikke altid prægtige ud, når først man undersøgte glansbilledets baggrund. Økonomien skrantede i familiegodset og presset var stort på de tre børn.
Simon lod sig indrulle i facadespillet uden spørgsmål eller kritik dertil. I stedet lærte han familiens lettere alternative coping-strategier, hvor særligt benægtelse, ignorering og magiske illusioner har været blandt de foretrukne.
Disse startegier blev kun lettere, efter at han startede på Hogwarts og familiehjemmet, helt fysisk, kom på afstand.
Simon blev fordelt til Slytherin, selvom hatten pendulerede ubeslutsomt mellem Gryffindor og Ravenclaw i en rum tid inden. Her sørgede både bror og familienavnet for at Simon fandt en god plads.
Denne plads befinder han sig stadig på, selvom Constantin ikke længere går på skolen. Simon er dog begyndt at brede sig ud, og en lille del af ham (inderst inde) nyder, at han ikke længere kan blive overvåget, sammenlignet eller forbundet med Constantin i sin hverdag – selvom han aldrig ville tøve med at tage en smasher for sin bror.
Andet
CBOX-NAVN Keefer
ALDER Bestemt over 18
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.