Things that go bump in the night [CW: S-øskende]

[Cierán Bennion]

Der havde været stille i sovesalen, foruden lyden af tunge åndedræt fra de andre sovende ørne, da Cierán, iført et par sokker og en t-shirt samt undertøj, lydløst havde sneget sig ud for at følge naturens kald. Det gibbede stadig søvnigt i hans øjne da han bevægede sig ned af trapperne, og et gab pressede sig på mens han ventede på at øjnene vænnede sig til mørket. Han anede ikke hvad klokken var, men det måtte allerede være nogen timer siden der var meldt sengetid, at dømme efter de sovende ørne i tårnet.

Øjnene havde nået at omstille sig til mørket da han tog turen tilbage mod sovesalen igen, men han var opmærksom på lyden af stemmer. Hviskende stemmer, ganske vist, og næsten ikke hørbare, men når man var gået fra lyden af åndedræt var forandringen mærkbar.
I forventningen om at det blot måtte være nogen af de andre drenge på sovesalen som var vågnet op, listede Cierán sig lige så stille op igen. Han endte til gengæld med at standse ved indgangen, da blikket var faldet på én af sengene i rummmet. Alfie Burke s seng. Men det var ikke kun Alfie, netop liggende i sengen, han kunne se. Baylea Burke var i rummet, stående ved tvillingens seng, bøjet forover med nederdelen for sine fødder. Cieráns blik nåede at vandre op af de knæstrømpebeklædte ben og videre op mod blondekanterne, og mærkede tungen slå knude på sig selv. Hvad foregik der?

[Alfie Burke]

Der var noget over at vandre slottets gange gennem mørke og fakkellys. I særdeleshed ved tvillingens side og ingen andre elever til at forstyrre dem. Efterhånden var nattebesøgene bliver mere hyppige og derfor var det, denne aften, ikke nødvendigt at spørge. Ét enkelt blik fortalte ham, at deres veje ikke skulle skilles, da de stod ved forgreningen mellem deres respektive sovesale.

"I fodenden," Hviskede han, da han selv havde søgt ind bag mørkeblå gardiner, hvoraf en sprække var efterladt åben så Baylea kunne komme til. Hendes tøj kunne rigtigt nok ligge i fodenden, nu hvor sengen var længere end deres kroppe. Der var intet skamfuldt ved at betragte hende, da hun afklædte sig.

[Baylea Burke]

Det var ikke første gang, Baylea sov på drengenes sovesal eller havde afklædt sig der i samme forbindelse. Tavst bukkede hun sig forover for at samle nederdelen op, inden hun lagde den i fodenden af sengen. Slipset blev løsnet og trukket over hovedet, før hun også afklædte sig skjorten.

Hun tøvede et øjeblik, pludseligt bevidst om, at hun ikke havde afklædt sig helt foran Alfie siden sit tredje år. Det var det, der fik hende til at sænke hænderne fra de øverste hægter igen og i stedet lade blonderne blive, hvor de var, før hun trak en af tvillingens t-shirts på.

"Ryk dig lidt," bad hun blødt.

[Cierán Bennion]

De havde ikke engang set ham. Enten dét, eller så var de ligeglade med at han var der og så på, mens Baylea klædte sig ned til undertøjet. Han havde næsten holdt vejret da hun havde lagt op til at løsne de øverste hægter, og åndede først lydløst ud igen da armene faldt, og hun trak en tshirt over sig.
Han kunne ikke blive enig med sig selv i om han drømte eller ej.

Burde han sige noget? Som sådan rørte det ham ikke at piger en gang imellem fandt vejen til drengenes sovesal - det skete - men det var noget helt andet når Baylea var ved at kravle i seng med sin tvilling.
Tungen havde slået en så stram knude på sig selv at det føltes som om det kom i vejen for hans åndedræt, og før han nåede at blive bevidst om det, rømmede han sig. Det løsnede knuden, men endte også den anspændte tavshed i rummet.

[Alfie Burke]

Mosegrønne øjne betragtede søsteren, der lod fingrene tøve efter de havde fundet om bag ryggen. Engang ville hun ikke have skænket det en tanke, men han skænkede det tre nu. Hvorfor var det anderledes? Naturligvis vidste han hvorfor, men der burde ikke være hemmeligheder mellem dem.

Han skulle til at rykke sig mere for hende, da en anden lyd end deres åndedræt (og lidt fjern snorken fra en dreng i sovesalen) brød stilheden. Han satte sig op, men sørgede for at forsøge at trække søsteren ind bag de mørke gardiner, før han gennem sprækken henvendte sig til... Cierán.

"Et problem, Bennion?" Alfie lød næsten for rolig, selvom pulsen var blevet hastigere ved den blotte ide om hvor meget knægten havde set.

[Baylea Burke]

Baylea havde ikke tænkt over, at der manglede én i de omkringliggende senge. Alfie havde taget hele hendes opmærksomhed, indtil en rømmen brød ind på et mildest talt ubelejligt tidspunkt. Men hun tog sig ikke af trækket i sig. Hun gemte sig ikke, heller ikke over for Cierán.

Kæben blev hævet lidt, men hun sagde ikke noget, betragtede ham blot. Afventede et svar på spørgsmålet.

[Cierán Bennion]

Kæben spændte sig, uden at Cierán kunne sætte fingeren på den specifikke årsag. Måske var det det faktum at tvillingerne, gennem deres fælles blik på ham, på én eller anden måde fik ham til at føle sig skyldig og skamfuld for at se på, mens det var dem som var ved at kravle i seng med hinanden. Også selv om han vidste at de var søskende. Det var åndssvagt at lægge noget i dét.
Blikket flakkede til Baylea. Hendes tavse afventning sved næsten mere end Alfies bemærkning. Det fik ham til at løfte hagen i respons, og tvinge kæben til at slappe af.

"Nej. Hvorfor skulle der være det?" svarede han tilbage. Han blev dog stående et sekund længere med blikket på dem, før han endelig begav sig over mod sin egen seng. "Holder I vejledermøde?" spurgte han idet han passerede dem.

[Alfie Burke]

Okay. Cieran fik ikke ligefrem bonuspoint ved at hæve hagen, men hvad kunne man gøre? Snuden var allerede stukket i deres sager og han havde sikkert også gloet på hans søster da hun smed tøjet. Det var mellem dem.

Øjnene fulgte ham, da han bevægede sig over mod sin seng. Den der var ved siden af hans. "Hvad skulle vi ellers lave?" fnøs han og håbede egentlig at Cieran ville lufte sine tanker.

[Baylea Burke]

Baylea var på quidditch-holdet og det var ikke første gang, hun havde afklædt sig i et rum med andre. Der var dog noget over rammen, der fik det til at føles som et intimt øjeblik, Cierán var brast ind i.

"Ja, vi har tolv andre vejledere og to præfekter herinde," indledte hun og var særdeles tilfreds med Alfies opfølgning. Hun var da også definitionen af overlegen ro, som hun lænede sig tilbage mod sengestolpen.

[Cierán Bennion]

De sarkastiske svar hjalp ikke ligefrem på fornemmelsen af at han havde afbrudt dem i noget. Men hvad ville de realistisk have gjort, hvis ikke han havde afbrudt dem? Det var dumt at tænke på.
Blikket faldt endnu en gang på Baylea, da han tog plads på sengekanten. Så rolig og ubekymrede som de begge fremstod, blev han igen ramt af fornemmelsen af at det var ham, der var den urimelige. Det irriterede ham kun yderligere.

Han bed en egen flabet bemærkning, om de andre vejledere og præfekter også var lige så afklædte som de var, i sig.
"Jamen jeg skal endelig ikke forstyrre jeres møde." endte han med at sige, men så ikke ud til at gøre nogen instanser til at tage blikket fra dem.

[Alfie Burke]

Søsterens svar fyldte ham med stolthed og blikket forlod ikke Cierán, da han satte sig på egen sengekant. Tvillingeparret forsvarede hvad der var deres og det havde han ingen ret til at dømme dem for.

"Det skulle du have tænkt på, før du vadede ind," sagde Alfie med al mulig ro og den svageste trækning på læberne.

[Baylea Burke]

Baylea blev stående lidt, overvejede hvor meget, han mon havde set. Blikket på ham var undersøgende, som var det nok til at få svaret. Men legilimens var endnu ikke på hendes liste over evner. Hun tiltede hovedet lidt på skrå.

"Venter du på noget?" spurgte hun, da Cierán ikke gjorde yderligere anstalter til at komme videre. "For jeg er færdig med den del, hvor jeg tager tøj af." Det trak ved hendes mundvige, selvom der var en oprigtig nysgerrighed bag spøgen. En undren.

[Cierán Bennion]

"Før jeg 'vadede ind' på min egen sovesal?" kom det spidst tilbage. Det var ikke hans skyld at de var kommet ind mens han havde været væk, og var begyndt på... ét eller andet, da han var kommet tilbage.

Blikket havde vendt sig mod Alfie, men det faldt tilbage til Baylea igen da hun igen talte til ham. Han havde åbnet munden for at svare hende, men den klappede i igen da hun fortsatte, og han nok en gang blev gjort (yderligere) opmærksom på hendes letklædte tilstand. Måden hun så på ham gjorde det ikke meget bedre, og i takt med at han mærkede varmen stige ham til hovedet, sparkede han benene op i sengen.
"Whatever." mumlede han tørt. "Men når I sender resten af vejlederne ud, så gør det stille?"

[Alfie Burke]

Cierán blev ikke just mere populær, da han sad og stirrede sådan på Baylea. Åbenbart også tabte evnen til at snakke, sammen med sin evne til at sætte håret ordentligt, selvom han i det mindste nu havde aftentimerne som undskyldning.

"Du hører ikke en lyd," Lovede han med et kryptisk smil der forhåbentlig skjulte hvor generet han egentlig var. Pegefingeren forsøgte sig at hanke om søsterens, så hun kunne komme ind til ham.

[Baylea Burke]

Selv i mørket så Baylea varmen stige Cierán til hovedet og det var alt det svar, hun havde brug for. Det afklarede til gengæld ikke så meget, som det forvirrede, da hun pludselig var konfronteret med, om hun rent faktisk var ... køn. Hun kastede et blik ned over sig selv, før hun fandt sin finger indfanget af Alfies.

Med et svagt smil ned til ham, lod hun sig glide ned i sengen ved hans side. Lige under hans arm, hvor hun passede så godt ind.

"Godnat, Bennion," kunne hun ikke dy sig for at kalde, tonen fornøjet.