Præfektens svoger

[Padraig Ogden]

Padraig gjorde klar til sommeren. Det var ikke en afslappet en af slagsen han forudså, men han havde planer om at tage Cedrella Ogden med på en rejse langt væk fra hendes far i ferien i det mindste.

Han var ved at rydde op i sit kontor, da der lød en banken på døren.

"Ja?"

Corban Yaxley Jr.

[Corban Yaxley Jr.]

Corbans puls sad stadig i halsen. Han var udvandret en eksamen... Og ikke hvilken som helst eksamen. Han havde udvandret sin eliksireksamen lige for næsen af sin søster.

Kedlen havde været boblende og måske endda den rigtige farve, men så kunne han ikke mere. Noget havde slået fra, og han havde sat kursen direkte mod sit overhoveds kontor.

Døren blev åbnet, så snart han hørte Padraigs stemme. "Sir... Professor, Ogden," Han trådte ind på kontoret. "Jeg har brug for at tale med dig." Han så bleg ud.

[Padraig Ogden]

Padraig havde ikke styr på samtlige eksamener, men fordi det var Cedrella, der havde sine F.U.T.-elever oppe, vidste han hvor Corban burde befinde sig lige i det øjeblik. Det var ikke på hans kontor.

"Hvad er der sket med El... Professor Yaxley?"

Det var den eneste forklaring på præfektens opdukken. Var det ikke?

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var så langt væk fra sig selv, at han ikke studsede over fortalelsen. I stedet lukkede han døren i bag sig og trådte lidt længere ind i rummet.

"Der... er ikke sket noget med hende," afslørede han. "Sir. Jeg kan ikke gennemføre min eksamen. Jeg tror ikke jeg kan gennemføre nogen af dem." Skuldrene rystede en smule.

[Padraig Ogden]

Det kom til ham, forsinket. Det tab Corban også havde været igennem. Han sank og trak en stol ud for drengen.

"Selvfølgelig kan du det. Jeg er sikker på at din bror ville have ønsket det for dig," forsikrede han mildt. "Sorg er en svær størrelse, men vi må ikke lade den forhindre vores liv i at fortsætte."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban sank modløst ned i stolen. Selvom ordene var velmente og han normalt ville have besvaret alt med et høfligt ja, professor, rystede han nu på hovedet.

"Jeg kan ikke fortsætte lige nu. Jeg er ikke klar," Det var som regel langt mere praktiske ting han talte med Padraig om. Nu var det langt mere sårbart. "Professor, jeg kan ikke gennemføre det." gentog han.

[Padraig Ogden]

Padraig satte sig på kanten af skrivebordet og betragtede sin stjerne-elev. Og svoger, indså han med en lille trækken bag navlen.

"Corban," sagde han dæmpet og alvorligt. "Det ved jeg at du kan. Hvorfor mener du ikke at det passer?"

[Corban Yaxley Jr.]

Måden han sagde hans navn på, fik Corban til at slå blikket ned mod sine hænder. Neglene der normalt var korte, men velholdte, bar præg på det distraherende pilleri som havde stået på i de seneste uger.

"Jeg kan mærke det. J-jeg har det ikke spor godt."

[Padraig Ogden]

Padraig nikkede. "Selvfølgelig ikke. Det er traumatisk at miste sin bror og især på den måde. Men din familie tog dig hjem for at du kunne sørge."

Det var hvad beskeden havde lydt på. Han forsøgte at tro på det, selvom Cedrellas ord om deres far ikke ligefrem havde været betryggende.

"Ikke sandt?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne ikke fortælle sit overhoved hele sandheden, men han blev nødt til at bevæge sig tæt op ad den. Han var en elendig løgner omkring direkte spørgsmål, så det var den eneste måde.

"Jeg... fik ikke meget tid til at sørge, professor," Indrømmede han. "Jeg er Yaxleyarvingen nu og min... mine forældre har mange forventninger til mig. Jeg er presset til bristepunktet, sir..."

Han var nærmere allerede nået dertil. Øjnene hævede sig langsomt fra fingrene til Professor Ogden. 

[Padraig Ogden]

Padraig forstod. Han havde ikke lyst til at forstå, men det gjorde han immervæk.

"Din far er en meget voldsom mand, ved jeg," svarede han lavmælt. Han sank. Det bevægede sig i en farlig retning.

"Har han gjort noget? Noget, der gør dig oprørt?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde forladt en eksamen. Tilstået til en professor at han ikke kunne magte at gennemføre den. Det her, var han dog ikke klar til. En uretfærdig fornemmelse knugede sig i brystet.

"Sir..?" Øjnene flakkede. Hvis Ogden vidste det, hvorfor havde han så ikke gjort noget?

"Hvis du ved noget, må du også vide at jeg ikke kan fortælle dig mere. Jeg beder dig om hjælp. Så hjælp mig. Jeg beder dig professor."

[Padraig Ogden]

Padraig åndede dybt ind og tog en drastisk beslutning. Han handlede, fordi hans samvittighed bød ham det.

"Jeg er gift med din søster, Corban. Du kan stole på mig. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?"

[Corban Yaxley Jr.]

Gift med... Corban blinkede, langsomt og uforstående. Så det var derfor, Padraig kendte til Corban Yaxley's voldsomme adfærd. En del af ham kunne dog ikke undgå at føle, at søsteren havde vendt ham ryggen. Cedrella Ogden havde giftet sig i hemmelighed, for at søge tilflugt fra noget som hun efterlod Corban i.

Øjnene blev småvåde. "Lad mig blive. Giv mig et år til," Stemmen var dæmpet, men han lød sikker i sin sag. "Tager jeg tilbage, mister jeg mig selv."

[Padraig Ogden]

Padraigs mellemgulv kneb. Han vidste ikke om han kunne gøre det alene, men hvis ikke ham? Han var Corbans overhoved. Et tungt suk forlod ham, før han nikkede. "Selvfølgelig," medgav han lavt.

"Men du bliver nødt til at fortælle mig mere om hvorfor, Corban."