Maybe I'm crazy to suppose..

[Callista Runcorn]

At sige hele det magiske samfunds elite var samlet til nytårsfesten i London, var måske ikke helt sandt, men ikke desto mindre, vrimlede det med hekse og troldmænd, der havde prominente pladser i samfundet. Enten på grund af deres karriere eller deres familie-navn.

Callista kunne være der af den sidste grund, men invitationer til overklassens sammenkomster havde der været længere imellem siden hendes skilsmisse. Ikke desto mindre var hun der, som Bryce Donovan 's plus-one og det havde hun det ganske glimrende med. Generelt nød hun at komme ud og få lov at lufte noget mere iøjnefaldende, end det stilrene tøj hun oftest havde på og den glitrende kjole, var da også ny og købt til at passe med halskæden der glitrede tilsvarende om hendes hals.

Sorte handsker nåede helt op til hendes albuer og det mørke hår var sat op med et hårbånd der også glitrede i lyset da hun lænede sig lidt ind mod ham "Har du lagt mærke til, at McGregor er meget.. familiær overfor sin.. niece?" spurgte hun dæmpet med et diskret nik i retning af den ældre troldmand, der promenerede rundt med en heks på armen, ung nok til at være hans eget barnebarn.

[Bryce Donovan]

Om Bryce havde fået sin invitation til nytårsfesten på grund af Donovan-navnet eller på grund af hans prominente stilling som en del af højmagiratet var måske op for debat. Hvad årsagen end var, spillede det ikke nogen større rolle for Bryce, som han trådte op til festen med Callista i armen.

Ligesom Callista, havde Bryce sørget for at skaffe sig et nyt og passende jakkesæt til anledningen. Det var måske en anelse mere prangende end hvad han plejede at iføre sig til fester, men man måtte trods alt pynte sig lidt ekstra op til en nytårsfest. Hvad angik ekstra oppyntning, havde han også udsmykket sig lidt ekstra, i form af en nydelig ring med mørk onyx, prydet med Donovan-slægtens våbenskjold; Callistas julegave til ham, som nær havde givet ham et helt hjertestop da han havde pakket den op.

Hans blik faldt til troldmanden Callista udmærkede som McGregor, og Bryce måtte give et underholdt fnys fra sig.
"Minsandten. Er hun overhovedet udeksamineret?" klukkede han lavt, før han igen førte blikket til Callista, og hans smil automatisk bredte sig. Den formsyede kjole gjorde underværker for hende - ikke at hun behøvede det. "Skal vi finde nogen drinks at starte aftenen med?" foreslog han varmt.

[Callista Runcorn]

Callista fnøs dæmpet og uden fortrydelse da hun fortsatte "Spørger du mig, er hun ikke engang i familie med ham.. det håber jeg i hvert fald ikke." hun skar en lille grimasse og nikkede så, mens hun gav hans arm et lille klem "Det lyder dejligt." hun lod hånden forlade hans arm og fortsatte før han nåede at spørge "Overrask mig."

[Bryce Donovan]

Han gav en istemmende lyd fra sig. Det var måske ikke uhørt, især blandt fuldblodsfamilierne, at mændene fandt yngre kvinder, men hvis det virkelig var McGregors niece han havde med som sit følge, var der noget hårrejsende ved måden han havde armen om hende på.

Det var en velkommen distrahering da Callista bad ham overraske hende, og han trak kækt på smilebåndet da han lod hendes arm glide ud fra hans, og han begav sig over til én af de ansatte til festen, og fik lavet to coctails, som han bragte med sig tilbage til Callista.
"Prøv den." tilbød han med et smil da han rakte hende det ene glas, og holdt sit eget frem for at skåle. Glassets indhold havde en let rosefarvet kulør og en sød, frugtig eftersmag. En god og let drink at starte aftenen med.

[Callista Runcorn]

Mens Callista nogle minutter var ladt alene tilbage, havde hun god mulighed for diskret, at notere sig hvem der var til stede. Eller mere vigtigt, hvem der var til stede, som hun allerede kendte. Hendes blik stoppede, da det mødte en anden kvindes. Nogenlunde hendes egen alder, slank og blond, med babyblå øjne, der et sekund spillede over et uudgrundeligt smil, før hun brød øjenkontakten og vendte ansigtet mod manden ved sin side, med en kvidrende latter.

Callistas bryn havde trukket sig lidt sammen, da Bryce afbrød hendes tanker og hun vendte opmærksomheden mod ham, med et smil der kom helt af sig selv. Hun tog imod glasset og så spørgende på ham, før hun løftede glasset til læberne og nippede til det lyserøde indhold.

Som den søde væske gled over hendes tunge, blev blikket anerkendende og smilet bredere "Mmm.. godkendt." konstaterede hun og lod tungespidsen fange den smule af drinken, der stadig lå på hendes læber.

[Bryce Donovan]

Ligesom hende havde Bryce hævet glasset til læberne og taget den første tår af drinken, og gengældte hendes smil da hun godkendte den – ikke uden at smilet nok bredte sig en smule mere, af hendes tungespids flygtige strøg over læberne.
”Glimrende.” konkluderede han, før hans frie arm naturligt fandt vej omkring hendes lænd og placerede sig på hendes hofte, og hans blik atter blev ført rundt blandt de øvrige festgæster. ”Har du familie tilstede som vi skal undgå i aften?” spurgte han lavmælt, før blikket faldt kækt på hende. ”Eller nogen du absolut vil vise dig frem for?”

[Callista Runcorn]

Callista protesterede ikke over armen der lagde sig omkring livet på hende og lænede sig umærkeligt lidt ind til ham, som det var blevet vane at gøre "Mine forældre har en fast aftale med venner hvert år, så chancen for de skulle være her, er ret lille." hun nippede til sin drink igen, mens blikket fandt tilbage til den lyshårede kvinde der havde betragtet hende før "Men jeg prøver at komme i tanke om, om jeg burde kende den gule kjole derovre." en negl tikkede let mod glasset "Hun bliver ved at stå og glo herover."

[Bryce Donovan]

Hvis det var blevet en vane, var det i hvert fald én Bryce havde fundet sig godt til rette med. Med armen omkring Callista lagde han hovedet en smule på skrå, før han måtte følge hendes blik mod kvinden i den gule kjole.
Smilet falmede, og hjertet sank i maven på ham, da hans blik faldt på kvinden i den modsatte ende af rummet, som i samme øjeblik så ud til at vende blikket tilbage på dem. Hendes smil voksede, og næsten omgående gjorde Bryce mine til at ville vende både sig selv og Callista om for at gå i en anden retning. Bag ham fortalte lyden af høje hæle mod gulvet at kvinden selv bevægede sig mod dem.

"Det er sikkert noget du bilder dig ind." startede han afvigende til Callista. "Måske-"
"Bryce Donovan!" kaldte blondinen bag dem, og Bryce standsede med et stramt udtryk i ansigtet, før han bundede resten af indholdet i sit glas, med et pludseligt behov for noget stærkere - meget stærkere - før han tøvende vendte sig mod kvinden i den gule kjole.
"...Alice." hilste han med et stramt smil og nikkede kort. Kvinden, Alice, så på ingen måde ud til at tage sig nær af hans kortfattethed.
"Det er længe siden, Brycie." Bryce skar en grimasse, men Alice ignorerede den og fortsatte. "Jeg er så lettet over at du husker mig. Og hvem er din lille veninde?"

[Callista Runcorn]

Callista var som regel ret god til at huske ansigter, men blondinens ringede ingen klokker, så hun vendte ansigtet mod Bryce igen, med et lille smil, selvom hun ikke kunne ryste følelsen af at blive betragtet, helt af sig "Du har nok ret." medgav hun, men nåede heller ikke at sige mere, før en lys stemme afbrød hende.

Blikket fulgte stemmen og landede igen på den anden kvinde, der nu ikke længere stod på den anden side af rummet, men lige foran hende - og tydeligvis kendte Bryce.

Hun kneb øjnene lidt sammen og rankede sig, så hun ikke længere stod lænet ind mod ham. Han havde lige haft muligheden for at forklare kvindens, Alices, opmærksomhed, men havde valgt ikke at gøre det og hun kunne ikke helt slå det hen. I stedet så hun tavst afventende på ham og valgte at lade ham svare på spørgsmålet, i stedet for selv at bryde ind - selvom hun havde lyst.

[Bryce Donovan]

Bevægelsen havde været så lille, men det havde været nok til at Bryces blik faldt på Callista, da hun rettede sig op. Der var noget beklagende i hans blik, før han igen vendte sin opmærksomhed mod Alice, og hans mine igen blev stram.

"Alice, mød Callista Runcorn. Hun er mit følge." Det var det bedste mærkat han kunne give Callista på stående fod. De havde endnu ikke fået defineret præcis hvad deres forhold var, og han ville ikke bruge dén her lejlighed til at sige noget forkert. "Callista, det her er Alice Hawkin. Hun er en gammel... bekendt."
"Det er Lawrence nu, Brycie." rettede Alice med et smil og et sigende nik mod hendes eget følge, som stod i baggrunden og konverserede med et par andre gæster. "Du skuffer mig, desuden. Husker du mig kun som en bekendt? Jeg mindes at vi var meget... tættere, end det." Alice blinkede sigende til Callista, som hun nu vendte sin opmærksomhed mod. "Det er en glæde at møde Dem, miss Runcorn. Tag Dem ikke for nær af at Bryce ikke taler om mig. Vi skiltes ikke ad på de bedste termer." tilføjede hun med et smil, Bryce fandt frustrerende afvæbnende.

[Callista Runcorn]

Callista fortrak ikke en mine over præsentationen. For sig selv, vidste hun ikke helt om hun var tilfreds med den eller ej, men når ret kom til ret, var der måske ikke rigtigt nogen måde, der ville have været passende i øjeblikket. Slet ikke mens blondinen fortsat pustede til gløderne "Det lyder som en velkendt følelse." svarede hun, uden at gengælde den anden kvindes hilsen, mens hun køligt besvarede hendes blik.

[Bryce Donovan]

Det virkede ikke som om Alice fangede hentydningen, og smilede stadig upåvirket af køligheden i Callistas svar. Hun havde da også hurtigt vendt opmærksomheden tilbage på Bryce, og trådte et par skridt tættere på, med resultatet at Bryce mærkede nakkehårene rejse sig. Alligevel blev han urokkeligt stående.

"Du har aldrig været god til at tale om sådan noget, har du vel, Brycie?" Hendes smil voksede sig bredere. "Du burde ikke holde på så gammel bitterhed efter alle de år, ved du nok. Det var ikke mig, der endte tingene. Du ved jeg med glæde ville være blevet mrs. Donovan." Hun blinkede kækt med det ene øje, og Bryce spændte kæben.
"Venter din mand ikke på dig, Alice?" spurgte han ledende. Blondinen kastede et vurderende blik over skulderen.
"Måske. Men hvor ofte kan jeg få talt med en gammel... bekendt igen? Og møde hans... følge, var det det?" spurgte hun, mens blikket faldt granskende på Callista. "Det er en nydelig kjole, miss Runcorn. En gave fra Brycie?"

[Callista Runcorn]

Callistas udtryk blev kun mere stramt, som blondinen kvidrede videre, uden at Callista selv, var bevidst om, hvor meget hun spejlede Bryce i sin mimik. Hun måtte tage sig i nakken for ikke at slippe et hånligt fnys over den anden kvindes åbenlyse, og lettere sørgelige, flirt. I stedet bed hun det i sig og skyllede det ned med en mundfuld af den drink, der lige i øjeblikket godt måtte have været stærkere.

Et sukkersødt smil krusede sig på hendes læber da blondinen igen henvendte sig direkte til hende "Nej." svarede hun kort, lagde hovedet lidt på skrå og lod blikket glide vurderende ned over den anden "Jeg ville spørge dig om det samme, men det behøver jeg ikke. Han har bedre smag."

[Bryce Donovan]

Endelig var det som om det lykkedes Callista at slå en revne i Alices facade; blondinens smil falmede en smule, men det hele var overstået på et enkelt sekund, og smilet var tilbage igen. Bryce havde dog bemærket det, og kunne ikke skjule hvordan hans ene mundvige gled opad.

"Åh, Brycie gav mig ellers så mange gaver i sin tid. Gjorde du ikke Brycie?" Hendes blik flyttede sig tilbage til troldmanden, hvis smil straks falmede. "Jeg har desværre ikke dem alle længere. Nogen har jeg sparet på. Nogen bruger jeg endnu." Hun lænede sig konspiratorisk tættere på. "Noget bruger jeg lige nu." Hun smilede skælmsk med et flygtigt blik rettet mod Callista da hun rettede sig op igen. "Men jeg har måske også taget nok af jeres tid. Jeg er sikker på I har andre at mødes med i aften. Jeg ved at jeg har." Smilet bredte sig igen da hun så op på Bryce. "Lad mig høre fra dig igen, Bryce. Du ved jo, hvor du finder mig." Hun blinkede kækt med det ene øje før hun uden et ord til Callista vendte sig om på hælen og begav sig tilbage til sin mand, ikke uden at vugge lidt ekstra med hoften mens hun gik.

Da Alice endelig var gået sin vej åndede Bryce langsomt ud.
"Merlins skæg, den kælling..." mumlede han dæmpet.

[Callista Runcorn]

Callista var ingen nybegynder i det spil blondinen tydeligvis havde sat igang. Hun havde selv spillet det i årevis og det lille smil der formede sig på hendes læber, da hun fik facaden til at krakelere bare et splitsekund, var hoverende.

Det falmede igen da den anden kvinde valgte totalt at ignorere hendes eksistens, men hun gav hende ingen tilfredsstillelse i at reagere på de sørgelige tilnærmelser. Tvært i mod blev hun bare stående og betragtede hende med kølig overbærenhed, som man ville se på et barn, der tydeligvis ikke havde fået nogen opdragelse hjemmefra.

Hun sagde stadig ikke noget, da blondinen endelig gik, men løftede sit glas til læberne og drak med overdreven ro før hun reagerede på Bryce's udbrud uden at se på ham "Det lød ellers ikke til du altid har haft den holdning.. Brycie."