Lev for i dag, planlæg for i morgen, fest i aften!

[Amber W. Jones]

Amber havde været værtinde én gang før, men det var for en lidt mindre festlighed, noget mere ordentligt og knapt så sjovt som Halloween. Hun nød aftenen allerede fra første gang hun hørte de overraskede skrig på gangen af de første gæster.

I stil med temaet, listede hun sig langsomt ind på Oranie Sinistra-Jones, da hun havde set hende, og hilste ved at gribe fat om hendes sider og hviske "booo!" højt i hendes øre.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie havde fået lovet store ting af sin amerikaner, der ikke mente, at briternes allehelgenstraditioner kunne leve helt op til den amerikanske halloween. Indtil videre måtte hun da også give, at der var noget om snakken og hun var ganske fascineret af udsmykningen, som hun lod de - i dagens anledning - gule øjne glide over.

Hun var ikke bevidst om skikkelsen, der nærmede sig, men fløj heller ikke en halv meter, da fremmede fingre pludselig var om hendes sider. Hun snurrede dog rundt, men flækkede i et smil, så snart hun så Amber.

"Er du en del af oppyntningen?"

[Amber W. Jones]

Amber smilede bredt og begejstret og trak på skuldrene af det udmærkede spørgsmål. "Det kan vi godt sige," svarede hun og lod blikket glide over svigerinden.

"Du pynter da også ret godt op. Vampyr, ikke? Det er godt nok pænt. Hvor er Kayfer?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie fnøs muntert og blottede tænderne, så de fortryllede, spidse hjørnetænder kom til syne. "Jeg fik fortalt, at for meget var bedre end for lidt," konstaterede hun i henhold til kostumet og efter at have det de andre gæster, kunne der nok være noget om det.

"Jeg har mistet ham af syne. Måske står han i en mørk krog et sted og venter på et uskyldigt offer."

[Amber W. Jones]

Ambers monstrøse ansigt var stadig splittet i et smil og det blev fulgt af en munter lyd over svaret på hendes spørgsmål. "Farligt," svarede hun muntert.

"Men jeg er ked af at måtte sige, at jeg ikke tror at nogen her er særlig uskyldige," pointerede hun med et glimt i de lyse øjne. "Tydeligvis heller ikke dig," drillede hun og nikkede lidt mod Oranies kostume. "Damn. Må man sige det om sin svigerinde...?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Et alt andet end uskyldigt smil strøg over Oranies læber og hun slog lidt teatralsk håret tilbage, hvilket tilfældigvis også fremhævede hendes fortrin yderligere.

"Jeg accepterer det i hvert fald gerne," konststerede hun muntert og med et spillende blik, før hun trak nonchalant på den ene skulder og fortsatte med ord, som utvivlsomt var hjulpet på vej af de glas rødvin, hun havde drukket.

"Men du har selvfølgelig set en god del mere end det..." Hun havde i hvert fald ikke glemt det øjeblik, hvor hun og Amber havde afsløret en helt god del for Kayfer og hans ven. Nu kunne hun da også tænke på det uden at rødme helt op til hårrødderne.

[Amber W. Jones]

Amber grinede smørret over mindet, selvom hun da også lige tjekkede en enkelt gang over skulderen, at Jesse Jones ikke stod og lyttede. Hun havde ikke rigtig brug for at han hørte om den episode, selvom det var over et år siden nu.

"Kayfer er en heldig mand," svarede hun bare drillende og tog fat i et glas, der kom svævende på en bakke. "Jeg er glad for at I kom, begge to, men især dig."

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie smilede smørret ned i sit glas og lod det være svar nok. Ved det næste hævede hun dog brynene lidt, men der var varm interesse bag de gule øjne.

"Ja?" spurgte hun, ikke klar over, om der var en særlig årsag. "Du er sød."

[Amber W. Jones]

Amber havde ikke en særlig grund, andet end at hun nød svigerindens selskab. Hun var den første englænder hun havde lært at kende og var altid rar at være sammen med. Hun smilede lidt og trak på skuldrene.

"Jeg ved at Jesse har nævnt det for Kayfer, men vil I komme og fejre Thanksgiving med os?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie vidste ikke helt, hvordan hendes liv var blevet fyldt med amerikanere, men det var sådan det var gået og hun kunne ikke ærligt sige, at hun ikke kunne lide dem. Trods alt. Brynene gled lidt op.

"Jeg har aldrig fejret Thanksgiving før," konstaterede hun. Selv efter et år var det lidt underligt med intime selskaber sammen med Jesse Jones, som ikke længere bare var hendes læremester, men også hendes svoger, men hun vidste, at der ikke var andet for end at vænne sig til det.

"Men det tænker jeg da. Det er vel en nærmest obligatorisk højtid for jer?" spurgte hun og den sitrende mundvige afslørede, at hun ikke mente det så alvorligt.

[Amber W. Jones]

Amber smilede bredt. "Det er det. Omtrent lige så vigtig som Uafhængighedsdagen," svarede hun drillende. "Da vi smed de forbandede englændere ud..."

Hun kendte ikke så meget til historie, men så langt var hun da med.

"Men det bliver kun os og Samuel. Et lille selskab."

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie fnøs lidt, men havde ikke specielt stærke fornemmelser omkring det, selvom hun da ikke var komplet upåvirket af at være gift med en amerikaner. Heldigvis blev han også udsat for en del af de skøre, britiske traditioner.

"Jamen, det glæder jeg mig da til at opleve," konstaterede hun og mente det såmænd også. "Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ved meget lidt om det."

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn lidt, men var ikke meget overrasket. Generelt kendte britiske magikere vildt lidt til amerikansk kultur, havde hun for længst opfattet.

"Vi skal have kalkun og moste, søde kartofler og tranebærsauce og så taler vi om hvad vi er taknemmelige for i år. Det er rigtig hyggeligt."

Og hun ville savne sin familie frygteligt, men dem besøgte hun og Jesse Jones først til jul.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie smilede lidt over opremsningen og selvom hun stadig tænkte, at amerikanerne havde nogle lidt spøjse traditioner, så var hun i virkeligheden blevet ret glad for sin nye, amerikanske familie. Det var dén følelse, der fyldte hende og tankerne strejfede uundgåeligt mod Kayfer.

“Det lyder sådan,” medgav hun og der sneg sig varme ind i hendes blik, som hun betragtede Amber. “Jeg er glad for, at du er blevet en del af min familie. Det er rart at vide, at vi skal fejre ting sammen i mange år.”

[Amber W. Jones]

Amber smilede bredt og varmt i sin zombiemaling og var ret lidt skræmmende, som hun sneg sig til at kramme Oranie en ekstra gang.

"I lige måde," svarede hun selvfølgeligt. "Og lad os så skaffe dig noget mere at drikke!"

Lukket?