Rottehaler og flagermuseblod

[Emmely R. Slughorn]

Det var efterhånden blevet et velkendt billede; Mel, der stod bøjet over en kedel, hvor rottehaler og flagermuseblod simrede lystigt. Rutineret fik hun gnedet bladene fra en stilk tørret rosmarin mod håndroden, til det smuldrede ned i gryden og blandede sig med det andet indhold. Hun drejede en gang mod urets retning, fire gange med.

"Har du om en heks, der sælger uregelurede eliksirer, egentlig? Især aktiv over de sidste måneder og gør sig mest i forskønnelseseliksirer?" spurgte hun henkastet, som hun kastede et blik på Rowan Filch over skulderen.

[Rowan Filch]

Rowan var i færd med at gøre regnskabet op. Han havde styr på sine ting. En ganske organiseret kriminel.

Blikket løb op og fandt Emmy, da hun tale. Brynene hævede sig lidt, før han rystede på hovedet. "Nej. Det lyder interessant," medgav han. "Ved du mere?"

[Emmely R. Slughorn]

Måske havde Emmely fundet det lige så interessant, hvis ikke det havde gjort arbejdsmængden på hospitalet en del tungere over de sidste par uger. Hun rystede på hovedet, men tegnede indviklede mønstre i eliksiren med grydeskeen, før hun talte igen.

"Ikke rigtigt," svarede hun ærgerligt. "Men der er kommet over hundrede i løbet af de sidste fjorten dage. Over tredive i forgårs alene."

[Rowan Filch]

Rowan hævede begge bryn. "Så det er elendige eliksirer," konstaterede han. Tydeligvis, hvis de endte på Skt. Mungos. Det gjorde han en stor ære i at hans klienter aldrig gjorde. Det ville være en katastrofe for forretningen.

"Amatøragtigt. Nej, jeg har ikke hørt om det, men jeg holder ørerne åbne for det. Hvad er skaderne?"

[Emmely R. Slughorn]

Der var ikke meget sjov i det, men Mels mundvige sitrede alligevel ved den tørre konstatering. Ethvert tegn på smil blev dog fejet væk ved det opfølgende spørgsmål og i et øjeblik skyllede trætheden over hendes ansigt.

"Opkast; store bylder; en næse, der blev så lille og trak luftrøret med sig, så staklen ikke kunne trække vejret. Kønsdele, der voksede sig gigantiske. Listen er ved at være lang."

[Rowan Filch]

Et, mørkt bryn hævede sig højt op og Rowan drejede hovedet helt imod Emmy. "Jøsses," svarede han svagt underholdt, men mest af alt lidt kvalmt.

"Idiotisk at lave så meget støj. De bliver jo fanget hurtigt, når de ikke går under radaren."

[Emmely R. Slughorn]

Emmely slap en dæmpet lyd i bekræftelse og hældte et par dråber lavendelessens ned til eliksiren, der fik tre omrøringer mod urets retning. Skeen blev placeret omhyggeligt i holderen ved siden af kedlen, før hun vendte sig mod ham.

"Måske er de ligeglade," foreslog hun. "Hvis bare formålet var at narre penge ud af folk, uden at have et reelt produkt og for så at forsvinde, kan man sige, at det har været ganske vellykket."

[Rowan Filch]

En dæmpet lyd forlod Rowan og han nikkede langsomt. "Stadig dumt," konstaterede han. "De penge løber jo ud."

Han kunne skam godt lide suset over at tage en risiko, men den var altid kalkuleret. "Er de solgt til mugglere eller kun magikere?"

[Emmely R. Slughorn]

Mel var ikke uenig og et sekund var den ene hjørnetand synlig i et skævt smil. Så fandt læberne sammen igen, som hun trak på den ene skulder.

"Vi har kun fået magikere ind, i hvert fald," svarede hun. Det var Rowan, der havde netværket og hun vidste kun, hvad hun havde fået at vide på hospitalet.

[Rowan Filch]

Rowan nikkede lidt. "Jeg holder ører og øjne åbne," lovede han. "Vi skal i hvert fald ikke forveksles med den slags."

Han rejste sig og gik over til hende ved gryden med hænderne samlet på ryggen, selvom de kriblede efter at række ud og stryge hende over ryggen eller lænden. "Men det ville heller aldrig ske. Du er for dygtig og fokuseret, hm?"

[Emmely R. Slughorn]

Mel slap en dæmpet lyd i bekræftelse og fulgte ham med blikket, da han nærmede sig. Smilet trak over hendes læber ved fortsættelsen og hun gik lidt til den ene side, så hun med håndfladerne med bordkanten kunne trække sig op at sidde på det. At kedlen over de magiske flammer stod lige ved siden af hende, lod ikke til at bekymre hende så meget som et sekund.

"Du ville være alt for kløgtig til at drive forretninger med mig ellers," pointerede hun med et glimt i øjet, let til fals for smigeren.

[Rowan Filch]

Rowan stod tæt på, næsten lige foran Emmy. Hans blik var på hende, som hun legede med ordene i hans svar og strøg hans ego. Det havde hun altid været god til.

"Mmh," forsikrede han. "Ville ikke tøve med at stoppe samarbejdet."

Det var løgn. Men hans tøven ville være kortvarig og bitter.

[Septimus Slughorn]

[Emmely R. Slughorn]

Selv, hvis ikke det var tilfældet, satte Mel en ære i et ordentligt produkt og en god behandling. Ellers havde hendes evner nok uanset passet sig bedre til et andet felt.

"Så må jeg hellere passe på, at jeg ikke lader den simre for længe," svarede hun med et glimt i øjet og førte den ene fod lidt frem for at puffe blødt til siden på Rowans ben.

"Mit liv ville jo være så frygteligt kedeligt uden." Om det var uden foretagendet eller ham specificerede hun bevidst ikke.

[Rowan Filch]

Rowan sænkede blikket til Emmys fod et øjeblik, før han langsomt løftede det og sneg sig til at lade det glide op over hendes ben, inden han så hende i øjnene igen med et let hævet bryn.

"Du har også tilføjet det en del legitimation, må jeg sige," konstaterede han. "Jeg undværede dig nødig. Som forretningspartner."