Hverdagsagtigt [S]

[Hamish Buchanan]

Det kunne Hamish kun erklære sig enig i. Han så hendes tungespids, fulgte den tydeligt med blikket, før det vendte tilbage op til hendes øjne.

"Nej," medgav han. "Og som altid, er jeg ikke en uvillig deltager i at opfylde dine behov."

[Alissa Avery]

Det sendte et sug gennem hendes mave og Alissa måtte undertrykke et smil, da hun drak igen. Det blomstrede dog frem, så snart hun havde sænket glasset lidt.

"Det er du allerede farligt god til," erklærede hun og mente det. Så meget var åbenlyst.

[Hamish Buchanan]

Hamish blottede tænderne i et skævt, svagt drenget smil og hævede brynene lidt. "Farligt?" gentog han, men ventede ikke på at hun svarede på spørgsmålet.

"Jeg var ellers under det indtryk, at du nød det en god del."

[Alissa Avery]

Tænderne blev blottet i et smil, der var langt fra uskyldigt. Alissa lod pegefingeren følge champagneglassets kant uden at slippe ham med blikket. Der var noget konspiratorisk over måden, hun lænede sig frem til ham og da hun talte, var det dæmpet.

"Det er jo farligt vanedannende."

[Hamish Buchanan]

Hamish betragtede hende roligt, som hun lænede sig frem mod ham og fugtede sine læber en enkelt gang. Foden vippede let i luftet, benet foldet over det andet.

"Jeg må beklage og sige, at jeg ikke ser problemet."

[Alissa Avery]

Ryggen var stadig rank, selvom Alissa sad lænet den mindste smule frem. Hun hævede det ene bryn over et lettere intenst blik, farvet af samtalens natur. Alligevel var tonen rolig, næsten afslappet, selvom det langt fra var tilfældet.

"Problemet er, at jeg allerede nu har lyst til at tage dig med hjem og pille tøjet af dig igen."

[Hamish Buchanan]

Hamish tog ordene med stoisk ro og så på hende med noget, der nok bedst kunne betegnes som interesse i blikket. Han trak ganske svagt på skuldrene, næsten nonchalant, som diskuterede de noget væsentligt mindre upassende.

"Igen. Jeg ser ikke problemet."

[Alissa Avery]

Alissa så problemer i, at hun knapt kunne gå et par timer, uden at have lyst til at være intim med Hamish igen. Især, når han svarede så afslappet, som kunne intet røre ham; en side, der påvirkede hende næsten lige så meget, som når hun tydeligt kunne se begær i hvert af hans træk. Og det var ikke komplet fraværende i hendes.

"Jamen så må du hellere tømme dit glas, Mr."

[Hamish Buchanan]

Nåja, måske var det ikke så praktisk, men de havde intet de skulle og han så virkelig intet i vejen med at forlade stedet og fortsætte en mere privat fejring derhjemme. Noget, han i øvrigt absolut ikke kunne lade være med også at danne sig mentale billeder af.

"Javel, kære," svarede han drillende, men med et mørkt glimt i blikket. Der var da også kun en lille tår tilbage og der gik ikke lang tid, før han kunne rejse sig og byde hende sin arm.

[Alissa Avery]

Begge glas var snart tømt og Alissa rejste sig for at tage hans arm. Og hun strålede da også lidt ekstra fra sin plads dér med ham ved sin side, præcis hvor han hørte til.

"Det var et skønt sted," konstaterede hun, da de atter var ude i klar aftenluft og champagnens effekt kun føltes det stærkere.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en istemmende lyd. "En stor del af det skyldtes utvivlsomt selskabet," svarede han glat, men alligevel ikke slesk. Der var i stedet varme i både tone og blik, som han så ned på hende.

"Heldigvis får jeg yderligere glæde af dét."

[Alissa Avery]

Alissa ville ikke have det mindste imod det, selv hvis Hamish grænsede til slesk. Hun tog alligevel imod hvert kompliment og krummede pegefingeren for at trække neglen over hans håndflade.

"Du ved slet ikke, hvad det vil sige endnu," bemærkede hun, næsten henkastet, selvom det intense blik fortalte en helt anden historie.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke helt upåvirket at dét løfte, selvom han som altid ikke viste det lysende klart. Det lå dog i det blik, der hvilede på hende og han hævede et bryn lidt.

"Nu har du min nysgerrighed."

[Alissa Avery]

Selvom Hamish' reaktioner var afdæmpede, var Alissa begyndt at kunne se, hvad der lå bag og hun tvivlede ikke det mindste på, at hun nok skulle få lokket et langt mindre kontrolleret udtryk frem inden alt for længe.

"Og det vil jeg fortsætte med resten af livet," forsikrede hun ham med et smørret smil om læberne.

[Hamish Buchanan]

Tænderne kom til syne i et kort glimt og han så på hende med interesse i blikket, men også en gnist af morskab.

"Det er jeg slet ikke i tvivl om," forsikrede han og i et øjeblik fik det drengede smil lov til at træde helt tydeligt frem.