Morgaine

[Cailean Morgaine]

Til Erin Morgaine

Der var langt fra Inishoven til Ballynacally. Selv med susenetværket. I hvert fald hvis man spurgte Caileans far. Men han kunne altid finde noget at brokke sig over, når de skulle besøge Caileans onkel. Sådan havde det altid været, og det var ikke anderledes denne gang. Men de voksne havde åbenbart et eller andet vigtigt ærinde at se til den næste uges tid, og selvom Caileans mor var hjemme, havde nogen taget en beslutning om, at det var mest hensigtsmæssigt at Cailean overnattede på Godset på Ballynacally de næste par dage hos Tante Mary og Erin.

Det var vel også okay. Erin var cool nok. Og ikke ligeså kedelig og indelukket som Caileans storebror.

"Skal vi gå udenfor så?" Vejret var okay, og nu havde de været inde det meste af formiddagen.

[Erin Morgaine]

Erin foretrak at være indendørs, hvor hun vidste hvor alting var og solen ikke blændede alle skygger og gjorde det krop umuligt at se noget som helst. Hun havde dog fået sin vilje det meste af dagen, så dag Cailean foreslog en tur ud i haven, medgav hun alligevel.

Hun rakte naturligt sin hånd ud og forventede en arm. Han havde opfordret, så var det også hans opgave at støtte.

[Cailean Morgaine]

Cailean var hurtigt på benene og rakte hende en arm uden at tænke ret meget over det. Det var fint nok at rende rundt med hende på armen, når de bare var hjemme.

"Tror du vandet i floden er varmt nok til at bade? Eller bare soppe eller sådan noget..." Det var nok klogest ikke at hoppe rigtigt i. I hvert fald for Erin. Selvom det nogen gange var lidt svært at finde ud af, hvad hun kunne og ikke kunne. Tit overvurderede han lidt hendes evner.

[Erin Morgaine]

Erin lagde hånden på Caileans arm og rynkede lidt på næsen af spørgsmålet. Hun trak på skuldrene.

"Du må gerne. Jeg kan ikke." Turde ikke. Tanken om hvad der skete, hvis hun snublede, var nok til at få hende til at få lidt hjertebanken. Og hun tænkte ikke at Cailean nødvendigvis kunne hjælpe hende med at komme op igen. Hvis det nu havde været Ian Ogilvy...

[Cailean Morgaine]

Cailean sendte hende et blik, som han tænkte hun ikke bemærkede. Måske overvurderede han hendes evner nu og da, men han var ret overbevist om, at hun ligeså tit selv undervurderede dem.

“Du kan da bare soppe fra kanten, Erin. Du behøver ikke være kedelig.” Bemærkningen var måske en smule drillende, men han stak hende også et halvt grin, som skulle understrge at han ikke mente det, sådan, rigtigt.

[Erin Morgaine]

Erin kunne naturligvis ikke opfatte nogen grin fra Cailean, eftersom hun ikke kunne se Cailean. Hun kendte ham dog godt nok til at vide hvordan han var omkring at bestemme. Desværre for ham, var hun lige så stædig.

"Nej tak," svarede hun derfor. "Du kan soppe alt det du vil."

[Cailean Morgaine]

Lidt opgivende slog han ud med hænderne. Nogen gange var hun altså ikke nem.

"Okay men altså... Vi kan da også bare lave noget andet udenfor, hvis du ikke bare skal stå og blomstre på bredden." Forslog han og smed bolden over til hende.

[Erin Morgaine]

Erin trak på skuldrene. Hun var slet ikke så besværlig som han gjorde hende til. Bare forsigtig.

"Vi kan sagtens gå derned. Det gør mig ikke noget. Der blæser vel også mere dernede. Ved vandet?"

[Cailean Morgaine]

Så længe hun selv mente, at hun ikke ville komme til at kede sig, var det vel fint.

“Sikkert. Hvad ved jeg. Ellers finder vi bare et træ i skyggen, eller sådan noget.” Han mindedes at der stod nogle enkelte træer langs bredden, så de kunne søge lidt væk fra solen.

“Skal du egentlig lave noget spændende i ferien? Eller se nogen fra skolen og sådan?”

[Erin Morgaine]

Erin skulle mødes med søde, betænksomme Ian Ogilvy, men det havde hun ikke tænkt sig at fortælle Cailean, så hun nøjedes med at trække lidt på skuldrene.

"Jeg skal til festen hos Gideon Flint, selvfølgelig. Kommer du der?"

[Cailean Morgaine]

Cailean nikkede og tilføjede et "ja klart", mens de fortsatte mod floden.

"Jeg tror det bliver ret godt. I hvert fald meget federe end det dér bryllup og sådan." Han pausede kort. "Hvad synes du egentlig om ham? Altså Flint?" Selv havde Cailean stadig ikke helt besluttet sig for, hvad han skulle mene om Flint. Men Erin gik på årgang med ham, så hun kendte ham måske lidt bedre.

[Erin Morgaine]

Erin smilede bare lidt over brylluppet, som nu ikke havde været så skidt. Hun trak på skuldrene og blikket vendte fremad, uden at fæstne sig på noget af den lyse, slørede verden.

"Gideon er god nok," medgav hun, men vejede sine ord. "Men festen er jo hjemme hos Ian Ogilvy. Han er skøn."

Og flot og hun var en lillebitte smule forelsket i ham.

[Cailean Morgaine]

Han nikkede og overvejede hans egen holdning til Flint igen, indtil hun nævnte festens egentlige vært. Han løftede et bryn og så over på sin kusine. Skøn ligefrem? Cailean havde ikke snakket ret meget med Ian Ogilvy, men det lignede Erin en der havde.

"Ja? Hvad får dig til at sige det, Erin?" Han løftede hage lidt og så på hende med et lettere mistænksomt blik. Dog nysgerigt.

[Erin Morgaine]

Erin trak på skuldrene og tog en dyb indånding, kvælende den lille følelse af ekstatisk glæde alene ved tanken om Ian.

"Jeg er venner med ham," konstaterede hun sandfærdigt. "Det har jeg været længe."

[Cailean Morgaine]

Ærligt syntes Cailean, at Ian Ogilvy virkede en anelse højrøvet. Sådan en typisk quidditch spiller type, der tænkte alt for høje tanker om sig selv. Måske kom det sig også af, at han åbenbart boede på et slot. Men så igen, Cailean havde faktisk ikke snakket ret meget med drengen, og hvis Erin havde været venner med ham længe, var han måske cool nok.

"Har du været hjemme hos ham før, så? På det dér slot? Eller bliver festen første gang?"