Morgaine

[Cailean Morgaine]

Cailean strakte ryggen og satte begge hænder i græsset, så kan kunne læne sig tilbage.

"Jeg siger ikke noget." Der kom sjældent noget godt ud af, at blande de voksne ind i noget som helst. "Men hvis du skal rende og kysse med ham til festen, så skal I ikke gøre det foran mig."

[Erin Morgaine]

Erin slappede lidt mere af ved forsikringen, men skar også en grimasse af Caileans afslutning, som bare var så ekstremt meget ham, at det næsten var komisk.

"Ingen løfter," konstaterede hun. "Jeg kan jo heller ikke se om du er der eller ej. Men du kan jo bare gå, hvis det er..." Hun smilede lidt og var tydeligvis ikke så alvorlig. Han var lidt sådan engang imellem. Ret tit.

[Cailean Morgaine]

Cailean fnøs let underholdt og vendte blikket mod hende.

"Du kan bare sige til Ogilvy, at jeg ikke ved noget og at jeg forhekser ham ind i næste uge hvis jeg ser jer sammen. Så kan du sætte ham til at holde øje i stedet." Egentlig var Cailean lidt ligeglad med, at Erin rendte rundt med Ian Ogilvy. Han gad bare ikke glo på flere hormonfyldte teenagere, der sikkert alle sammen havde meget bedre styr på det dér kysseri end han selv havde.

[Erin Morgaine]

Erin smilede lidt af Cailean, men havde ingen planer om at sige dét til Ian Ogilvy. Hun ville ret godt have, at han kyssede hende, trods alt. Omend helst mere privat end foran hendes fætter, trods alt.

"Skaaal du ikke bare snart selv finde dig en at kysse på i stedet for at være så optaget af alle andre?"

[Cailean Morgaine]

Cailean havde lidt lyst til bare at sige 'nej' og 'ad'. Men Erin skulle jo heller ikke tro, at det var fordi han ikke kunne finde ud af det eller ikke turde. Eller sådan et eller andet dumt i den retning.

"Jeg har kysset med nogen, Erin. Og det er stærkt overvurderet og spild af tid, hvis du spørger mig."

[Erin Morgaine]

Erin tvivlede. Meget. Og hun var ikke bange for at lade sit udtryk vise det eller at sige det direkte.

"Så er den du kyssede tydeligvis ikke den rigtige. For når man kysser den rigtige... Så er det helt magisk."

[Cailean Morgaine]

Cailean mente absolut ikke at der havde været noget magi tilstede de gange han havde kysset med Summer Maddox. Der havde været alkohol den første gang. Et støvet klasselokale og nogle stjålne ting i tasken den anden. Og sidst men ikke mindst et gammelt kosteskab og en væltet stige. Det havde faktisk alt sammen været temmelig akavet. Den eneste magi der havde været involveret i noget som helst af hans kysseri, var den dér latterlige kærlighedseliksir dengang med Corban Yaxley Jr., og det var der absolut ikke noget rigtigt over!

"Ad, Erin. Stop med at være så piget." Var den eneste lidt korte kommentar han havde til dét.

[Erin Morgaine]

Erin fnøs og himlede med øjnene af sin fætter. "Hvorfor? Er du bange for lidt kærlighed? At du måske kommer til at føle noget rigtigt?"

Hun smilede og drillede ham bevidst. Han kunne måske ikke tåle det, men det burde han kunne.

[Cailean Morgaine]

Cailean kneb øjnene en anelse sammen, greb fat i græsset hvor han havde sin hånd og kastede det efter hans flabede kusine.

"Pis af med dig, Erin. Jeg er ikke bange for noget, okay? Du tør ikke engang hoppe i vandet, så hvem af os to er det lige der er en kujon, hm?"

[Erin Morgaine]

Erin mærkede noget ramme sig og vidste ikke hvad det var, men fik hurtigt børstet det væk og så bebrejdende på Cailean.

"Jeg gør det, hvis du tager bind for øjnene og selv går i vandet."

[Cailean Morgaine]

Cailean overvejede udfordringen et øjeblik, inden han smed et “okay” i et kæphøjt tonefald. Erin ville alligevel ikke kunne se, hvis han ikke havde det ordenligt på.

“Men så er der ikke nogen til at holde øje med om du drukner.” Ikke fordi det reelt bekymrede ham. Vandet var ikke ret dybt.

[Erin Morgaine]

Erin ræssonerede, at der heller ikke var nogen til at holde øje med, at hun holdt sit løfte og ikke bare pjaskede lidt vand på benene, så på den måde tænkte de meget ens. Hun trak på skuldrene og løftede tryllestaven, for at pege den mod Cailean, eller hvor hun omtrent tænkte han var.

"Obscuro," slyngede hun ud.

[Cailean Morgaine]

Cailean nåede kun at rykke hagen lidt tilbage, da Erin en smule uventet rettet sin stav imod ham inden alt blev temmelig mørkt. "Okay," bemærkede han kort og rykkede en smule på det stramme klæde, så han lige kunne se ud for neden med det ene øje.

Halvblind raged han ud efter hendes arm, og trak hende med op at stå. "Så leder du altså vej til vandet smarte, for jeg kan ikke se en skid."

[Erin Morgaine]

Erin slap en lyd af protest, da hun blev hevet op at stå. "Jeg kan heller ikke se noget," indvendte hun.

"Jeg går ikke ud i vandet, hvis du ikke kan gå derud alene..."

[Cailean Morgaine]

"Nej, men du er meget bedre til ikke at kunne se noget, end os andre så..." Hun havde jo praktisk talt øvetsig på det hele livet, og Cailean havde kun haft bind for øjnene i et lille øjeblik. Derfor holdt han stadig stædigt fast i hendes arm, på trods af, at han lige kunne ane jorden foran sine fødder under det let løftede bind.