Shitshow [S]

[Keeran Appleton]

Efter en virkelig god nat havde morgenen været lidt af et shitshow. Keeran fremstod godt nok lige så nystrøget og ordentlig som altid, da han dukkede op i ministeriets ankomsthal og ilede op mod kontoret, kappen svunget over den ene arm og fut under fødderne.

Han fik lagt sine ting ved sin plads, skridtet ud og fundet en nogenlunde improviseret løsning på den manglende tandbørstning og glattet håret ned igen, før han søgte ned til niveau fire. Der var ingen dårlig samvittighed, da han så Maeve Appleton, i hvert fald ikke i hans indre. Det stod til gengæld skrevet i hans ansigt, som han nærmede sig hendes bord.

Efter samme, snuskede lejlighed

[Maeve Appleton]

Maeve sad på sin pind nær Callistus S. Bancroft's kontor, som sædvanlig. Hun så pæn og velfriseret og helt normal ud, men i sit indre var hun forkrøblet af bekymring og indigneret på forhånd, imens hun holdt fast i, at Keeran måtte være okay. Da hun så ham stryge gennem gangen, opløstes knuden i hendes mellemgulv over hvad der dog var sket med ham. Til gengæld fik hun små, røde pletter i kinderne. Hvis han ikke var kommet til skade, så havde han med vilje ladet hende tilbringe en nat og morgen med rædselsscenarier.

Hun stirrede på ham, som han nærmede sig og fantaserede lidt om at kaste sit fyldte blækhus efter ham.

[Keeran Appleton]

Som Keeran nærmede sig, var han slet ikke i tvivl om, at Maeve var vred. Han kunne se det i farven i hendes kinder og han forberedte sig allerede mentalt på den opslidende samtale, der ventede ham.

"Kan vi tale?" spurgte han, da han stoppede ved hendes skrivebord.

[Maeve Appleton]

Maeve så vredt op på Keeran, da han stoppede ved hendes skrivebord. Hun havde mørke rande under øjnene efter en nat, hvor hun havde vendt og drejet sig i uro. Han så derimod fuldstændig veludhvilet ud.

Hun havde absolut mest lyst til at sige nej og fortælle ham præcis hvor han kunne gå hen, men hun formåede at være voksen omkring det, trække vejret faretruende dybt ned i lungerne og rejse sig op fra skrivebordet, før hun slog tavst ud med armen i retning ned af gangen. Først da de var i god afstand fra Bancrofts kontor, stoppede hun op og så afventende på ham.

[Keeran Appleton]

Søvn eller ej, følte Keeran sig slet ikke veludhvilet. Dagen var startet på den forkerte side af den forkerte seng og han fulgte tavst med hende, samlede tankerne på vejen.

"Jeg er så ked af det," lagde han ud, da de var stoppet lidt derfra. Han undskylde egentlig meget ugerne og det var da også stærkt begrænset, hvor ked af det han egentlig var. Men det behøvede hun selvfølgelig ikke at vide.

"Jeg arbejdede til sent ud på natten og på et eller andet tidspunkt må jeg være døset hen."

[Maeve Appleton]

Maeve klemte øjnene tæt sammen over Keerans forklaring. Det var sådan noget hun ville have advaret andre mod. Hendes blik flakkede ned over ham, vurderede.

"Hvis du har en affære allerede nu," hviskede hun, selvom tvivlen var sået og hun hellere ville tro på ham.

[Keeran Appleton]

Det var ikke kun behovet for at få hende til at tro på løgnen, men nok snarere en trang til at trøste og berolige hende, der fik ham til at række frem og føre hånden ned over hendes overarm i en blød, fjerlet berøring.

"Mae," mumlede han og i stedet for en løgn, stillede han et spørgsmål, han havde stillet sig ofte. Dog med en lidt anden overbevisning. "Jeg har dig. Hvad skulle jeg dog nogensinde behøve andet for?"

[Maeve Appleton]

Maeve fik våde øjne, selvom hun skyndte sig at blinke det væk. Hun snøftede også hurtigt ind, men trak sig ikke væk fra Keeran. Hun ville helst tro på ham.

"Det ved jeg heller ikke," svarede hun lavt. "Men klokken er mange. Du kan ikke have sovet ved dit skrivebord helt til nu..."

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke dårlig samvittighed over at have tilbragt natten hos sin elsker, men han mærkede et stik af den ved at se hendes tårer. Hånden søgte op fra hendes arm og fejede en mørk krølle fra hendes ansigt i en blid berøring, der tillod fingerspidserne at kærtegne hendes kindben på vejen.

“Jeg blev trukket ind til samtale,” mumlede han bittert. “Den her sag...” Han skar sig selv af og så på hende med et tilpas lidende blik.

“Jeg kan ikke tale om det her.”

[Maeve Appleton]

Maeve vidste at sagen havde været hård ved ham. Hun havde prøvet at tage hans tanker væk fra det, men hun vidste godt at det ikke havde været en langvarig succes og at hun ikke kunne skærme ham fra det for alvor.

Hans lidende blik gik lige ind og hun opgav sine svage forsvarsværker og lukkede sin ene hånd blidt om hans håndled. "I aften," svarede hun lavmælt og strøg tommelfingeren over hans hud. "Okay?"

[Keeran Appleton]

Det var ikke, at Maeve ikke var god til at distrahere ham. Faktisk var hendes metoder mere end effektive og formåede rent faktisk at aflede ham i tiltrængte pauser. Men så snart, han vendte tilbage på arbejde var det tilbage. Igen var han tilbage til at måtte skjule opgaven for Sylvester Buchanan og forholde sig til Callistus S. Bancroft, der konstant forventede fremskridt, men ikke tillod ham rent faktisk at gøre sit job og løse det på en måde, der gav resultater.

Blikket var da også nærmest taknemmeligt, da hun medgav og han nikkede en enkelt gang. "I aften," gentog han og lod hånden finde hendes kind. Og selvom det virkelig ikke var hverken tiden eller stedet til den slags, lænede han sig frem og søgte hendes læber i et blødt kys.

[Maeve Appleton]

Keeran vidste hvilke knapper han skulle trykke på, for at manipulere hende. Maeve faldt for det, ligesom hun i sin tid var faldet for ham. Kysset var upassende på en arbejdsplads, men det dulmede følelsen af svigt og hun lod ham stjæle det, før hun trak sig lidt væk.

"Du tager mad med hjem," konstaterede hun dæmpet, men bestemt. "Og ikke noget med at arbejde over i dag. Du skal hjem til din hustru, Appleton."

[Keeran Appleton]

Hånden havde fundet vej til hendes kind og tomlen strøg over hendes kindben og gang mere, før han lod den falde igen. Et smil skilte hans læber og et flygtigt øjeblik var tænderne synlige.

"Intet kan holde mig væk," konstaterede han og mente det. Det havde været skønt at tilbringe natten hos Tom, men nu han igen kunne dufte hende, mærkede han, at han ikke havde ligget ved hendes side og holdt hendes bløde krop tæt ind til sig.

[Maeve Appleton]

Maeve var bestemt, men også uendelig blød for Keeran. Det var svært ikke at give sig, når han satte de emotionelle tommeskruer på. Det var da også derfor hun havde en lillebitte ekstra bule på maven.

Hun sukkede let, før hun nikkede. "Jeg tilgiver dig," medgav hun lavmælt. "Og smut så. Det her er en seriøs arbejdsplads." Hendes mundvige sitrede svagt.

[Keeran Appleton]

Det var alt, Keeran behøvede for nu. Ikke nødvendigvis tilgivelsen, men sikkerheden i det liv, han endelig havde fået sig. Den status, der var fulgt med et billedskønt ægteskab med en fuldblodsheks.

"Du gør det svært," svarede han og kastede et blik ned ad gangen for at sikre, at der ikke var uvedkommende blikke, før hans hånd fandt hendes bagparti i et drilsk klem.

"Vi ses derhjemme."