Tid til handling

[Cillian O'Callaghan]

Cillian O'Callaghan havde brugt ugevis på at overveje sit træk og veje fordele op mod ulemper. Nu havde han taget en beslutning og det var på tide at følge den. Han kunne være troppet op i ministeriet, men det var ikke hans foretrukne miljø og derfor havde han i stedet høfligt udbedt sig et møde med Sylvester Buchanan på Kimæren, når det på et tidspunkt var belejligt for denne.

Han havde dog ikke arrangeret det på sit kontor, men i stedet i et af de private rum, hvor mænd kunne mødes og havde sørget for en god, skotsk whisky.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester var kommet på Kimæren i cirka halvdelen af sit liv og han var rimelig hjemmevant med både stedet og personalet. Han var ikke så undrende, da O'Callaghan bad om at tale med ham, mere nysgerrig da han troppede op på det aftalte tidspunkt. Han stak en hånd frem mod den jævnaldrende mand til hilsen sammen med et afslappet smil. Blikket faldt på flasken der var sat frem "Du har altid forstået at tage kundepleje et niveau eller to op."

[Cillian O'Callaghan]

Det var også et udpræget roligt udtryk, der hvilede over Cals ansigt, da han tog imod Sylvester og små smilerynker aftegnede sig endda ud for hans øjne, som han gav den anden mand hånden og slap en bekræftende lyd.

"Det er hemmeligheden bag en succesfuld forretning," svarede han, før han slap den andens hånd igen og slog let ud mod stolen. "Og for at vise, at jeg sætter pris på, at du havde tid til at mødes."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester slap en munter lyd og satte sig som anvist "Selvfølgelig." han satte sig bedre til rette og fortsatte "Men jeg antager det ikke kun handler om god whisky og god forretning?" hvorfor jokke om den varme grød, når der tydeligvis måtte være en grund til den anden mand havde ønsket mødet.

[Cillian O'Callaghan]

Cillian regnede med, at Sylvester vidste det og havde det fint med at skære til benet. Han tog selv plads, foldede det ene ben over det andet og tændte en cigaret, før han nikkede langsomt og lukkede katten ud af sækken.

"Jeg ved, hvor Dominique Weasley er."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester havde lænet sig tilbage uden at lade blikket forlade O'Callaghan og så et øjeblik forvirret ud over erklæringen. Navnet ringede en klokke og der gik ikke mange øjeblikke, før forvirringen blev afløst af mild overraskelse. Begge bryn krøb lidt op og han var tavs flere sekunder før han reagerede med ord "Hvordan er du blevet rodet ind i den sag?"

[Cillian O'Callaghan]

Cal lagde hårdt ud, men på den måde var der heller ingen vej tilbage og han havde ikke tænkt sig at søge den. Til gengæld var han forberedt på at skulle forklare en god del og tog et drag af cigaretten.

"Hun plejede at danse her," svarede han nøgternt. "Og blev en favorit af Mr. Bancrofts. I alt for høj grad."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester var ikke helt så afslappet længere og alvor havde overtaget hans træk, da stemningen gik fra nul til betydeligt mere, med bare en enkelt sætning.

Han tog en dyb indånding og åndede ligeså dybt ud mens en hånd gned den skæggede hage. Det var ikke svært at regne ud, hvor kvinden var taget hen da hun var flygtet fra ministeriet og selvom han ikke kendte til hele sagen endnu, var blikket en smule på vagt "Du ved jeg ikke kan udtale mig, men jeg går ud fra du har en god grund til at fortælle mig det her?"

[Cillian O'Callaghan]

Der var en grund til, at Cal havde valgt at lægge kortene på bordet for Sylvester Buchanan og spørgsmålet understregede det kun. Han nikkede en enkelt gang, satte cigaretten til læberne og svarede først efter han havde sluppet røgen igen.

"Sidst hun var i ministeriets varetægt, blev hun udsat for vold," konstaterede han, uden at lægge fingre i mellem. "Jeg vil gerne samarbejde, men ikke før, at jeg er sikker på, at det ikke gentager sig og at hun får en retfærdig retsag."

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters bryn krøb tæt sammen over den lidt spidse næse "Alle er garanteret en retfærdig retsag." konstaterede han som det første, mens den snigende fornemmelse af ikke at kende alle detalljer, krøb sig mere ind på ham. Han brød sig ikke om den "Hvis der har været brugt ufine metoder, har jeg ikke haft kendskab til det." han gjorde en lille pause "Hvis det er sandt, er det en alvorlig sag i sig selv." han havde ingen grund til ikke at tro på det, men det gjorde det ikke lettere at tro på, nogen af de folk der arbejdede under ham, skulle bryde reglerne, både praktiske og moralske, på den måde.

[Cillian O'Callaghan]

Det var alt Cal kunne gøre for ikke at slippe et fnys over den lyserøde forestilling, men han holdt sig tilbage og tog en indånding. Det var kun en fordel, at Sylvester var retskaffen. Det var, trods alt, hvad han havde brug for.

"Jeg kan fremstille flere vidner, der så Miss Weasley efterfølgende, inklusiv en helbreder. Din Mr. Appleton stod bag, omend jeg ikke forestiller mig, at han har handlet på dine ordrer."

Han tog et drag af cigaretten, men var tydeligvis dybt alvorlig. "Men ved nærmere undersøgelse, er jeg ikke i tvivl om at du kan finde adskillige ransagningsordrer med sammes navn fra de efterfølgende dage, rettet mod mine lagre." Bancroft havde måske nok sat en stopper for det, men ikke før, det var sket.

"En desperationshandling, er jeg ikke i tvivl om, men det understreger blot min utryghed ved at overlade Miss Weasleys sikkerhed og retfærdighed til andre end dig selv, Mr. Buchanan. "

[Sylvester Buchanan]

Sylvester kunne mærke Cals skepsis ganske tydeligt og den fik hans kæbe til at spændes, da den anden mand talte igen. Vidner kunne selvfølgelig købes, men han kunne ikke se nogen grund til ejeren af Kimæren skulle gå til den slags yderligheder "Det er alvorlige anklager." pointerede hna, måske en smule unødvendigt, men det var ingen lille sag.

Han slap en tung udånding igen og lænede sig lidt frem "Jeg skal tjekke det når jeg kommer på kontoret igen." han var tavs et øjeblik igen, rynkerne på hans pande dybe "Jeg kendte intet til den her sag før dagen efter. Appleton bragte hende ind til forvaring på en rutinesag og da jeg mødte ind næste morgen, var hun væk igen." han rettede sig op "Jeg har ingen grund til ikke at tro på hvad du fortæller, men der er lidt for mange brikker jeg mangler, til at jeg er komfortabel med at give nogen løfter." han kneb øjnene lidt sammen, tydeligt grublende "Jeg kan give dig mit ord på en retfærdig retsag og at jeg personligt undersøger sagen, hvis du kan give mig dit på, at hun ikke forsvinder i mellemtiden." det var ikke helt efter protokollen, men ind i mellem måtte regler bøjes lidt. Tydeligvis var der nogen der allerede havde gjort det, uden hans vidende.

[Cillian O'Callaghan]

Cal vidste udmærket, at det var alvorligt og lagde ikke skjul på det. Han var da heller ikke mand, der blandede sig unødigt i noget og så meget måtte den anden mand udmærket vide efter snart tyve års bekendtskab. Han ventede da også tålmodigt, indtil Sylvester kom frem til et absolut tilfredsstillende resultat.

"Det er alt, jeg beder om," forsikrede han, men skjulte heller ikke, at han absolut tog løftet alvorligt. Havde tænkt sig at holde den anden op på det. "Du har mit ord."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede bestemt en enkelt gang og havde respekt nok for den anden mand, til ikke at kræve mere. Der var heldigvis stadig mennesker, for hvem en mands ord betød noget "Så har vi en aftale." bekræftede han og lænede sig tilbage igen, uden på nogen måde at være afslappet. Eller afklaret. Han havde myriader af spørgsmål "Når jeg ikke selv kan tale med hende og få hendes side af affæren, kan du så fylde nogen af de sorte huller for mig?"

[Cillian O'Callaghan]

Der var meget på spil, men Cal tog det hele med stoisk ro, men ikke uden et gran af lettelse over, at det hele indtil videre var forløbet, som han havde håbet. Det var stadig kun den spæde start, men det var et skridt fremad. Der var da heller ingen tøven, som han nikkede en enkelt gang og tog et drag af cigaretten.

"Efter bedste evne," accepterede han, selvom han sandt at sige vidste det meste. Han mente dog også sine ord.