Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 10, 2020 19:25:29 GMT 1
Det var ikke helt til at sige, hvornår Ginny egentlig havde opdaget Kiaan Patil-Fawley. Faktisk havde hun aldrig rigtigt kigget så meget på ham, før han for et par uger siden var kommet med en bemærkning, da de havde passeret hinanden nede ved banen. Ordene havde efterladt hende med et smil, der ikke rigtigt var forsvundet over de næste par dage. Hun var ikke decideret begyndt at holde øje med ham. Ikke for alvor. Men det hændte da, at hun drejede hovedet for at kaste et blik i hans retning. Og han spillede måske en lille rolle i hendes valg, da hun vurderede, at det var tidspunktet til at aflevere en fjerpen, hun havde lånt af en klassekammerat, tilbage nu. Bare, så hun kunne gå forbi ham på vejen ud af storsalen igen. Det var da ikke, at hun direkte regnede med, at han ville rejse sig op og tale til hende. Men hun håbede det lidt. Efteråret 2026
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 10, 2020 20:42:40 GMT 1
Hvis nogen spurgte ham, kunne Kiaan heller sætte fingeren på præcis hvornår han var begyndt at lægge mærke til den kønne Ravenclaw-pige. Måske havde det været under en kamp mellem deres hold, hvor han havde lagt mærke til hende manøvrere gennem luften. Måske havde det været én af de gange de var passeret hinanden i gangene og han bare havde lagt mærke til hvordan hendes hår bølgede ned af hendes ryg.
Hvad det end var, havde det iværksat en slags domino-effekt, som havde ført til at han lagde mere og mere mærke til hende. Blikke var blevet til en kæk bemærkning i gangen, som han var sikker på havde fået hende til at smile mere, og det havde fået ham til selv at føle sig godt tilpas resten af den dag.
Nu sad han sammen med nogle kammerater ved Slytherin-bordet i Storsalen, og spottede Ginny netop da hun gik forbi ham mod dobbeltdørene. Han klappede sin kammerat på armen og undskyldte sig, før han sprang til bens og i et par lange skridt indhentede hende.
"Hey, Slughorn!" Han smilede afslappet ned til hende da han trådte op ved siden af hende, selv om han egentlig ikke havde haft noget andet sted at være. "Jeg er glad for, at jeg fangede dig. Du må ikke sige noget til min søster, men I gjorde det godt i jeres sidste kamp. Jeg synes bare det skulle siges, holdrivalisering til side." Mundvigen gled en smule opad.
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 10, 2020 21:23:18 GMT 1
Håbet blev bragt til virkeligheden og Virginia måtte bide sig lidt i kinden for ikke at smile alt for bredt. I stedet kastede hun et næsten overrasket blik over skulderen, før hun alligevel ikke kunne hindre smilet i at lægge sig om læberne.
"Nå, det er en farlig mening at have på jeres hold? Eller er det mere en søskendeting?" spurgte hun og lod sig falde ind ved hans side.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 10, 2020 22:02:36 GMT 1
Tilsyneladende ubevidst om Ginnys lille spil, smilede Kiaan blot af hende og trak en smule på skuldrene.
"Det kan måske være en lille del af begge? Du ved... Det er ikke altid velset at rose modstanderne. Specielt hvis det gælder en angriber som lykkedes i at score et mål min søster skulle være målmand for." påpegede han med et dæmpet grin. "Jeg forstyrrer ikke, gør jeg? Ellers kunne jeg gøre dig selskab på vej til... hvor du nu end er på vej hen."
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 10, 2020 22:15:16 GMT 1
Ginny havde ikke et vildt tæt forhold til sin bror og savnede det heller ikke, selvom hun da fra tid til anden godt kunne have ønsket, at de var lidt tættere på hinanden i skolen. Følelsen forsvandt dog hurtigt ved udsigten til mere tid med Slytherins søger og hun rystede lidt på hovedet.
"Nej, endelig. Men jeg bør nok advare dig om, at jeg er på vej op i tårnet. Vi har træning lidt senere og der er jo lidt af en tur," svarede hun og trak en rød lok bag øret. En perfekt undskyldning for at kaste et stjålent blik mere på ham.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 10, 2020 23:44:16 GMT 1
"Jeg ved ikke om du advarer mig på grund af højden eller alle trappetrinnene op til tårnet. Hvad det end er, tror jeg nok jeg burde kunne klare det." Smilet faldt ind i sine sædvanlige kække folder, og han holdt sig ikke fra at give Ginny et blødt puf med albuen i siden. Turen op til Ravenclaw-tårnet ville måske ikke give dem lang tid til at snakke, men han kunne da udnytte den tid de havde. Og måske krydse fingre for at trapperne i Trappeopgangen var på hans side og sendte dem på omveje.
"Har du planer i juleferien? Eller er det for tidligt at spørge om?" Spørgsmålet var nærmest væltet ud af sig selv, før han kunne tænke videre over det, og da han så gjorde det, var ordene allerede ude. Et lettere fåret smil gled over læberne, og hans hænder sank ned i hans baglommer.
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 11, 2020 19:21:54 GMT 1
Det var ikke et af de stød, der gjorde ondt, men i stedet efterlod det hendes mundvige sitrende. "Man kan aldrig vide med jer, der holder til nede i kælderen," svarede hun med et glimt i øjet og slap en munter lyd, da han fortsatte.
"Du kunne måske starte med at spørge til min efterårsferie," forslog hun, men han havde virkelig ikke noget imod det. Hun ville også gerne vide, hvad han lavede til jul. Om han spurgte, fordi han ville se hende. Spørgsmålene stod i kø.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 11, 2020 19:48:42 GMT 1
Ginny forstod sig på at give svar på tiltale, havde Kiaan meget hurtigt fået lært, og det efterlod ham med et muntert smil på læberne, mens de begav sig op af trapperne, som i sidste ende ville tage dem op til Trappeopgangen.
"Jah, joh, det ville måske give mere mening, ville det ikke?" indrømmede han med et let grin. Måske var det også kun fordi efterårsferien lå så tæt på, at selv hvis han prøvede på at aftale noget med hende, ville det måske være for kort varsel alligevel. "Lad lige som om jeg har en Tidsvender og spørger for første gang. Så... Har du planer i efterårsferien?" forsøgte han sig alligevel, mens det underholdte smil igen gled over hans læber.
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 11, 2020 20:18:47 GMT 1
Ginny grinede, kunne slet ikke lade være, og der var spil i de grønne øjne, da de fandt hans mørke. Mødet fik hendes mave til at trække sig ind mod midten med en kildrende fornemmelse.
"Ikke andet, end min bror vist kommer på besøg en af dagene," svarede hun. "Men jeg burde måske have fundet på noget eksotisk for at virke mere spændende?" Hun grinede lidt igen.
"Hvad med dig?"
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 11, 2020 20:48:40 GMT 1
Hun havde et kønt grin. Dét var nu også en af de ting han havde lagt mærke til, og han havde nok ubevidst forsøgt at gribe enhver mulighed til at få hende til at grine, de gange de havde snakket sammen. "Det ved jeg ikke, det kunne da være I have nogle eksotiske planer for hans besøg?" foreslog han spøgefuldt. Han kendte ikke selv noget til Ginny og hendes familieliv, andet end at hun vist havde en ældre bror, som ikke længere gik på Hogwarts. Han havde ikke selv nogensinde snakket med broderen, så han spurgte ikke videre ind til det. "Jeg har ikke selv rigtigt nogen planer. Kommer nok til at tilbringe tid med familien. Træne lidt med Kala Patil-Fawley , måske kommer Vanya Patil-Fawley til at gennemgå mit garderobeskab og kyler det ud, som ikke er moderigtigt længere." Han trak i et underholdt smil og skævede til hende. "Man kunne dog sikkert godt bruge et lille afbræk fra familien en gang imellem, synes du ikke?"
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 11, 2020 21:37:51 GMT 1
"Dog ikke," grinede Ginny og lyttede til hans planer med oprigtig interesse. Hun kendte ikke rigtigt hans søstre, ud over hvad hun havde set af den ene på banen. Men hun fornemmede, hvad der kunne ligge bag spørgsmålet og nikkede.
"Jo. Det er rart at se dem, men pauser er også godt." Hun tøvede lidt. "Så kan man også få set de fra skolen, man ellers ville gå hen og savne."
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 11, 2020 21:51:41 GMT 1
Kiaan var ikke sikker på præcis hvad han fiskede efter. Det var jo ikke fordi han og Ginny sådan rigtigt havde snakket eller tilbragt længere tid sammen, men... der var bare et eller andet tiltalende ved hende. Og som hun selv hentydede til at ses med skolekammerater mærkede han et spændt hop i mellemgulvet, og hvordan mundvigerne krøllede sig en smule opad.
"Ja, ikke? Det er også hvad jeg tænker. Både gamle venner og de nyere, man gerne vil lære bedre at kende." Blikket lå lidt mere sigende på hende. Kiaan plejede sådan set at være god til at opfange signaler, og hvis han tolkede signalerne fra Ginny ret, var de vist på vej mod det samme mål. Alligevel gik han forsigtigt frem. "Hvis du kunne afse lidt tid fra dine planer med din bror, kunne det være at du... måske... ville ses i ferien?"
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 11, 2020 22:38:46 GMT 1
I bøger var drengene altid målrettede og selvsikre og Ginny fandt ro i, at Kiaan også virkede til at søge forsigtigt frem. Hun smilede bare varmt til ham og nikkede i blid opfordring, før han fik resten af spørgsmålet frem.
"Det vil jeg gerne," svarede hun med et lille smil. "Hvis ikke du har for travlt med at få dit tøj smidt ud og din spillestil poleret."
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 11, 2020 23:07:43 GMT 1
Smilet bredte sig en smule mere, så de hvide tænder blotlagde sig i hans smil, og han måtte mærke hvordan maven slog en kolbøtte i ham.
"Jamen... fedt!" fastslog han med en tydelig munterhed i tonefaldet. "Jeg tror godt mine søstre kan undvære mig lidt, hvis jeg har andre steder at være." Ikke at de nødvendigvis havde aftalt mere end bare at ses i løbet af ferien, men det var stadig en mulighed han havde tænkt sig at benytte sig af. Mens de begav sig op af trapperne trak Kiaan sig diskret en smule tættere på hende, så deres arme næsten strøg mod hinanden når de gik. "Du boede i London, ikke? Der er også masser af ting at give sig til dér."
|
|
Virginia Slughorn
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Seksten
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Rød eg
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Virginia Slughorn on Jul 11, 2020 23:37:14 GMT 1
Dét smil gjorde noget ved hende og Ginny kunne mærke varmen i sine kinder, selvom hun prøvede at ignorere det. Kampen var tabt, da deres arme var i flygtig kontakt og det kriblede nærmest i fingrene efter at række frem og tage hans hånd. Bare for at se, hvordan det ville føles.
"Ja. Vi bor på Diagonalstræde," svarede hun og undlod at sige, at de nok ikke skulle være hjemme hos hende, i hvert fald. Faren havde allerede været beskyttende omkring sin datter, før hendes mor døde. Derfra var det kun blevet værre.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.