Tilrettelagte tilfældigheder

[Kiaan Patil-Fawley]

Spørgsmålet kom så meget bag på ham, at Kiaan sikkert stirrede på hende i adskillige sekunder i ren forbløffelse. Han blinkede et par gange.

"Nej." svarede han endelig. "Altså... ikke for mit eget vedkommende. Jeg havde lyst til at kysse dig. Men jeg skulle ikke have gået ud fra at du ville have, at jeg kyssede dig." Vrøvlede han? Det føltes som om, han vrøvlede.

[Virginia Slughorn]

Efter dét blik havde Kiaan ikke engang behøvet at afvise bekymringen med ord. Ginny kunne sagtens se det, selvom hun så ikke forstod, hvorfor han havde hevet hende med ind i de støvede skygger.

Hun var uden tvivl en pige, der fortjente dagslys og romantik og ord så bløde, at de næsten føltes som kærtegn. Præcis som i eventyrene, hun havde læst igen og igen, til bogryggen var blevet mør og hjørnerne bløde.

"Jeg vil gerne have, at du kyssede mig," svarede hun langsomt og ikke uden forbehold. Men dog stadig ærligt, næsten alvorligt. "Men jeg troede bare.. Nu har vi jo lige aftalt at ses, så jeg troede, det måske... ville ske der."

[Kiaan Patil-Fawley]

Hun ville gerne have, at han kyssede hende. Hun havde sagt det så ligefremt, at Kiaan ikke kunne lade være med at lade smilet trække i hans mundviger igenn, men alvoret i hendes tonefald holdt alligevel smilet fra at at brede sig hele vejen rundt.

"Mmh... Så skal jeg måske undskylde for at dit første kys blev så...hm... skuffende?" Han lød spørgende, men ikke for hans egos skyld.
Smilet voksede alligevel lidt, da han fandt hænderne frem fra lommerne igen og vendte sig mere mod hende. "Men... jeg kan sørge for at dit andet kys lever op til dine forventninger. Jeg lod mig rive med denne gang, men næste gang jeg kysser dig, vil du ikke savne noget."

[Virginia Slughorn]

Ginny var let til fals for hans smil og visheden om, at han ville kysse hende. Hun blødte da også lidt op og der var antydningen om et smil om hendes læber, der gav genskin i de mandelformede øjne, uden alvoren nogensinde helt forsvandt.

"Jeg vil bare gerne lære dig lidt bedre at kende først," svarede hun, lige så ærligt og ligefrem først. "Men jeg håber da, at du til den tid stadig vil give mig mit andet."

Det var ikke usikkerhed, der bød hende at sige det. Nærmere en anerkendelse og forståelse af, at det ikke var en selvfølgelighed.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet hang stadig på hans læber, og han gav et enigt nik fra sig. Om ikke andet drog han mere end en smule trøst i at Ginny stadig håbede at han ville give hende hendes andet kys.

"Det synes jeg lyder fair." konkluderede han smilende. Han håbede ikke at hans spontane kys ville komme i vejen, hverken for deres ferieplaner eller for deres venskab generelt. For at understrege det greb han igen ud efter sin kost og sendte hende et opfordrende smil. "Med dét in mente... er du så stadig frisk på en tur rundt om slottet før træning?"

[Virginia Slughorn]

Måske en dag de ville ende med at dele skjulte kys i slottets skygger, men Virginia tog gerne den slags med fornuft frem for de teenagehormoner, resten af slottets beboere lod til at tilgå det med.

Hun strammede taget om kosten, som hun stadig havde i den ene hånd og nikkede en gang mere til ham.

"Selvfølgelig. Ellers får jeg jo aldrig den plads som søger," svarede hun med et smil og uden for alvor at lyde bekymret. Hun nød også angriberrollen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaans bryn gled en smule op i panden på ham så snart hun nævnte søgerpositionen, og smilet voksede en smule over hans læber, mens han begyndte at gå tilbage mod trappeopgangen til indgangshallen med hende.

"Jeg vidste ikke at du ville forsøge dig som søger." svarede han med en fornyet munterhed i tonefaldet. Efter det der indrømmet måtte være en lettere akavet oplevelse, var det en god forandring i samtaleemnet - og Quidditch gik man sjældent forkert med, hvad angik ham. "Er du blevet træt af at tackle de andre angribere i luften?" tilføjede han spøgefuldt.

[Virginia Slughorn]

Ginny slap en munter lyd og fejede en rød lok bag øret. "Blandt andet," svarede hun med et glimt og øjet, der lagde op til, at det måske ikke ville være værst at være oppe imod ham.

"Jeg har aldrig brudt mig så godt om hele kontaktsport-delen af quidditch." Desuden var hun ikke den bedste til at arbejde så tæt og velkoordineret med én til to andre. Hun arbejdede bedst på egen hånd. Med den eneste, hun for alvor vidste, hvor hun havde henne.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne ikke rigtig bebrejde hende for dén holdning. Han havde rent personligt altid foretrukket ikke at skulle tænke på de andre spillere, og kun fokusere på sin ene opgave i at fange Lynet.

"Jeg er sikker på at du vil synes om at være søger. Jeg håber bare ikke at du forventer at jeg kommer til at gøre det nemt for dig." tilføjede han med et legende glimt i de mørke øjne, mens han gav hende et blødt puf i siden.

[Virginia Slughorn]

Ginny slap en munter lyd, der havde lige så meget at gøre med tanken om en Slytherin uden konkurrencegen, især én, der var på holdet. Blikket spillede mildt, da hun rettede det op mod ham.

"Det ville være en skuffelse, hvis du gjorde," svarede hun med et smil, der understrege, at hun værdsatte konkurrencen. Og gerne spillede over for ham, hvis han gav den hele armen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Konkurrencegenet havde altid været stærkt, ikke bare i Kiaan, men generelt i hans familie. Han kunne ikke tælle hvor mange gange han og hans søstre havde konkurreret sig imellem både i skolen, i Quidditch og i hjemmet. Det var én af de ting han ville savne når søstrene engang flyttede ud.

"Jeg hader at skuffe." svarede han, stadig smilende, mens de nåede op af trapperne og trådte ud i slottets indgangshall, for derefter at kunne dreje af ved dørene for at komme udenfor. "Hvis noget, kommer jeg sikkert til at prøve hårdere på at fange Lynet end jeg i forvejen gør. Nu må jeg jo imponere." tilføjede han legende.

[Virginia Slughorn]

Ginny slap en munter lyd og brød sig godt om tanken om, at han gerne ville imponere ham. Det var da heller ikke kun for sin egen skyld, at hun ikke havde trukket håret op i den vanlige fletning eller knold, men i stedet havde ladet det hænge løst om skuldrene. Eller, at hun havde taget bare en lille smule parfume på, hvis nu hun tilfældigvis skulle passere ham på gangen.

"Jeg tror nu ikke, at jeg får vippet Wood af pinden, så du må jo se, om han også har lyst til at kysse i krogene," bemærkede hun drilsk.

[Kiaan Patil-Fawley]

Den drilske kommentar lykkedes i at trække et grin over Kiaans læber, og han rystede energisk på hovedet.

"Ved du hvad, efter nøje overvejelse tror jeg at jeg er nået konklusionen at Wood ikke er min type." svarede han tilbage, mens de trådte ud på gårdspladsen udenfor borgen. Vejret var godt, og solen varmede godt ned på dem fra den næsten skyfrie himmel, som Kiaan ikke kunne lade være med at rette blikket mod, og se frem til at søge op mod på kosten.

[Virginia Slughorn]

Ginny fulgte ham gennem gårdspladsen og måtte koncentrere sig lidt mere om, hvor de gik, da først de var nået stien ned til banen. En munter lyd forlod hende og hun kastede kun et enkelt blik over skulderen, før hun alligevel sneg sin hånd ind i hans. Slanke fingre flettedes ind mellem lidt større.

"Ved du hvad, det synes jeg er meget heldigt."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaans fulde opmærksomhed forlod omgående himlen, for i stedet at rette blikket mod sin hånd, som Ginnys pludselig havde flettet sig ind i. Varmen steg ham omgående til hovedet, og han mærkede hvordan smilet omgående voksede, mens han lod hendes fingre falde til rette mellem hans, og han gav hendes hånd et blødt klem. Han kiggede end ikke en gang omkring sig for at sikre sig hvem der så dem eller ej. Fristelsen til at gentage kysset meldte sig, men han holdt sig i skindet, og endte med i stedet at gå lidt tættere på hende.

"Det gør jeg også." svarede han blødt. Gangtempoet var blevet sænket, som for at have en undskyldning for at holde hendes hånd lidt længere før de nåede banen.