I forklædning

[Summer Maddox]

Sommerferien var skudt godt i gang og selvom Summer glædede sig til, at Tibby Kendrick kom på besøg, nød hun at have et par dage alene sammen med sin mor. Hun var godt nok lige ude for at finde lidt mere til butikkens køleskab, så Summer sad alene i butikken med fødderne dinglende frit fra en højstol, hvor hun knapt nok kunne nå bøjlen, der var lavet til at støtte fødderne.

Åndsfraværende sad hun og tegnede kruseduller på et stykke papir, da klokken over døren annoncerede en ny besøgende. "Lige et øjeblik," bad hun og fik smækket låg på kuglepennen, før hun drejede sig rundt på stolen og nær tabte kæben.

Finley Runcorn

[Finley Runcorn]

Det havde været en dum plan lige fra starten. Milphio Borgin  og Finn havde tilbragt ugevis med en af de mere besværlige eliksirer, som desuden havde været næsten umulig at få ned. Men ned kom den... Appellen ved at kunne forvandle sig om til en anden person var ikke følelsen af transformationen værd. Finns næse blev længere, håret voksede indad og lemmerne voksede, men blev ikke ligefrem meget stærkere.

Noget virkede også lidt off ved det hele. For nok lignede Finn sin far, men der var visse ting der ikke var gået som de skulle. Der var et hint af noget uncanny over ansigtet han mødte i spejlet. Men Summer havde vel kun set et billede af ham, så hvad kunne der gå galt? Det var med dén attitude, at Finn endelig trådte ind i butikken.

Det var lidt svært at gå med længere ben, og han svang nok også mere med armene end han burde. Selvtilliden fejlede dog intet. "Godformiddag," Kom det fra ham. "Jeg leder efter Journey Maddox."

[Summer Maddox]

Summer havde kun set manden på billeder. Billedét, faktisk. Men hun var ikke et sekund i tvivl om, at det var Christopher Radford, der stod foran hende. Målløst fik hun samlet sin kæbe op fra gulvet og fugtede læberne, før hun fik klaret halsen i en hæs lyd.

"Hun, eh, er her ikke lige nu, sir," kvækkede hun. Ikke, at hun rigtigt kunne høre andet end sit hamrende hjerte.

[Finley Runcorn]

Reaktionen var den havde Finn havde eftersøgt, og han måtte virkelig kæmpe for ikke at gøre smilet større, dummere og velnok mindre lig hans koncentrerede far. "En skam," Kom det fra ham.

"Jeg vil gerne lægge en besked til hende. Kan jeg lægge den hos dig, frøken...?"

[Summer Maddox]

Blodet brusede lidt for ørerne og Summer kunne ikke rigtigt mærke sit ansigt, da hun helt uden uden at kunne fjerne blikket fra manden forsøgte at skubbe sig ud fra bordet på stolen, hun havde forventet, havde hjul på. Det havde den ikke, så i stedet gled hun halvt ned på gulvet, før hun fik grebet fat om bordkanten igen og trukket snuden op igen.

Akavet rømmede hun sig og fik endelig hevet papir og en kuglepen frem og skubbet det over bordet til manden. Hun kunne kun forestille sig, hvor rød i ansigtet, hun var.

"Maddox," fik hun ud. "Jeg er De- hendes datter."

[Finley Runcorn]

Forklædt som sin far, var Finn sikker på at han havde trumfet over Summer. Hun ville krybe til korset om et øjeblik, og planen ville have virket til punkt og prikke. Selvom han mærkede en underlig snurren omkring næseområdet. For nu, valgte han at ignorere det. Og i stedet løftede han brynene i fabrikeret overraskelse.

"Hendes datter?" Han syntes egentlig at han spillede rollen godt, selvom replikkerne blev udlevet ret teatralsk. "Det var dig jeg ville tale med hende om..." dramatisk pause. "Hvad er det du fortæller min søn?" Kryb til korset. Finn var sikker på at Summer ville indrømme det hele nu.

[Summer Maddox]

Biologisk fædrende ophav eller ej, så kendte Summer ikke manden og så ingen grund til ikke at tro, han var hvem han udgav sig for. Knæene rystede lidt under hende, da hun prøvede at fugte tørre læber med en endnu tørrere tunge.

"Min mor har fortalt mig det, sir," svarede hun nervøst. "Det hele. Hvordan I... Hun ved ikke, at jeg har sagt noget. Sir. Det var ikke meningen. Hun ville ikke skabe problemer for Dem. Men, ehm, men jeg ved det. Altså."

Hendes hjerte slog hårdt, mens hun rablede videre. "Undskyld, jeg er super nervøs. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle møde dig- ehm, Dem. Sir." Mundvigen sitrede lidt.

[Finley Runcorn]

Munden blev pludselig tør. Summer måtte have set igennem eliksiren. Måske var næsen vendt tilbage til normalen, sådan som den summede. Finn forsøgte at strejfe den på en 'naturlig' og diskret måde, men den stak stadig langt mere ud end hans egen. Ligesom hans fars plejede at gøre.

Smilet svandt og han undersøgte, tavst, Summers ansigtsudtryk som hun stod ved løgnhistorien. Løgnhistorien som begyndte at smage rædsomt af sandhed.

"Jeg er ikke din far," Forsøgte han så som en sidste løsning. Han begyndte at føle sig kvalm. Eliksiren havde smagt af mudder, og det var som om det begyndte at true med at komme op.

[Summer Maddox]

Summer havde drømt om at møde sin far det meste af livet, sådan som enhver i hendes situation nok ville det. Og selvom hun havde fået at vide, at hun ikke behøvede en far og hun da til en vis grad også var enig med både Tibby Kendrick og Ailis C. Finnigan, når de havde sagt det til hende, kunne hun ikke lade være at få bygget håbene op for manden, som endelig havde taget kontakt til hende.

Det blev knust på sekunder og efterlod blikket flakkende. Brynene trak sig lidt sammen over det.

"Jamen, jeg, jo, sir," protesterede hun, men det var ikke meget styrke bag. "Det har min mor altså sagt."

[Finley Runcorn]

Hun blev ved. Hun blev kraftedme ved. Finn var her ikke kun for sin egen skyld, men også for Felicity Runcorn 's og Freya Runcorn's. Summer spredte løgne om at deres far var hendes, og nu havde en eliksir transformeret ham om til ham for at konfrontere grævlingen.

Det hele slog dog tilbage.

"Din mor lyver!" Lød det så, hårdere og mere brummende end han nogensinde havde hørt sin fars stemme blive. Men Summer kendte ikke Christopher Radford.

[Summer Maddox]

Verden begyndte at slå revner omkring hende og selvom Summer efterhånden var blevet seksten år og ikke havde hjemve på skolen længere og sådan, så havde hun stadig brug for sin mor. Intet tidspunkt mere end nu.

Det prikkede advarende bag øjnene, men hun reagerede ikke på det med andet end at rykke lidt på næsen for at få det til at stoppe med at nive. Men det var ikke så nemt, når man stod over for en voksen mand, der ikke alene var hendes far, men også talte hårdt og kommanderende til hende.

"Nej, hun gør ej!" forsvarede hun alligevel sin mor. "Jeg tror, du lyver. Sir."

[Finley Runcorn]

Temperamentet vældede så meget frem i ham. Finn kunne mærke varmen boble frem i kinderne, men han anede ikke om den manifesterede sig på samme måde som den gjorde hos tvillingesøsteren eller moren, som de nok havde arvet det fra. Næsen summede stadig - mere nu faktisk.

"Forpulede..." Han havde helt mistet sansen for rigtigt og forkert. Han var vred og følte sig forrådt. Paradoksalt nok var følelserne egentlig rettet mest mod personen han lignede lige nu. Han følte sig varm, klam og ør i hovedet. Øjeblikke efter, krampede mellemgulvet sammen. Han knækkede sig, midt i butikken.

Og snart efter, begyndte han at forvandle sig tilbage. Skrumpe i højden, mens visdomstænderne trak sig tilbage, næsen krympede og rødmen steg i kinderne.

[Summer Maddox]

Summer spærrede øjnene op ved bandeordet og var allerede klar til at storme ud bagved for at græde på toilettet, da manden kastede op midt på gulvet. Både chokeret og frastødt gloede hun, mens han skrumpede ind og forvandlede sig til.. Finley fra klassen.

Farven i hendes kinder blev kun mere udtalt, som chok blev til vrede og hun dirrede af følelserne, der væltede rundt i hende.

"Fuck dig." Hun vidste ikke, at ordene havde været på vej, før hun kunne høre dem i luften mellem dem. "Du er jo syg!"

[Finley Runcorn]

Finn havde det elendigt af mere end én grund. For det første, trak mellemgulvet sig stadig lidt sammen, selvom intet andet kom op. For det andet, var han pænt sikker på at hans far havde løjet for ham og resten af familien. Og for det tredje... Nej, Finn havde faktisk ingen samvittighedsnag over at udsætte Summer for det her. Måske lidt over at have brækket sig, men det var også det.

"Ja, jeg har det faktisk pænt dårligt. Har du noget papir eller noget?" Han var ellers fristet til at tørre munden med ærmet.

[Summer Maddox]

Summer brugte længere tid end nogensinde før, hvor hun bare overvejede at gå og lade Finley stå tilbage med sit bræk og oprydningen. Men efter en dyb indånding kunne hun alligevel ikke få sig selv til det, så hun tyggede hårdt sammen og gik ud bagved på toilettet, hvor hun tog tre viskestykker og hældte et glas vand op.

"Her." Hun rakte glasset frem til ham og lagde viskestykkerne fra sig på disken.