Grønt er godt (S)

[Amber W. Jones]

Amber smilede lidt af ham. Mulighederne var som altid begrænset af det relativt lille antal magiske tøjbutikker på Diagonalstræde, men de endte med at få finkæmmet dem ret grundigt og kom kun hjem med halvdelen, fordi resten skulle tilpasses efter deres mål.

Lidt træt, men vældig tilfreds med sin indsats, hang Amber kappen op derhjemme og vrikkede sig ud af sine sko.

"Skal jeg tage skjorterne og hænge dem op for dig?'

[Jesse Jones]

Jesse satte de poser og pakker han havde haft i hænderne fra sig, mens han lagde sin hat på hattehylden, ved siden af flere andre eksemplarer. Han lod fingrene løbe hurtigt igennem det mørke hår med et sideblik til Amber og nikkede med et smil "Gerne." han trådte et skridt tættere på hende, lagde to fingre under hendes hage og løftede den blidt, mens han bøjede sig ned og lod læberne strejfe hendes "Tak."

[Amber W. Jones]

Det sitrede let i Amber over måden Jesse kyssede hende, de to fingre, der indikerede en ganske lille gnist af kontrol med situationen. Hun tog imod tøjposen med skjorter på og forsvandt ind på soveværelset med lette skridt.

Ud over hans skjorter, hang hun også et par nye sommerkjoler op og pakkede smilende lidt blonder ned i undertøjsskuffen.

Hun forlod først soveværelset da der var styr på udpakningen og gik på jagt efter Jesse igen.

[Jesse Jones]

Jesse var gået ind på sit lille kontor og stod bøjet over skrivebordet. Selvom Amber ikke havde sovet i et andet værelse end ham længe, var det ikke rigtigt kommet på tale, at flytte kontoret tilbage til det større rum.

Nu overvejede han det måske for første gang. Beslutningen om at skifte karriere havde egentlig været taget for længe siden og nu sagen med Dominique Weasley var ude i det åbne, sammen med hans egen indblanding i den, blev den kun cementeret. Stadig med den afslappede fornemmelse efter en sjælden fridag i kroppen, krusede et lille smil sig endda på hans læber mens han stod der i sine egne tanker.

[Amber W. Jones]

Amber prøvede kontoret efter køkkenet og stoppede i døren ved synet af Jesse, tilsyneladende tabt i sine egne tanker. Hun listede om bag ham og sneg armene omkring ham, hvilende hovedet ind mod hans ryg.

"Hvad tænker du på?"

[Jesse Jones]

Jesse var normalt ret opmærksom. Det var kommet lidt med faget og var over årene blevet noget der bare sad naturligt på rygraden. Alligevel var han afslappet nok på sin hjemmebane, til ikke at høre Amber før slanke arme gled omkring ham og en varm krop lænede sig ind mod ham. Smilet blev bredere, mens han forsøgte at se hende over sin egen skulder med kun delvis succes "Forandringer." brummede han og blev stående med hænderne mod bordpladen "Den her sag jeg er druknet lidt i det sidste år.." begyndte han, klar over hvordan den havde påvirket også hende "..er på vej for højmagiratet og når den er afgjort, har jeg ikke længere noget der binder mig til ministeriet."

[Amber W. Jones]

Amber blev stående lidt og krammede Jesse bagfra. Det var måske lidt uortodokst i forhold til deres etablerede roller, men hun var ret ligeglad. Det var rart. Hun kunne mærke hans stemme forplante sig i ham, som hun hvilede hovedet ind imod ham og lukkede øjnene en kort stund, imens hun lyttede.

"Nej? Og så er det at du vil sige op? Har du fundet ud af præcis hvad du skal lave?"

Hun var relativt rolig omkring, at det hele nok skulle gå, selvom der sikkert burde være økonomiske udfordringer i hendes tanker. Han tjente godt nu og det kunne ændre sig.

[Jesse Jones]

Jesse flyttede rundt på nogle papirer uden at lade til at have noget imod hendes placering. Der var noget betryggende og rart ved den, som han ikke havde travlt med at ødelægge "Mhmm.." brummede han mens blikket skimmede ned over et papir "Selvom det første måske kommer lidt af sig selv. Det vil tiden vise, men jeg har nogle følere ude hos mulige samarbejdspartnere på det andet." han var tavs nogle sekunder før han fortsatte "Jeg kommer måske til at få brug for mere plads end herinde med tiden."

[Amber W. Jones]

Som Jesse flyttede lidt på sig, blev det upraktisk at stå og kramme ham. Amber trak sig væk, slap ham helt og endte med at læne sig mod dørkarmen igen.

"Oh? Hvor vil du så rykke hen?"

[Jesse Jones]

Jesse drejede hovedet da hun trak sig væk og endte med selv at rette sig op. Han vendte sig og satte sig på kanten af skrivebordet med fingrene omkring bordkanten "Tilbage hvor jeg kom fra helst.. hvis jeg kan indgå en aftale med min hustru hun ville være tilfreds med." han tav et øjeblik før han tilføjede "Men det er ikke noget der kommer til at ske i morgen. Jeg tænker bare fremad og siden vi det ikke ser ud til vi skal bruge rummet til andet, så.." han trak på skuldrene og sendte hende et lille smil "Tænk over det."

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn let, men kunne godt se at det var oplagt at inddrage hendes værelse igen, efter at de i månedsvis havde delt sengen på Jesses værelse. Hun trak på skuldrene. "Du kan få det," medgav hun. "Men så vil jeg gerne gøre noget ved det her rum."

Blikket gled over de få kvadratmeter. "Måske et lille gæsteværelse. Eller bare et rum hvor jeg kan være lidt alene."

Det havde hun brugt sit eget værelse til indtil nu.

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og et lille smil og havde måske forventet mere modstand. Måske var det også derfor han ikke havde nogen protester og ikke lagde mere i, at hun stadig ønskede sit eget rum. Når alt kom til alt havde han det samme med sit kontor "Lige hvad du har lyst til." selvom lejligheden stadig mest var præget af hans mere rustikke stil, havde der sneget sig mere og mere Amber ind, flere han nok ikke engang havde tænkt bevidst over og selvom deres stile var vidt forskellige, plejede det at lykkes at finde en gylden middelvej.

[Amber W. Jones]

Amber smilede svagt og hvilede baghovedet imod dørkarmen, imens hun betragtede Jesse. "Jeg har en masse fairylights tilovers, som jeg ved præcis hvordan jeg skal få placeret. Og en spand lyserød maling tilovers," spøgte hun med et glimt i øjet.

"Med vores nye aftale tør jeg i hvert fald ikke gennemføre min tidligere plan om at male sengen. Jeg ville jo ikke kunne sidde ned i dagevis..."

[Jesse Jones]

Jesse skar en grimasse, men der lurede hele tiden et varmt smil i hans blik "Måske den spand maling pludselig forsvinder." brummede han drillende til svar med let hævede bryn, før han slap bordkanten med den ene hånd og i stedet rakte den frem mod hende, i tydelig opfordring til at komme tættere på "I dag har du opført dig aldeles eksemplarisk. Din bagdel er ikke i overhængende fare."

[Amber W. Jones]

Amber fnøs muntert, før hun trådte det ene skridt frem, tog Jesses hånd og lagde den anden hånd mod hans side. "Det er godt at vide," svarede hun tilfreds, før hun hvilede hovedet let ind mod hans brystkasse.

"Hvad med den der nedkøling? Hvor overhængende er sandsynligheden for den?"