Heling kan tage længere tid end forventet

[Cedrella Ogden]

Han var meget pæn, måske lidt for pæn, men Cedrella kunne ikke ærligt få sig selv til at have noget imod det. Tværtimod sitrede hendes mundvige let, mens den ene hånd fandt op til hans hals og tommelfingeren strøg let over den bløde hud.

"Jeg har lyst til at lære dig at kende," konstaterede hun, mens blikket ikke efterlod nogen tvivl om, at det var fysisk. "Mere end jeg allerede gør."

[Padraig Ogden]

Padraigs blik flakkede kort mellem Cedrellas øjne, før han tog imod opfordringen og bøjede sig lidt for at kysse hende igen. Imens strøg begge hans hænder ned over hendes hofter, greb blidt om hver deres balle og trak hende en smule tættere på.

Allerede det føltes grænseoverskridende. Han havde aldrig rørt andre end Abbie og det var længe siden efterhånden. Man måtte dog starte et sted og arbejde sig frem.

[Cedrella Ogden]

Cedrella havde ikke helt forventet det næste, men det fik hende kun til at tage en hørlig indånding ind mod hans læber. Det var noget nyt, men ikke dårligt og i nogle øjeblikke trak hun vejret ind mod hans læber.

Så søgte hun dog ind mod dem igen, blidere nu, næsten ømt, som fingrene strøg blødt over hans nakke.

[Padraig Ogden]

Padraig havde lyst til at spørge om det var okay. Han havde dog fornemmelsen af at han ikke skulle sikre sig det hele tiden, så han klappede i, kyssede hende og klemte lidt om hendes bagdel.

Som de stod der og tøvede lidt mod hinandens læber, smilede han varmt og tilfreds.

"Mmh?"

[Cedrella Ogden]

Det var nyt og de prøvede sig frem, men Cedrella slappede af i ømheden og selvom de tydeligvis begge lige skulle finde sig i det, føltes det ikke forkert eller akavet, selvom de var kollegaer og utvivlsomt slet ikke burde stå der.

"Mmh," bekræftede hun blidt og strøg tomlen over hans hals, som hun lænede sig lidt mere ind mod ham og kyssede ham et par gange mere, blødt.

[Padraig Ogden]

Det var en god lille brummen. Padraig følte det var passende at rykke lidt videre fra kun at kysse, men det var ikke tiden til at hive tøjet af Cedrella. Det var ikke ham. Han havde brug for lige at trække vejret og være i det... Hvad end det lige var.

Så han blev stående og kyssede hende med sommerfugle i maven og hænderne på hendes bagdel. Og det var okay.

[Cedrella Ogden]

De havde begge været ivrige, højspændte, men nu, hvor de rent faktisk stod i det, føltes det helt rigtigt og hun fandt, at hun ikke følte noget behov for at eskalere situationen. Det var uanset nok til at efterlade hende helt sitrende og med hamrende hjerte.

På et tidspunkt blev det nødvendigt at bryde væk for at tage en dyb indånding, fylde lungerne og hænderne gled ned til hans bryst, som hun søgte hans blik. Smilede mildt.

"Vi har ikke travlt, har vi?"

[Padraig Ogden]

Padraig åndede lettet ud, da Cedrella satte ord på hans tanker. Han smilede varmt til hende og hænderne fandt hendes hofter igen i stedet.

"Nej," forsikrede han. "Det er ikke fordi jeg ikke tænker på det, men det er ikke en affære det her. Jeg er forelsket i dig. Vi har al tid i verden."

[Cedrella Ogden]

Det var ikke en stor overraskelse, at de også fandt enighed på det punkt, men det var alligevel en behagelig sensation og hans ord fik det til at risle igennem hende. I et øjeblik eller to holdt hun næsten vejret, før hun nikkede og blottede tænderne i et ømt smil.

Og i stedet for at erklære sin enighed med ord, gjorde hun det ved at læne sig frem og trykke læberne mod hans i et enkelt, blidt kys.

[Padraig Ogden]

Padraig smilede varmt og kyssede Cedrella uden bagtanker. Det brugte de lidt mere tid på, før teen kaldte igen.

Da de skiltes senere, var han opfyldt af håb for fremtiden.