Tingene bliver aldrig de samme

[Cora Greengrass]

Nok havde Cora aldrig været i dét hjem før, men hun tvivlede på at det feminine touch af pastel og hvid havde meget med Hamish Buchanan at gøre. Grundet hændelsen der sendte selvsamme troldmand på hospitalet, var bryllupsfesten naturligvis også udskudt. Ulykken havde Cora og Briony N. Baines fået besked om ret hurtigt, eftersom de havde befundet i Avery ejendommen for at klare de sidste detaljer, da det skete. Det her var dog første gang Cora rigtig havde Alissa på tomandshånd siden dén dag.

"Det bliver så fint, Alissa," Bemærkede hun til veninden, da hun fik en mindre rundvisningen i lejligheden.

Midt Juli
Alissa Avery

[Alissa Avery]

Dagene, Alissa havde tilbragt på Skt. Mungos, havde været opslidende som intet andet, hun før havde prøvet. Men da først Hamish Buchanan igen var udskrevet og hun var kommet nogenlunde på plads i lejligheden sammen med ham, var hun hurtigt tilbage til sit gamle selv. Med nye mærker og ar på sjælen, men det var ikke noget, man talte om.

Derfor kvidrede hun også blot sorgløst til Cora, som hun gav en rundvisning i lejligheden. Der var selvfølgelig ikke lige så meget at rundvise som i barndomshjemmet, men overraskende nok lod det ikke til at gå hende på.

"Ja, ikke?" svarede hun uden at bekymre sig med at sige tak til noget, hun betragtede mere som et faktum end et kompliment. Ud over ændringerne af klædeskabet og badeværelset, som Hamish havde igangsat, havde hun ikke set grund til at tilføre mere end enkelte, subtile detaljer i støvet rosa, hvid eller guld.

Primært var det synligt i soveværelset, hvor hun ikke blot havde beklædt endevæggen med nyt tapet, men også flyttet et nydeligt helkropsspejl ind. En hvid sommerkjole hang fremme på den ene, åbentstående dør til klædeskabet. Arbejdsværelset havde hun ikke ændret på overhovedet, kun stillet et billede af dem, dansende til hendes nytårsfest, frem på hans skrivebord.

Hun åbnede heller ikke døren ind til rummet, der helt og holdent var Hamish', men passerede blot forbi det på vej ud af soveværelset. "Jeg tænkte dóg ikke, at en mand skulle leve i en candyfloss," svarede hun muntert, som hun dumpede ned at sidde i en sofa, hun vist nok aldrig havde brugt før. Men det var også sjældent, de behøvede mere end én lænestol.

[Cora Greengrass]

De buttede læber slap en underholdt lyd. Nej, at bo mellem vægge af candyfloss og pyntepuder klædte måske ikke ligefrem Hamish, men Cora syntes at det substile strejf af sirenen i lejligheden var yndefuldt. Selvom hun aldrig selv ville vælge så sarte og feminine farver. Hun sluttede sig til veninden i sofaen.

"Som om han ikke ville give dig hvad end du pegede på," Pointerede hun blødt og drillende. Hun kendte ikke så meget til deres dynamik, udover hvad hun havde hørt fra Alissa eller set til visse festligheder.

[Alissa Avery]

Alissa var mere end bevidst om, at deres æstetiske udtryk var forskellige. Generelt havde hun en tendens til at omgive sig med mørkhårede mennesker, der søgte de dybere farver, og endte sådan med at stå ud som et snefnug i den mørke muld. Lidt, som hun havde følt sig fra første gang, hun var trådt ind over dørtærsklen til lejligheden.

En munter lyd slap fra hende og hun trak på skuldrene, selvom det smørrede smil og spillende blik var svar nok i sig selv. Hun vidste godt, at Hamish ville gå langt for at gøre hende lykkelig. At det samme galt den anden vej rundt, understregede hun sjældent, selvom det måtte være synligt.

"Er det ikke, sådan det skal være? Man skal finde en mand, der nyder at forkæle én, ikke sandt?" bemærkede hun og bemærkede knapt husalfen, de havde fået, som den fik en kande med saft og to glas til at svæve ind til dem. Hun skænkede det ikke engang et blik, da glassene fandt ind foran dem og fyldtes.

[Cora Greengrass]

I Coras øjne havde Alissa alt. Hun havde ikke kedeligt brunt hår, og Cora havde en idé om at alle måtte forelske sig i hende, tilbragte de nok tid sammen med hende. Måske fordi hun stræbte efter perfektion og kun omgav sig dem hun følte var værdige for hendes opmærksomhed. Blev man altså lukket ind, var man speciel.
Cora havde ofte følelsen af at være en utrolig dårlig person, så dén slags effekt var noget hun hellere end gerne ville svøbe sig selv i.

Hun var tæt på at sende husalfen et smil, da hun fornemmede dens tilstedeværelse, men fulgte hastigt Alissas eksempel og ignorerede dens tilstedeværelse. Desuden fangede den kønne pige også hendes opmærksomhed med sine ord.
"De er ikke lige nemme at finde," sagde hun så, med en måske lidt afslørende frakoblethed i tonen.

[Alissa Avery]

Lyse bryn trak sig lidt sammen ved svaret og Alissa rettede blikket mod den yngre sirene, før hun slap en udpræget munter lyd. "Selvfølgelig er de ikke dét," svarede hun, nærmest overbærende og lagde yndefuldt det ene ben over det andet.

"Ligesom piger som os ikke er nemme at finde. Du er nødt til at kende dig egen værdi, Cora." Der var ikke plads til usikkerheder blandt sirenerne. I hvert fald ikke synlige. Den slags kunne hurtigt blive brugt til at rive piger som dem i tusind stykker.

[Cora Greengrass]

"Det gør jeg," Cora nikkede og selvom det var en løgn, følte hun at den blev overleveret sådan nogenlunde. Sommetider ville hun ønske at hun kunne være så pæn i indpakningen som Alissa. Skuldrene blev trukket blødt op og sluppet igen.

"Det er bare som om... visse personer ikke mener at jeg har en," Hun talte naturligvis om Ian Ogilvy og pigen han, foran alle, havde taget med sig til afslutningsfesten Erin Morgaine. Erin som til og med, ikke havde sovet i sovesalen dén nat.

[Alissa Avery]

Alissa ville måske tro på løgnen, hvis ikke de følgende ord undergravede den fuldkommen. Bekræftelse kom ikke udefra, havde hun lært af sin far, selvom den lektie altid var lidt sværere at huske under sin mors skarpe blik. Ved siden af piger som Cora var det dog legende let og hun kastede blot et undersøgende blik over hende.

"Og hvem er disse personer?" spurgte hun, med en skarphed, der havde intet med Cora, men til gengæld at med dem, der lagde sig ud med sirenerne, at gøre.

[Cora Greengrass]

Cora vidste at hun ikke burde blotte sine usikkerheder sådan her, men hun anede ikke hvem hun ellers skulle gå til - hvis ikke sirenerne. Hun fugtede læberne lidt, mens hun debatterede hvem hun skulle smide under natbussen. Hun holdt stadig af sin ekskæreste, og selvom hun vidste at han havde stemplet det som et overstået kapitel, var det nemt at koncentrere misundelsen på en anden.

"Erin. Fra min sovesal," Fortalte hun. "Hun fulgtes med Ian til afslutningsfesten. Og hun sov ikke på sovesalen den nat."

[Alissa Avery]

Dette var netop det eneste forum, hvor Alissa ville acceptere den slags usikkerheder og i stedet for at slå dem hen, betragtede hun Cora alvorligt ved svaret. Hun tog glasset med saft, men hævede det ikke til læberne.

“Og hun har sagt noget om dit værd?” spurgte hun og fortsatte, uden fordom i stemmen. “Eller er det, fordi hun fulgtes med din ekskæreste?”

[Cora Greengrass]

Cora puffede noget af det brune hår nøjsomt om bag øret. Det var svært at læse Alissas tone, men det var det altid. Hun var ikke selv nær så uigennemskuelig - især ikke når følelserne tog hold om hende som til afslutningsfesten, hvor hun var til sidst var endt med Kiaan Patil-Fawley i et depotrum. Ikke at hun havde haft fortrydelser på den front, så snart hun bemærkede Erin Morgaine 's fravær i sovesalen.

Hun nikkede til spørgsmålet. "Hun sagde at det var intet under at Ian ikke ville være sammen med mig," Konstaterede hun så ligeud. "Han har valgt én som hende over mig."

[Alissa Avery]

Alissa kunne sagtens forstå jalousi som drivkraft og kunne som sådan da også bistå det, men da det blev et direkte angreb af en sirene, havde hun intet andet valg end at gribe ind. Hun startede med en misbilligende fold over næsen og et uimponeret blik.

"Hun sagde hvad?" spurgte hun vantro. "Vi taler om Erin Morgaine, Cailean Morgaine 's lille, blinde mus af en kusine, ikke sandt? Det er da vel tydeligvis kun, fordi hun ikke har set sig selv i spejlet."

[Cora Greengrass]

Cora trak kun diskret på smilebåndet over den lede, men sandfærdige bemærkning. Hun havde selv fortalt Erin at det da var klart hun gerne ville have en baskers arm at holde i, nu hvor hun intet kunne se. Og hun var ikke engang ked af det over det. Det havde hun nok været, hvis det ikke havde handlet om Ian.

"Jeg forstår ikke hvad han ser i hende," sagde hun så og løftede sit glas med saft mod læberne. Hun vædede ganen. "Og jeg skal dele sovesal med hende to år endnu." Tænk at hun snakkede om det her, i lyset af alt det Alissa var gået gennem med Hamish over de seneste uger.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke det mest sympatiske menneske, men hun kendte dog lidt til at dele sovesal med én, hun ikke kunne fordrage. Derfor trak hun også på den ene skulder, som et diabolsk smil tegnede sig på hendes læber.

"Det er fordi, du betragter det som en udfordring," pointerede hun med spillende glimt i de grønne øjne. "Og ikke som en gylden mulighed for lidt sjov."

[Cora Greengrass]

Hovedet tiltede på skrå ved Alissas ord, så brunt hår strøg om skulderen. Hun sippede til saften, mens store, grønne øjne betragtede hende over glassets kant.

"Sjov?" Spurgte hun afklarede, selvom hun allerede havde en ide om hvad Alissa snakkede om. Hun var jo... eksperten.