Tingene bliver aldrig de samme

[Alissa Avery]

Det var lidt af en balancegang for Alissa at finde veninder. Piger, der var kønne nok til at være sirener, men aldrig truede hende. Intelligente, men ikke for meget. Også selvom det udfordrede hendes tålmodighed nu.

“Mh,” svarede hun med et træk på skuldrene. “Kløpulver i hendes seng. Sy en rådden fisk i hendes madras. Den slags.”

[Cora Greengrass]

Cora tiltede bestemt til en hævngerrig side, men hun dæmpede sine ærlige meninger om forslagene. Kløpulver virkede måske lidt barnagtigt. En rådden fisk ville gå ud over hele sovesalen, inklusiv hende selv. Og hun kunne nødigt sove i drengenes sovesal som Erin, selvom det lød fristende at dele seng med Ian Ogilvy. Fristende, men virkelig forbudt.

"Udspekuleret," sagde hun, med et sigende udtryk i øjnene der vidnede om at hun ikke var helt afskræmt af ideen om at slå tilbage mod Erin. "Men det lyder lidt som om det bare får hende til at overnatte andetsteds oftere."

[Alissa Avery]

Alissa mente ikke for alvor forslagene. Det var årevis siden, at hun havde brugt afstraffelser som dem. Men tiden var det mere offentlig ydmygelse, der havde fået hendes interesse og hun trak på skuldrene.

“Så må du jo forføre ham,” konstaterede hun. “Eller få hende til at forstå, hvad hendes liv kommet til at byde på, hvis hun finder sammen med ham. Hvorfor gik I fra hinanden?”

[Cora Greengrass]

Cora tvivlede på nogen forsøg på at forføre ekskæresten ville bære frugt. Ikke nu, hvor hun var overbevist om at Erin Morgaine måske kunne have givet ham en smag på noget som hun måske ikke selv havde givet ham noget af.

Spørgsmålet fik en svag trækning til at samle sig mellem Coras øjenbryn, men hun forsøgte sig med en tår saft, for at give sig selv et par sekunder til at tænke. "Han gav mig ikke nok opmærksomhed," Det var bestemt en undskyldning, men én hun var overbevist om var berettiget.

"Så jeg kyssede en anden. Jeg fortalte det til Ian samme aften, men det var nok til at han stoppede med at kæmpe for mig."

[Alissa Avery]

Alissa havde aldrig været i en situation, hvor hun ikke havde fået nok opmærksomhed, selvom hun da havde mærket stikket af jalousi. Og da hun fortsatte, blev blikket kun mindre imponeret.

“Og du synes seriøst, han er dét værd, når han ikke kæmper for dig?” spurgte hun og hævede det ene blik. Hamish Buchanan var ikke blot blevet konfronteret med, at hun havde kysset med en anden end, han havde endda overhørt hende være intim med en helt tredje.

Hun ventede ikke på svar, gav blot Cora stod til eftertanke, før hun fortsatte. “Men så må du jo give igen af samme skuffe.”

[Cora Greengrass]

Cora rystede på hovedet. Hun havde mørket Ians uvillighed til at kæmpe for hende til afslutningsfesten. Han havde fundet noget lettere. Hjertet havde dog alligevel bristet, da Erin havde valset ind på sovesalen.

“Mhm. Du har selvfølgelig fat i noget," Hun betragtede den kønne veninde. "Jeg skal ikke tage til takke for nogen der ikke vil mig."

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke decideret noget imod Ian Ogilvy, men hun mærkede da anseelsen for ham falde lidt. Hun havde i hvert fald ikke forventet af en spiller, at han ville acceptere middelmådighed, bare fordi Cora var for svær at fastholde. Men nogle fyre skulle have lidt hjælp til at forstå, hvad der var godt for dem. Selv med Hamish havde det være tilfældet. Så var det godt, der var piger som dem.

“Drenge er idioter, C,” forsikrede hun hende med en lille, opgivende lyd. Heldigvis havde hun en mand og ikke det skolefis.

“Hvis ikke han forstår, hvilket privilegium, det er at være sammen med dig, så er han jo helt fra den.”

[Cora Greengrass]

Ordene ramte et godt sted i Cora, fordi de resonerede med de sandfærdige løgne hun fortalte sig selv, men havde haft svært ved at holde fast på gennem de seneste uger.

"Jeg er færdig med ham," sagde hun så, og sendte Alissa et taknemmeligt smil. Gennem det seneste halve år, havde hun forventet at Ian bare skulle have tid... Sårene var revet op på ny, men hendes mission var selvopretholdelse, og det skulle han ikke sætte over styr.

"Det var fjollet af mig at plapre sådan."

[Alissa Avery]

Alissa forstod ikke, hvordan Cora så let kunne lægge ydmygelserne fra sig. For det var ikke længere bare et spørgsmål om sirenens jalousi eller sårede følelser. Der var tale på et angreb på pigegruppen. Og det kunne hun ikke sidde overhørig.

“Godt for dig,” svarede hun alligevel og stødte glasset let mod hendes, før hun tog en tår mere af den søde saft.

“Så, hvad skal vi så gøre ved hende?”

[Cora Greengrass]

Intet var lagt væk, men det var sommerferie. Cora havde spildt et halvt år på Ian, og ville ikke bruge sin sommerferie til at tænke over hvad hun skulle gøre ved Erin. Den slags måtte hun virkelig forsøge at holde sig selv fra, før sommerferien ebbede ud.

"Ødelægge hendes liv," Lød det spøgfuldt, men ikke usandt fra brunetten. "Sørge for at hendes sjette år på skolen bliver et helvede."

[Alissa Avery]

Planerne kunne altid tage fast form, når brylluppet var veloverstået. Men ordene var lige så meget en prøve. En forsikring om, at Cora havde, hvad det krævede.

Og selvom ordene var omkranset af afvæbnende humor, smilede Alissa tilfreds ved det i et forsøg på at belønne hende for netop dét svar. Vise hende, at det netop var fremgangsmetoden, når det kom til den slags.

“Godt,” svarede hun med sitrende mundvige. “Piger som hende skal ikke have lov at tro, at de er noget.”

[Cora Greengrass]

Cora havde aldrig rigtig haft et egentligt problem med Erin Morgaine før alt det her. Hun havde bare heller aldrig forsøgt sig med et venskab, trods deres senge stod ved siden af hinanden, og det bestemt kunne være rart med en veninde på sovesalen. Nu, var hun dog overbevist om at pigebarnet virkelig ikke var det værd.

Hagen hævede sig allerede. Hun burde virkelig lære af Alissa. Det var langt bedre end at lytte til hjertekvalerne. "Tak, Alissa," Kom det fra hende. "Nok om Erin..." Hun satte sig bedre til rette.

"Er der noget jeg kan gøre for dig med hensyn til brylluppet?" Festen var rykket trods en hvis form for ceremoni allerede havde fundet sted. Det hele havde krævet så meget planlægning, og Cora havde dobbeltjekket gæstelisten. Nu hvor datoen var rykket.. så måtte det måske ses i sømmende.

[Alissa Avery]

Alissa havde hverken noget for eller imod emneskiftet, selvom hun altid gerne talte om brylluppet. Der var trods alt ingen, udover hende, Hamish Buchanan og deres respektive fædre, der vidste noget om den private besejling af deres kærlighed. Men det var også kun dem, der vidste, at de havde taget hinandens efternavn

“Der er styr på alle invitationerne?” Hun havde kastet et blik over gæstelisten, så snart hun havde haft muligheden for.

[Cora Greengrass]

"Mhm," Cora nikkede. Det havde været svært og lidt pressende at sørge for at ændre alle invitationerne så det tilpassede sig den nye dato. "Udmeldingerne er nok en anden sag. Men jeg tror at de fleste vil rykke deres planer for årets begivenhed." Det var ikke nødvendigvis ubegrundet smiger. Cora var overbevist om at ceremonien og brylluppet ville overgå alt andet.

"Og jeg har stadig ikke set kjolen. Jeg kan ikke vente."

[Alissa Avery]

Det var uendeligt frustrerende ikke at have haft det overdådige bryllup endnu eller at de ikke befandt sig Avery-familiens sommerresidens. Men Alissa var ikke kun utilfreds over, at det strak spændingen lidt.

“Du kan godt glæde mig. Det hele bliver perfekt,” svarede hun med et tilfreds mil.

“Og du kan stadig passe din kjole?” Blikket gled kritisk over hende.