Polyjuice in the making

[Finley Runcorn]

"Jamen..." Finn ville gerne skyde hele skylden på Calliope, men fangede sig i det i anden omgang. Det var måske ikke helt retfærdigt. "Altså... Måske syntes jeg at ideen var god nok i begyndelsen," Forklarede han.

En arm lagde sig over ansigtet, før han diskede frem med et teatralsk suk. "Og nu er hun pissesur fordi jeg smed hende ud."

[Milphio Borgin]

Hel overordnet, syntes Miles det lød som en åndsvag ting at blive uvenner over. Men det syntes han tit, når det kom til Calliope Zabini og Finley Runcorns skænderier. HHan skævede kort til eliksiren inden han satte sig op med krydsede ben og stak en albue i låret så hovedet kunne hvile i hånden, mens et smil brød frem.

"Jeg var sgu nok også blevet knotten, hvis du satte sejl for mig og så bare smed mig ud af døren lige efter." Drillede han prøvende. Måske hvis han bare kunne få Finn til at grine lidt af situationen, så det ville være mindre pinligt når han på et tidspunkt blev nødt til at snakke med Callie igen.

[Finley Runcorn]

"Hm?" Finn skævede til Milphio under tyngden af sin egen arm, som han simpelthen var for doven til at flytte. Han havde egentlig ikke tænkt på det på den måde, men Calliope Zabini havde nu også virket rimelig forarget over det 'satte sejl'.

"Jeg tror hun syntes det var vildt klamt. Altså, ikke at jeg ikke syntes det var klamt eller noget... At det skete sammen med hende."

[Milphio Borgin]

"Så sart er hun heller ikke. Tro mig," bemærkede han og kom ufrivilligt til at tænke på dengang, han havde tykket på en snegl og spyttet den i munden på hende. Og selv Finns reje var vel ikke klammere end dét.

"Hvis hun syntes det var klamt, var hun nok skredet af sig selv." Bemærkede han derfor, og var ret sikker på at det var sandt.

[Finley Runcorn]

Finn var nu ikke helt sikker. Han syntes at Calliope var blevet mere sart, men måske var han også bare selv blevet mere ignorant. Hormoner gjorde en del ved kroppen. Værst var det dog med hovedet. Han tyggede om underlæben, før armen lagde sig fladt mod gulvet igen.

"Jeg ved' ikke. Måske," Gisnede han, før han skævede mod kedelen. "Men vi har jo også andet at se til, kan man sige..." Polyjuice distraherede ham fra Cal.

[Milphio Borgin]

Mies sendte et blik mod kedlen med den komplicerede eliksir, som han havde bidraget meget lidt til. Han rettede sig lidt op, for bedre at kunne se hvilken farve og konsistens den nu havde, men det hele så stadig virkelig klamt ud.

"Klart. Er det noget jeg kan gøre, egentlig?"

[Finley Runcorn]

Langsomt fulgte Finn kammeratens eksempel og baksede sig lidt mere op at sidde. Han skævede ligeledes til kedelen og rynkede brynene lidt. Opskriften var blevet læst og læst, men formuleringerne var så gammeldags og metoden så kompliceret, at det var svært at vide hvordan og hvorledes.

"Nej. Jeg skal bare have skåret de der, og så er vi færdige for i dag," Han nikkede mod et par ekstra rødder. "Er du god til at snitte dem sådan lige." Han beskrev størrelsen med tommel og pegefinger på hvor præcise de skulle være.

[Milphio Borgin]

Miles var ikke god til at snitte noget lige eller samme størrelse, men han trak alligevel på skuldrene og ville egentlig gerne være til lidt mere hjælp.

"Jeg kan prøve," svarede han optimistisk og rykkede sig hen til skærebrættet for at give det et forsøg. Med tungen lige i munden og dybt koncentreret, gav hans sig til at snitte den første rod, men finmotorik var virkelig ikke noget han kunne prale af. "Lort," mumlede han da han betragtede de skæve, forskellige størrelser.

[Finley Runcorn]

Finn kunne klart være perfektionistisk når han havde motivationen til det. Snakken om Calliope havde dog gjort ham mere dvask i hovedet end hvad godt var. Så dér var det smart at have Milphios hjælp. Når han ikke selv orkede det altså.

Alligevel kiggede han lidt skeptisk på rødderne. Finn var næsten sikker på at Miles ville skære sig selv i de kluntede fingre inden længe. "Du er sgu bedre med et bat, Borgin..." Kommenterede han, uden at gøre tegn til at tage over.

[Milphio Borgin]

Miles slap et snottet grin og stoppede med at skære, mens han så over på Finn. "Jamen du må endelig sige til, hvis du har noget der skal bankes i stedet for det her snitte-pis." Halvhjertet gav han det et forsøg mere, inden han lagde kniven helt fra sig.

"Ej det går ikke, mate. Jeg er sikker på, at det kunne være sjovt at se dig drikke en defekt eliksir, men det er mig der skal se på dit grimme fjæs, og det ved jeg ikke om mine øjne kan holde til, hvis du også bliver permanent vansiret. Så for alles bedste, må du hellere tage over, Connie."

[Finley Runcorn]

"Der er altid nogen der skal bankes," Pointerede Finn blankt, men kom ikke ligefrem med eksempler. I stedet hævede han bare et lyst bryn da Miles fralagde sig ansvaret for skæreprocessen.

"Hvad er der blevet af løvedumdristigheden?" Spurgte han, før hab nappede kniven ud af Miles' fingre. Man kunne sige at hele missionen var dumdristig nok i forvejen...

[Milphio Borgin]

Miles rakte tunge af Finn, men grinede stadig dumt over hele fjæset. "Du er da bare misundelig, fordi du er havnet ned i kælderen mens mig og Callie-ballie hygger i tårnet." Og så fik han endnu en dum idé.

"Hey, hvad tror du der sker hvis vi lister dig ind i vores opholdsstue en dag?"

[Finley Runcorn]

Egentlig ramte det rimelig plet. Finn var lidt misundelig. Hovedsageligt fordi vennerne var på samme kollegium og bestemt var mere modige end ham. Men han vidste hvorfor han var havnet på Slytherin, og syntes da også godt om deres værdier. Selvom han nok sløsede lidt på den ambitiøse del, når det omhandlede alt andet end ballade.

"Som om," Kom det så fra ham, før han himlede med øjnene. Til spørgsmålet tyggede han nu alligevel blødt om læben. Altimens han hakkede nøjsomt i rødderne.

"Eftersidning hvis vi bliver fanget. Eventyr hvis ikke."

[Milphio Borgin]

Miles grinede dumt og nikkede mod eliksiren. "Vi kan jo smide en af dine søstres hår i, i stedet for din fars. Så kommer du nemt ind." Han var ikke sikker på, at hverken Freya Runcorn eller Felicity Runcorn ville være med på den spøg, men han gad alligevel godt se deres ansigter.

[Finley Runcorn]

Finn debatterede faktisk ideen. Det lød temmelig underholdende selvom Freya næppe ville blive ligeså begrejstret for ideen. De brød en del regler ved bare at producere polyjuice, og de brugte det til en hævnmission. Det var vigtigere.

"Er du virkelig så sikker på at løvernes opholdstue er federe end slangernes?"