Ikke helt så hemmeligt længere

[Jemima Burke]

Drivhusene var ikke et sted Jemima havde opholdt sig ret meget, ud over sine første år på Hogwarts, men det havde virket som et godt sted at snakke med nogen, når man ikke ville have en masse nysgerrige ører eller øjne. Der var lummervarmt og duftede af varm jord og blomster. Ikke en ubehagelig duft overhovedet.

Hun havde stukket en seddel i hånden på Algernon McLaggen efter en fælles time tidligere på dagen, om at møde hende der, efter hun var færdig med quidditchtræning. Det var ikke lige der de plejede at mødes, men efter Elias Oliver Wood havde taget dem på fersk gerning ikke så mange dage tidligere, foretrak hun at mødes et andet sted den dag.

Hendes hår var stadig fugtigt efter badet og køllerne dansede om hovedet på hende da hun vendte hovedet mod døren i den ene ende af drivhuset. Hun var sikker på hun havde hørt nogen, men da døren ikke gik op, trissede hun ned langs det lange bord med planter og studerede dem nysgerrigt, omend kun med halv opmærksomhed.

[Algernon McLaggen]

Algernon havde modtaget sedlen og set undrende efter Jem, før han havde foldet den ud, læst og sluppet et smil. Drivhuset. Jamen godt så.

Efter at have været ned i kælderen med sin taske, og brugt noget tid på at sludre lidt med Kiaan Patil-Fawley, var han endelig trasket afsted mod drivhuset. Han dukkede kun op lige akkurat til tiden, og et drilsk smil spillede allerede over hans læber, da han fik øje på krøllerne mellem de mange planter.

"Fugtigt og busket. Spændende. Hvad så, Jem?"

[Jemima Burke]

Jemima spjættede og gav et ufrivilligt udbrud fra sig, da en stemme rev hende væk fra den mystisk udseende plante, hun havde haft næsen ret tæt på. Hun fnøs da hun fik øje på Algernon og himlede med øjnene, men på samme tid trak det insisterende i hendes mundvige, uden hun helt tænkte over det "Ikke så meget.. jeg synes bare vi trængte til luftforandring." hun trak på skuldrene og lænede sig tilbage mod plantebordet.

[Algernon McLaggen]

Algernon sendte et blik rundt, som om han kunne få øje på denne 'luftforandring'. Men ret hurtigt faldt hans øjne på på Jem igen.

"Det er fint med mig. Der var også lidt tørt og støvet i trofærummet." Erklærede han, imens han bevægede sig over til hende og ikke kunne lade være med at smile smørret.

[Jemima Burke]

Jemima blev stående og fulgte ham opmærksomt med blikket mens han kom nærmere. En forventningsfuld kilden meldte sig i hendes mellemgulv over hans smil "Det er der i hvert fald ikke hernede." gav hun ham ret og fortsatte "Jeg tænkte bare det måske ikke var det bedste sted at mødes længere.. efter sidst." hun så søgende på ham, stadig ikke sikker på, om han havde opfanget Elias havde set dem den dag. Det var ikke noget hun havde haft chancen for at tale med ham om.

[Algernon McLaggen]

Algernon havde ikke bemærket hvem der havde luret, og egentlig interesserede det ham heller ikke. Det var sikkert bare en perves stodder der ikke selv kunne få noget. Algernon hade i hvert fald ikke skænket det mange tanker, så han trak bare på skuldrene.

"Fair nok. Jeg ved du fortrækker enetimer," svarede han derfor bare drilsk med reference til første gang, inden han lænede sig ind mod hende med intentionen om at starte kysseriet igen.

[Jemima Burke]

Det trak i hendes mundvige over hentydningen, som hun ikke så godt kunne modsige "Du kan måske godt lide at have tilskuere på?" spurgte hun med et drillende blik og lænede sig lidt tilbage, uden reelt at forsøge at trække sig væk fra ham.

[Algernon McLaggen]

Algernon trak på skuldrene, og stadig med et kækt smil spredt over læberne. "De er bare misundelige. Hvad kan man gøre?" Han satte hænderne på bordet hun lænede sig op ad, på hver sin side af hende, og fulgte med da hun lænede sig tilbage, så han stadig var ganske tæt på hende.

[Jemima Burke]

DEr var grænser for hvor langt Jemima kunne læne sig tilbage uden at ende med at ligge på bordet (og det havde hun virkelig ingen intentioner om) "Du så slet ikke hvem der opdagede os.. gjorde du?" spurgte hun, halvt underholdt og på en underlig måde smigret over han havde været så opslugt, at det var gået hen over hovedet på ham "Er jeg så distraherende?" hun kunne ikke lade være og hænderne smøg op at ligge mod hans sider mens blikket spillede drillende imod ham.

[Algernon McLaggen]

"Mmh," lød det enigt fra ham. "Mere distraherende end en eller anden sørgelig lurer, i hvert fald." Han fandt hendes læber for et enkelt blødt kys. Før han bare smilede kækt til hende igen, stadig uden intentioner om at flytte sig. "Men det lyder som om du er meget interesseret i, hvem det var?" Blikket spillede drillende.

[Jemima Burke]

Et lettere dumt smil krusede sig på Jemimas læber over konstateringen, selvom hun var på vej til at protestere over titlen han uvidende gav en af hendes venner. Det var dog svært at protestere når hans læber mod hendes fik det til at kilde i tæerne "Mmm.." brummede hun og krummede fingrene lidt ind mod hans sider "Det var bare lidt.. underligt det lige var ham.." begyndte hun, mens fingrene bevægede sig længere om mod hans ryg "Elias." hun lagde hovedet lidt på sned og så afventende på ham.

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede et bryn og trak sig en smule, "Elias Oliver Wood?" Han virkede ellers ikke umiddelbart som typen der gik og luskede rundt. Algernon havde endda hørt rygter om, at quidditch ørnen havde kysset med Alissa Avery, så han gik vel næppe og savnede action.

"Ja okay, det er vel lidt underligt." Gav han hende ret, selvom det sikkert ikke var af de samme årsager. "Hvordan fandt du så ud af, at det var ham?" Spurgte han med halv interesse.

[Jemima Burke]

Jemima nikkede med et bekræftende "Mhm.." hendes blik flakkede søgende over hans ansigt, men det lod ikke til han huskede, at han selv havde stukket til hendes følelser for Elias tidligere på året og lige nu var ikke rigtigt tidspunktet hun ville bringe dem på banen "Han ventede på mig ude på gangen efter du var gået." svarede hun med et skævt smil.

[Algernon McLaggen]

Algernon var ikke den misundelige type. Hvis de piger han kyssede med, også kyssede med nogle andre, så var det da bare godt for dem. Og hvis de havde et eller andet fjollet crush på en anden, var det også helt fint. Så kunne Algernon nøjes med at fjolle rundt, og stå af så snart det hele blev lidt for tøsefjantet og kærestenusset. Og så var det i øvrigt heller ikke noget problem for ham, at andre drenge hang efter de piger han havde noget med. Det betød bare at han havde gjort et godt valg.

Alligevel var der et eller andet der stak lidt til ham, da hun fortalte at Wood havde ventet på hende ude på gangen. "Nå? Klamt. Hvad ville han?" Algernon var heldigvis ganske god til, at lade som om Wood ragede ham en høstblomst.

[Jemima Burke]

Jemima himlede med øjnene og brynene trak sig lidt sammen "Han lurede ikke.. og det er ikke klamt. Han anede ikke vi var der og han ventede på mig fordi han er min ven og ville snakke. I stedet for bare at stikke af og lade som om han ikke havde set noget." hun lagde ikke rigtigt skjul på, hun mente det var en god ting.