Ikke helt så hemmeligt længere

[Algernon McLaggen]

Smilet blev lidt bredere og tænderne blottet,men han prikkede hende bare lidt i siden og blikket vendte tilbage til det sædvanligt drillende blik.

"Ser hvordan på dig, Jem?"

[Jemima Burke]

Jemimas mundvige sitrede igen, selvom hun virkelig prøvede at lade være "Som om jeg har broccoli mellem tænderne eller nogen har tegnet overskæg og briller på mig." vred sig lidt for at komme væk fra hans fingre, og en snusfornuftig stemme i hendes baghoved fortsatte, at drenge helt sikkert også så sådan på en, når de overvejede mere end bare at kysse på en. Hun lukkede kontant for den kasse, men varmen blev alligevel lidt mere intens omkring hendes ører og kinder.

[Algernon McLaggen]

"Hvem ved? Måske har du broccoli mellem tænderne," drillede han og blev ved med at prikke hende lidt i siden. "Men det er vel også kun fair, hvis alle de andre piger skal have en chance." Man kunne roligt stole på Algernon, til at komme med et dumsmart og cheesy kompliment som det.

[Jemima Burke]

Jemima fnøs og daskede hans hånd væk "Hvis jeg har, så har jeg nok fået det fra dig." gav hun igen selvom hans næste konstatering fik det underholdte smil til at gå lidt i sig selv "Jaer, well.. det.." hun gik lidt i stå og vidste for en gangs skyld ikke helt hvad hun skulle svare. Hvad svarede man også lige til at blive konfronteret med at man bare var en ud af mange heste?

Hun tog en dyb indånding og tvang et nogenlunde ligegyldigt smil frem "Giv mig en besked når du finder ud af et sted.. hvis ikke de allesammen er optaget af andre piger." hun snoede sig udenfor rækkevidde af hans prikkende fingre og gik hen hvor hun havde sat tasken med sit træningstøj bad nogle tomme blomsterkasser.

[Algernon McLaggen]

Algernon rakte hånden ud for at gribe fat i hendes side inden hun smuttede, men Jem var hurtig og det eneste han fik fat i var luft.

"Lad os bare mødes her igen," forslog han med et træk på skuldrene. Det interesserede ham virkelig ikke hvor de mødtes, så længe de mødtes.

[Jemima Burke]

Jemimas blik flakkede tilbage til ham mens hun trak taskens rem over hovedet så den hang ved hendes ene side "Alright.. her er fint." hun så afventende på ham, uden faktisk helt at vide hvad det var hun ventede på. Rømmede sig så og gik forbi ham for at komme hen til døren i den anden ende af den lange bygning.

[Algernon McLaggen]

Algernon trak på skuldrene med et kort "cool" og et tilfredst smil,før han fulgte med hende hen til døren. "Så... Ska vi følges tilbage til slottet, eller efterlader du mig bare her?" Egentlig var det nok ikke så smart at følges, hvis alt skulle blive ved med at være hemmeligt. Men det havde han i et momentært øjeblik lige glemt.

[Jemima Burke]

Jemima følte sig ikke særlig 'cool' længere og da han indhentede hende ved døren, så hun en smule paf ud over spørgsmålet "Uhm.. Det kan vi vel godt.. hvis du synes?" hun skubbede tøvende døren op, uden helt at kunne finde ud af hvad det var han ville.. eller ikke ville.

[Algernon McLaggen]

Han trak på skuldrene, men havde stadig et smil på. "Jeg kan da også godt stå herinde og slå rødder til du er smuttet. Hvis du synes." Småflabet, men med et drillende glimt i øjet. Han havdelyst til at kysse hende igen, eller prikke hende i siden. Eller måske bare være tæt på hende og røre ved hende helt generelt.

Indtil han lige fik tænkt sig lidt om, og endelig bare endte med at læne sig halvt op af trævæggen med haveværktøj. "Ej, det er cool Jem. Jeg driller. Du kan bare smutte, så ses vi i morgen."

[Jemima Burke]

Jemima blev kun mere forvirret da han skiftede mening mindst et par gange på ligeså mange sætninger. Hun smuttede ikke nogen steder, men slap døren igen og satte hænderne mod hofterne "Okay.. kan du bestemme dig?" begge bryn var krøbet lidt op og hun så en smule irriteret, men mest bare forvirret på ham "Skal vi følges tilbage eller ej?"

[Algernon McLaggen]

Algernon betragtede hende med hovedet en anelse på skrå og overvejede mulighederne i et tavst øjeblik. Men han smilede stadig, og et øjeblik efter kunne han ikke lade være med at lukke afstanden mellem dem, så deres næser var tæt ved at røre hinanden.

"Hvad har du mest lyst til?"

[Jemima Burke]

Jemima formåede ikke rigtigt at se utilfreds ud, da han gjorde afstanden mellem dem næsten ikke-eksisterende, men hun så på samme tid stadig en smule forvirret ud "DU snakker udenom." anklagede hun, og trak sig ikke tilbage, selvom han var så tæt på at hun bare lige skulle læne sig lidt frem, for at genoptage det mest behagelige ved deres små møder.

[Algernon McLaggen]

Smilet blev trukket skævt op. Han kunne mærke hendes vejrtrækning mod sin hud, og havde han ikke haft selvkontrol, var de nok endt med at kysse igen. I stedet strøg han blot hendes kind med en blid finger, og trak sig væk igen. Så kunne hun få lov at længes efter ham til i morgen.

"Fair nok. Du må hellere smutte først, så."

[Jemima Burke]

Jemima holdt stædigt blikket i hans og trak ansigtet lidt væk fra fingeren mod sin kind, uden dog egentlig at have noget imod den. Mest var hun nok bare lidt små-irriteret over det manglende svar som han blev ved at sno sig udenom “Du er så pisse provokerende.” Hun himlede med øjnene og satte i i gang mod døren igen.

[Algernon McLaggen]

Han grinte bare med et skuldertræk da hun kaldte ham provokerende, og tog det ikke for alvor til sig som en fornærmelse. Tvært imod. Desuden så hun egentlig ret sød ud, når hun himlede med øjnene og blev irriteret på ham, så det var svært ikke at smile mens han fulgte hende med øjnene, inden hun trådte ud af døren og forsvandt ud af syne.

Der gik nogle minutter, før han selv forlod drivhuset.

Lukket