Ophold

[Cailean Morgaine]

Til Erin Morgaine

Sommeren nærmede sig. Endelig. Men det betød også oplæsning til eksamener. Heldigvis var der en del tomme klasselokaler på sjette sal som fungerede ganske fint til formålet, hvis man gerne ville undgå mængden af andre elever der pludselig flyttede ind på biblioteket på denne tid af året. Og det var netop et sådan klasselokale Cailean var på udkig efter, da han rent tilfældigt kom forbi oldtidens runer i samme øjeblik som femte årgangs valghold fik fri.

Og måske var det fordi han havde været begravet i eksamenslæsning og ikke rigtig var på talefod med sine sovesalskammerater, at det føltes som en evighed siden, at han havde haft en samtale med et andet menneske udenfor undervisningen. Og måske var det derfor han satte farten lidt op og halede ind på en velkendt brunette, og lidt droppede idéen om at læse op.

”Hey Erin, hvor skal du hen?”

[Erin Morgaine]

Erin var på vej ned af den velkendte rute fra Oldtidens runer til opholdsstuen, da en kendt stemme trængte gennem den generelle støj i flokken af elever. Hun drejede hovedet lidt i hans retning i ren høflighed og stoppede op.

“Hm? Til opholdsstuen,” svarede hun. “Hvorfor? Er alt i orden?”

[Cailean Morgaine]

Han stoppede da han nåede op til hende, og hun også stod stille.

”Hvad? Ja ja, alt er fint. Hvad skal du i opholdsstuen?” Måske kunne han lokke hende til at slå sig ned i fællesstuen i stedet. Eller et andet sted. Selvom han da gerne bød hende selskab hos slangerne, hvis ikke det var fordi han selv var blevet smidt ind blandt løverne.

[Erin Morgaine]

Erin synes oftest at Cailean havde et eller andet formål med at opsøge hende og ville hellere vide hvad det var før end senere. Hun lod det dog ligge for nu og trak lidt på smilebåndet, uden at have formået at rette det blinde blik mod præcis det punkt han befandt sig i.

“Eksamensforberedelse,” svarede hun. “Vi har lige haft sidste time.”

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke helt sikker på sammenhængen mellem de to ting, men lige nu var det heller ikke så interessant. Han fortsatte i stedet hastigt med sin egen agenda.

”Ja? Okay, også mig.” Svarede han uden det var løgn. ”Jeg ville egentlig finde et tomt lokale at læse i, men vi kunne også sætte os i fællesstuen hvis du hellere vil det.” Hun havde ganske vidst ikke indvilliget i at læse sammen med ham endnu, men han kunne ikke se nogen grund til, at hun ville sige nej. Han var trods alt et år over hende, så det var et ret godt tilbud han kom med. Syntes han selv.

[Erin Morgaine]

Erin hævede begge bryn let, forundret over at det skulle være hele hans agenda. Hun tøvede også et langt øjeblik, før hun trak på skuldrene. Hun var ikke vildt stor fan af potentielt at sidde med husalfen og få læst op i fællesstuen, så hun trak på det.

“Hvad skal du da læse op til?”

Sjette år havde det lidt nemmere, uden nogen U.G.L.’er de skulle forberede sig på.

[Cailean Morgaine]

Cailean trak på skuldrende. ”Lidt af hvert,” svarede han upræcist og selvom han kun havde bøgerne med til eliksir og besværgelser.

”Hvad skal du da læse op til? Jeg kan quizze dig eller sådan noget, ikke? Jeg bestod alle mine ugler sidste år og sådan, så jeg ved jo hvad der er vigtigt.” Argumenterede han mest af alt for at få hende til at sig ja, og egentlig ikke så meget fordi han gad hjælpe hende. Han ville bare have selskab.

[Erin Morgaine]

Erin hævede begge bryn en anelse, men endte med at acceptere tilbuddet, selvom hun vidste at der nok lå noget bagved det. Hun smilede uanset svagt til Cailean. Hun kunne godt bruge hjælpen, uanset hvad hans formål var.

"Oldtidens runer, lige nu," konstaterede hun selvfølgeligt. "Ved du noget om det?"

[Cailean Morgaine]

Cailean slap et underholdt fnys. ”Klart. Jeg tager det som F.U.T. fag, så det er ikke noget problem.” Desuden var hans mor uddannet indenfor rune magi, så det var et fag han havde været bekendt med siden før Hogwarts.

”Skal vi finde et tomt lokale, eller vil du hellere sidde i en sofa eller sådan noget?”

[Erin Morgaine]

Erin blinkede lidt, men endte med at acceptere at så var det vel det hun gjorde. Hun var ellers ikke sådan en, der bare lige skiftede planer. Men hun var reelt nysgerrig på hvad det var Cailean ville. Han var nemlig helt klart ikke sådan en, der bare gjorde noget for at være sød.

"Vi kan bare sidde i fællesstuen," konstaterede hun. "Det er helt fint."

[Cailean Morgaine]

Cailean trak på skuldrene med et ”ja cool. Lad os.” Og så satte de ellers mod fællesstuen. Han gjorde ikke det store nummer ud af at ville holde hende i hånden eller vise vej. Nok var hun mere eller mindre stæreblind, men hun plejede da at klare sig fint uden og Cailean brød sig heller ikke om at holde i hånd, så det var helt fint.

”Skal du så have runer næste år, eller sådan noget?”

[Erin Morgaine]

Erin gik ikke så hurtigt, men hun kendte vejen og kunne ane lys nok til ikke at være i fare for at gå ind i nogen. Hun brugte dog meget af sin opmærksomhed på at orientere sig og havde ikke meget ekstra at give af.

“Hvad? Ja, hvis min karakter er god nok. Hvorfor fortsatte du med det?”

[Cailean Morgaine]

Erin havde korte ben. Eller også havde Cailean lange. Måske var det begge dele. Hun gik i hvert fald langsommere end ham, og han måtte tilpasse sit tempo flere gange. Men det var nu fint nok. Han havde ikke travlt med at komme til opholdsstuen, og træne runer. Og han var sådan set heller ikke sikker på, hvorfor han egentlig havde valgt at fortsætte det.

”Det ved jeg ikke. Det var nemt? Vi skulle jo vælge et eller andet, så… Hvorfor vil du fortsætte med det?” Han så på hende og overvejede hvordan hun overhovedet bar sig ad med det fag, når der var så meget der skulle læses og skrives. Poppy var sikkert en stor hjælp, men alligevel.

[Erin Morgaine]

Sandheden var at Oldtidens runer var et af de fag Erin lettest kunne overskue, men hun gad ikke tale om sit syn for gang nummer ti milliard, så hun trak bare på skuldrene.

“Det lød spændende. Jeg tror også at jeg tager det næste år.”

Hun klarede halsen. “Hvad fik du sidste år?”

[Cailean Morgaine]

Det var da okay spændende. Der var andre fag han syntes bedre om, men han var god til oldtidens runer og af et meget bogligt for at være, var det bestemt ikke det værste.

"Jeg fik F, så du behøver ikke at bekymre dig." Han regnede med at det var derfor hun spurgte. Hun ville jo nok ikke have hjælp af en der ikke havde fået en god karakter. Det ville Cailean i hvert fald ikke, hvis det var ham der skulle hjælpes.

"Hvad tager du ellers? Hvis du ved det endnu?" Tilføjede han og så på hende, mens de nåede til fællesstuen og Cailean åbnede døren så de kunne gå ind.