Ophold

[Erin Morgaine]

Erin trykkede læberne lidt sammen, før hun trak på skuldrene og fulgte Cailean ind i fællesstuen. Hun vidste ikke hvor mange fag hun overhovedet kom igennem, så hun kunne tage dem videre næste år. Derfor havde hun det lidt stramt med at svare, men endte med at finde på noget.

“Jeg har ikke besluttet mig endnu,” konkluderede hun neutralt. “Hvordan valgte du?”

[Cailean Morgaine]

Cailean styrede mod en af sofaerne og bad en gruppe første- eller andetårselever om at skride, inden han vendte opmærksomheden upåvirket mod Erin igen.

"Nå du ved, jeg valgte bare de fag som jeg regner med at skulle bruge til noget senere. Altså jeg mener, sådan noget som historie er jo ligegyldigt. Det skal du ikke tage. Og heller ikke astronomi, det er også ret ligegyldigt. Altså, med mindre du synes det er fedt eller sådan noget, men man kan ikke bruge det til noget bagefter." Erklærede han bedrevidende og placerede sig i sofaen, selvom han ikke rigtig anede noget om det. Egentlig var det nok mest fordi, han ikke selv havde bestået lige netop de to fag.

[Erin Morgaine]

Erin tog ikke rigtig imod rådene. Hun kunne rigtig godt lide magiens historie, selvom eksamen var ved at få hende til at skide grønne grise.

Hun vidste ikke hvor hun kunne sidde henne. De fleste hjalp med en lille kommentar. Cailean gjorde intet. Så hun stod og blafrede lidt i fællesstuen og følte akavet at alle så på hende.

[Cailean Morgaine]

Der gik alligevel lige et par sekunder for længe til, at Cailean regnede med at Erin stadig var på vej. Han så efter hende igen, og burde vel ikke være overrasket over at se hende stå og flagre midt i fællesstuen.

Han sendte et truende blik til de samme elever han lige havde smidt væk, da han så hvordan de kiggede på hans kusine. Og et øjeblik efter var han på benene igen og henne ved Erin, hvor han selv stilede sig op for en stund, som om det hele tiden havde været meningen de skulle være stoppet dér.

Han trak på skuldrene, "ja okay det ville være federe hvis der stod en sofa her, faktisk. Skod indretning. Vi kan læse et andet sted, hvis du hellere vil det?" Det var muligvis et lidt kikset forsøg på at redde situationen, og det havde måske været mere klogt bare at kalde hende over.

[Erin Morgaine]

Erin nåede ikke rigtig at opfatte hvor sød Cailean for engangs skyld var. Hun nåede dog at føle sig forladt, før han kom tilbage igen og begge hendes bryn skød lidt op.

"Kan du ikke bare vise mig et sted vi kan sidde?"

Hun strakte den ene hånd ud efter ham og så afventende ud.

[Cailean Morgaine]

Cailean brød sig ikke rigtig om at holde i hånd. Eller om fysisk kontakt i det hele taget, hvis det ikke var i form at knytnæver. Men med Erin kunne det lige gå. De var trods alt familie og hun kunne jo heller ikke gøre for, at hendes øjne ikke fungerede.

"Vi kan sidde her ovre," mumlede han og tog fat i hendes hånd, så hun ikke bare skulle hægte sig på. Selvom hans hånd hurtigt føltes lidt svedig.

Og imens de krydsede de få meter hen til sofaerne han havde erobret, skulede han til de yngre elver igen for at sikre sig, de passede sig selv. De så heldigvis ud til at have taget den tavse trussel fra før til sig.

"Her," bemærkede han og gav slip på hendes hånd da hun stod så hun kunne sætte sig.

[Erin Morgaine]

Freya sank ned i sofaen og lod sin taske dumpe ned på gulvet. Hun smilede lettet. "Så," startede hun ud.

"Hvad skete der til eksamen i oldtidens runer?"

[Cailean Morgaine]

Cailean så undrende på hende et kort øjeblik, inden han kom i tanke om, at det selvfølgelig var runer han havde lovet at hjælpe hende med. Og hvorfor hun var gået med ham i det hele taget.

"Nå, øhh... Altså vi skulle både tyde nogle futharker og oversætte en kort tekst, men det var virkelig ikke særlig svært. Nå ja og selv inskribere en sten, men kun med to til tre tegn, så det går hurtigt." Og så behøvede de vel ikke snakke mere om dét. "Hvad skal du lave i sommerferien?"

[Erin Morgaine]

Erin vidste jo godt at Cailean ville have et andet mål med at være sød ved hende, men det var alligevel ret hurtigt han sprang fra oldtiden og hun rynkede panden lidt over det.

"Ikke rigtig så meget," svarede hun vagt. Ingen grund til at fortælle sin fætter om Ian eller den selvfølgelige aftale med Penny.

"Hvilke runer skulle du ridse?"

[Cailean Morgaine]

Cailean affejede hurtigt hendes rune relaterede spørgsmål igen. "Det kan jeg ikke huske." Det kunne han godt. "Men vi kan jo ses i ferien så? Jeg har også hørt at Flint og Ogilvy måske også arrangerer et eller andet, eller sådan noget. Du ved, med klubben. Så vi kan jo også bare hænge ud der. Eller noget."

Han var tydeligvis ikke voldsomt interesseret i at snakke om oldtidens runer. Ikke lige nu i hvert fald. Han håbede lidt at hun bare ville droppe emnet før eller siden, og snakke om noget andet. Noget underholdende.

[Erin Morgaine]

Erin var lige så irriteret over at Cailean ikke bare ville tale om det de havde aftalt. Hun rynkede panden lidt.

"Vi kan sagtens ses til festen eller i ferien," svarede hun. "Men hvad trak du så til eksamen?"

[Cailean Morgaine]

"Ved Merlins lange..." Mumlede han, og fortsatte lidt mere hørtbart. "Erin, der er andet i livet end eksamener, okay? Du skal nok klare runer og sådan noget, så kan vi ikke lige snakke om noget andet?"

[Erin Morgaine]

Erin rynkede panden dybt og forstod ikke helt Cailean. Hun rømmede sig lidt og rettede sig op.

"Du tilbød selv at quizze mig i runer," pointerede hun korrekt. "Så hvorfor vil du ikke tale om det?"

[Cailean Morgaine]

Han tav et øjeblik, mens han tyggede på hendes ord. Måske var det alligevel sværere at kringle sig udenom, end han havde regnet med.

"Ja okay fair nok. Så gør vi det." Han slog lidt opgivende ud med en hånd. "Hvor vil du gerne starte, så?" Han rakte lidt dovent ud efter hendes bog, og åbnede den på en tilfældig side, klar til at bladre videre.

Og så endte de altså alligevel med at læse runer.

Lukket