En mand med en kuffert

[Peanaidh Ogden]

Som Peigi havde gjort øjeblikket før, nikkede Peanaidh også bare bekræftende til storesøsterens løfte til Padraig "Du kan få min seng." tilbød hun spontant, men uden fortrydelse "Så tager jeg sofaen i nat."

[Peigi Ogden]

Hvis det stod til Peigi, var der slet ingen tvivl om, at han skulle blive og sove og hun var tilfreds, da han nåede samme konklusion. Hun brød dog ikke ind ved lillesøsterens forslag, men nikkede blot ganske let.

Det bekymrede, ømme blik hvilede endnu på Padraig.

[Padraig Ogden]

Padraig smilede svagt, ømt og nikkede sin villighed til at blive. Det var en lettelse. Måske kunne han endda melde sig syg den følgende dag. Han havde det ikke helt fantastisk.

“I er de bedste,” svarede han varmt, selvom alting stadig føltes meget forvirrende og hårdt.

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh plantede et ligeså spontant kys på sin storebrors kind og gav ham et ekstra klem "Det manglede da bare. Jeg går ind og reder op til dig med det samme." erklærede hun, rejste sig beslutsomt og trissede ind på sit værelse.

[Peigi Ogden]

Peigi smilede svagt og så kort efter Penny, da hun forsvandt. Så vendte blikket tilbage til Padraig. Hånden hvilede stadig mod hans knæ og forsvandt ikke, selvom hendes blik var alvorligt. Alvorligt, men ømt.

"Jeg ved, at det gør ondt lige nu," konstaterede hun lavmælt. "Men føles det som det rigtige, Pad?"

[Padraig Ogden]

Padraig så kort efter Penny, før hans blik mødte Peigis. Han åndede lidt ud, før han nikkede.

“Det værste var hendes reaktion,” svarede han lavmælt. “Hun blev så rasende, Pegs. Hun kastede porcelæn efter mig og jeg tror hun hader mig... Men hun var mig utro...”

[Peigi Ogden]

Peigi tog en indånding og betragtede sin lillebror med let sammenrynkede bryn. Det var en forfærdelig situation og hun slap vejret igen, som hun svarede.

"Du fortalte mig, at du også har følelser for en anden," mindede hun ham blidt om. "Det er helt sikkert ikke nogen hverken nem eller rationel situation, Pad."

[Padraig Ogden]

Padraig medgav med et suk. Det var ikke nemt. I det mindste hjalp det lidt med selskab. Da han endelig faldt i søvn den aften, følte han sig meget elsket.