Bagudrettet afbud

[Amber W. Jones]

Amber anede ikke hvad mænd ellers snakkede om, men medgav med et skuldertræk. Jesse Jones og Archie McCormack skulle nok finde ud af hvad de selv ville snakke om. Bare de snakkede om et eller andet. Det var de to kvinders lille mission at gøre de to til venner.

Hun glemte dog belejligt alt om den mission, da Valerie svarede på spørgsmålet og begge hendes bryn fløj lidt op.

"Hvad? Som hvad?"

[Valerie McCormack]

Valerie vidste, at det var vildt. Det var også derfor, at hun var nødt til bare at sige det. Som at rive et plaster af. Maven gav et lille sug, men hun følte sig stadig så sikker på beslutningen, at hun smilede en anelse over Ambers spørgsmål. Hun tog en indånding.

"Helbreder for forbandelsesbryderne," konstaterede hun. "De har ikke haft en hidtil, hvilket ærligt talt er det glade vanvid, hvis du spørger mig."

[Amber W. Jones]

Amber slap en overrasket, let overrumplet lyd af næsten-morskab over Valeries svar. Hun rystede lidt på hovedet.

"Selvfølgelig," svarede hun og kunne ikke helt lade være med at smile af veninden. "Typisk dig at se det hul og sørge for at tage dig af det."

[Valerie McCormack]

Valerie smilede næsten en anelse forlegent over Ambers ord, men var ikke fortrydende omkring det. Tænderne var da også synlige, som hun strøg det lyse hår om bag øret.

"Det er noget helt andet," konstaterede hun. "Men også virkelig spændende."

[Amber W. Jones]

Amber smilede varmt og rakte sin hånd frem for at stryge Valerie let over skulderen. “Det er ret fint set,” forsikrede hun.

“Og du er glad for det.”

[Valerie McCormack]

En varm følelse spredte sig i Valeries mave over Ambers ord og hun slappede instinktivt af, som om hun havde forventet kritik. I stedet fik hun det helt modsatte og det føltes helt befriende og fik kun smilet til at vokse lidt.

"Det er jeg virkelig," sagde hun. "Og jeg er så glad for ikke at være adskilt fra Archie McCormack i flere måneder ad gangen."

[Amber W. Jones]

Amber nikkede lidt, selvom hun synes at det potentielt ville blive hårdt at skulle undvære veninden mange måneder af gangen. Hun undede hende det alligevel.

“Hvor er det godt for jer, Val. Han er også glad for det, ikke?”

[Valerie McCormack]

Valerie strålede lidt over støtten, der var alt, hvad hun havde brug for. Og hun var slet ikke i tvivl om, at det var godt. Tænderne strejfede underlæben og hun slap en bekræftende lyd.

"Jo, det er jeg sikker på," sagde hun, lidt mere tøvende, men ikke fordi hun var i tvivl. Mere fordi det var et mere privat emne. Smilet svandt dog ikke ind.

"Jeg tror, at det er en lettelse for ham."

[Amber W. Jones]

Amber sænkede hagen lidt og lyttede interesseret med. Hun smilede svagt.

“Det lyder rigtig godt, så. Hvordan lettet...?”

[Valerie McCormack]

Valerie tøvede et øjeblik eller to. Hun var ikke for alvor vant til at tale om sit forhold med nogen. Det var en meget privat sag, fordi der altid havde været skeletter nok at skjule i skabet og hun var mere end bevidst om, at måske især Archie ikke brød sig om at dele for meget med andre. Men Ambers selskab føltes trygt og ærligt talt havde Valerie et lille behov for at tale om det. Så hun svarede, selvom det gav en lille gnist af skyldfølelse.

"Jeg har altid syntes at det var hårdt at undvære ham i lange perioder ad gangen," begyndte hun og fugtede læberne en enkelt gang. "Og det har vist altid gjort det bittersødt for ham. Archie elsker sit arbejde, men jeg tror ofte, at han havde dårlig samvittighed over at være væk."

[Amber W. Jones]

Amber havde ikke prøvet det, men hun kunne forestille sig at det ville være hårdt hvis Jesse Jones tog på langfart i længere tid.

“Selvfølgelig,” svarede hun forstående. “Det er da rigtig dejligt for jer, søde.”

[Valerie McCormack]

Valerie var endnu engang lidt overrasket over Ambers forståelse og det var reel taknemmelighed, der var i de lyse øjne, som hun så på veninden og smilede blødt. "Ja. Ja, det er det," svarede hun og havde en lettere boblende fornemmelse i maven, som var ny, men absolut behagelig.

"Hvordan går det med jer?"

[Amber W. Jones]

Amber smilede varmt og åndede lidt ud. Hun trak en smule på skuldrene.

“Vi har det okay. Han er lidt distraheret for tiden, men det er vist mest arbejdet det drejer sig om. Håber jeg...”

[Valerie McCormack]

Ligesom at Valerie fandt det en anelse grænseoverskridende at tale om sit eget forhold, så var hun også tøvende over at spørge ind til Ambers, men hun følte også en ny fortrolighed og derfor holdt hun sig ikke tilbage, men spurgte forsigtigt ind.

"Er du i tvivl om det?"

[Amber W. Jones]

Amber rynkede panden lidt. Hun trak på skuldrene over spørgsmålet, men tænkte grundigt over det.

“Jeg ved det ikke. Nogen gange bliver jeg mindet om at vi ikke valgte hinanden selv. Og at han er mere end ti år ældre end mig og ikke altid vil de samme ting...”