Og der sad du

[Jemima Burke]

Jemima undrede sig stadig lidt, men skubbede det fra sig og lagde i stedet hovedet lidt på sned "Hvad er der lige med de baskere der?" spurgte hun og puffede let til Erins ben med den ene fod.

[Erin Morgaine]

Erins mundvige sitrede let, men hun trykkede læberne sammen om smilet og trak på skuldrene, som om det var ingenting.

“Det ved jeg ikke. Det er jo det jeg spørger dig om,” påpegede hun snusfornuftigt.

[Jemima Burke]

Jemima hævede det ene bryn lidt og smilet blev insisterende liggende på hende læber "De har brede skuldre og solide overarme af at svinge bat. Er det sådan noget du er interesseret i?" spurgte hun og spøgte videre "Hvorfor lige Baskerne og ikke Angriberne? De er også ret fantastiske, hvis jeg selv skal sige det."

[Erin Morgaine]

Mmhh-hh. Brede skuldre og solide overarme. Erin tænkte på Ian Ogilvy og kunne sagtens forestille sig at det var sådan han var bygget. Hun smilede skævt og trak på skuldrene.

"Klart. Jeg var bare lige nysgerrig på baskerne i denne omgang. Men hvordan gik det så med jer?"

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene "Vi vandt, så det kunne ikke rigtigt være gået bedre." konstaterede hun en små overflødigt og vendte tilbage til et sjovere emne "Vi kan sagtens snakke om overarme for min skyld.. eller noget tilsvarende.. svulmende." hendes smil blottede et øjeblik hendes tænder i et ulvegrin, der var ganske tydeligt i hendes stemme også.

[Erin Morgaine]

Erin tabte kæben lidt og sad og stirrede på Jenimas generelle omkreds. Hun fik samlet den nederste del af sit kranie op fra gulvet efter lidt tid, men rystede vantro på hovedet.

“Jemima,” sagde hun bebrejdende. “Sådan tænker jeg ikke...!”

Og hun skulle da slet ikke begynde nu. Hendes kinder føltes meget varme.

[Jemima Burke]

Jemima kunne ikke holde et ret smørret grin tilbage og strakte sig lidt "Alright.. vi nøjes med overarmene så." ikke fordi hun nogensinde havde et andet af en dreng der svulmede end overarme, men det betød ikke, at hun ikke var nysgerrig. På trods af hvad hun lige havde sagt, så hun spørgende på den anden pige "Har du virkelig aldrig været nysgerrig lige med.. det?" hun kunne ikke rigtigt forestille sig det, uanset om man ville indrømme det eller ej.

[Erin Morgaine]

Erin var en pæn fuldblodspige og hun så helt forarget ud over Jemima. Hun havde af gode grunde aldrig set noget svulmende og tanken var fjernt fra hende, ud over lige nu.

“Selvfølgelig ikke,” svarede hun helt chokeret og rystede på hovedet. “At du kan sige det.”

[Jemima Burke]

Jemima så ikke særligt angrende ud og trak på skuldrene igen "Okay.. okay.. så er jeg bare sær." konkluderede hun med et skævt smil. Den mærkat var hun efterhånden ret vant til og det generede hende ikke helt så meget længere "Er du lun på en af vores baskere?" spurgte hun ret direkte, men så dæmpet, at det ikke skulle nå andre ører end Erins.

[Erin Morgaine]

Erin kunne ikke se blikket eller ansigtsudtrykket. Hun kunne til gengæld udmærket høre hvad Jemima sagde og rødmede lidt i respons.

“Nej. Det... Jeg var bare nysgerrig,” forsikrede hun. “Jeg er ikke lun på nogen. Bare nysgerrig.”

Meget nysgerrig på Ian Ogilvy.

[Jemima Burke]

Erins røde kinder sagde det modsatte af hvad hendes mund gjorde og Jemima hævede det ene bryn skeptisk, selvom Erin sikkert ikke ville kunne se det “Hmm?” Brummede hun, ligeså skeptisk og slap så et lille fnys “Det er også ret overvurderet skal jeg hilse at sige.. det med at være lun på nogen.”

[Erin Morgaine]

Erin så ganske enkelt intet. Jemimas tone lød dog noget skeptisk. Hun selv hævede begge bryn over fortsættelsen.

"Hvem er du da lun på?" Oplagt spørgsmål.

[Jemima Burke]

Jemima slap et lille fnys og skar en grimasse "Ingen... længere i hvert fald. Det er derfor jeg siger det er overvurderet." svarede hun og rykkede lidt ubekvemt på sig i sofaen.

[Erin Morgaine]

Erin kunne ikke se grimassen, men hun kunne mærke Jemima rykke på sig og drog sine egne konklusioner. Hun lod dog være med at stille flere spørgsmål til dét og nøjedes med at puste lidt ud.

"Har du så prøvet at være lidt... Lidt vild med en, som du vidste at en du kendte engang var sammen med...?"

[Jemima Burke]

Jemimas bryn krøb sammen og hun fingererede rastløst med snørerne i sin trøje "Nej.. eller.. næsten. Han var sammen med en jeg virkelig ikke bryder mig om. Det gjorde det ikke rigtigt mere fedt end det allerede ikke var."