På kvisten

[Thaddeus Buchanan]

Der var måske en vis fornuft i Lavenders ord, hvorfor Thaddeus heller ikke flyttede sig. Men han fandt det også temmelig distraherede at sidde så tæt med hende og konstant kunne dufte hendes parfume.

Han tog en dyb indånding, der ikke hjalp meget på at klare tankerne, og lod hånden falde til hendes skulder. Den fulgte hendes overarm ned, mens han talte.

"Folk vil tale," bemærkede han dæmpet, men alvorligt.

[Lavender C. Buchanan]

Lavender blev siddende med panden imod Thaddeus’. Hårene på hendes arme rejste sig over hans kærtegn, men hun gøs ikke.

Den alvorlige tone i hans ord fik hende til at tage en dyb indånding. Hun strøg selv fingerspidserne over hans nakke.

“Altid,” svarede hun. “Får det dig til at tøve?”

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus ville have rystet på hovedet, hvis ikke de sad, som de gjorde. I stedet brummede han, afkræftede tvivlen. For en hvilken som helst anden kvinde havde han selvfølgelig aldrig gjort det, men Lavender var ikke en hvilken som helst kvinde.

"Aldrig," svarede han og mente det. "Men jeg vil ikke udsætte dig for det, hvis ikke du er forberedt på konsekvenserne."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender rystede ganske svagt på hovedet, så hendes pande blot rullede let over Thaddeus’ fra den ene til den anden side. “Der vil altid være konsekvenser,” hviskede hun. “Hvis du ikke snart kysser mig igen, for eksempel, bliver konsekvensen muligvis at jeg vælter dig bagud og selv følger med.”

Hun tog en dyb indånding, tog sig lidt sammen samtidig. “Jeg er klar til misbilligelse, Thaddy. Hvis du virkelig vil have mig.”

[Thaddeus Buchanan]

Trods det alvorlige emne blev tænderne flygtigt synlige i et af Thaddeus’ sjældne, næsten drengede smil og han trak fingrene over hendes nakkehår med et blik, der flakkede forbi hendes læber.

I virkeligheden var det alt, han behøvede, og han tøvede ikke med at trække hende ind til et nyt kys, der ikke var helt lige så blidt som de andre, men i stedet bar præg af syv års længsel.

[Lavender C. Buchanan]

Lavender kunne lide blidhed, men også altopslugende passion og hun lod sig villigt trække ind i et kys med mere af det sidste. Hun vidste ikke præcis hvor længe hun havde elsket Thaddy, men hun vidste at hun gjorde det og hun kunne ikke give slip på den følelse. Heller ikke selvom det kom til at koste.

“Sig at du elsker mig igen,” bad hun lavmælt, da der igen var lidt luft mellem deres læber.

[Thaddeus Buchanan]

Selvom Thaddeus søgte tilbage til hendes læber igen og igen uden at være i stand til for alvor at forlade dem i mere end et par sekunder, blev kyssene aldrig forhastede eller hårde. Og hans fingre var fortsat blide, da han trak dem over hendes nakkedun.

"Så krævende," kunne han ikke dy sig for at drille hende, selvom der ikke gik mange øjeblikke, før han førte sin hånd ud fra hendes nakkehår til hendes kind og trak sig lidt tilbage, så han kunne se hende. Tomlen kærtegnede den bløde hud, mens blikket flakkede over hendes ansigt for at ende ved de grønne øjne.

"Jeg elsker dig."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender slap en lille, fortørnet lyd over at blive kaldt krævende, men Thaddeus’ spillende blik fik hendes protester til at fordampe. Det gjorde hende næsten lige så blød i knæene som hans kærlighedserklæring.

Hun fandt selv hans kind med fingerspidserne og strøg dem over en aftegning af skægstubbe, næsten ikke synlige. “Jeg elsker også dig,” svarede hun ømt.

“Hvad så nu?”

[Thaddeus Buchanan]

Med følelsen af Lavenders bløde hud under fingrene og ekkoet af hendes kærlighedserklæring i øregangen var det nemt at tro, at det værste var bag dem, men Thaddeus vidste bedre. Han vidste, at der var flere måneders arbejde foran dem.

"Nu tager vi ud og går en tur i det gode vejr," svarede han og lagde fingrene i hendes nakke. "Og så taler jeg med din far i aften."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender var ret klar på en tur i det gode vejr, selvom det nok betød at hun måtte give slip på Thaddeus. Det glemte hun i midlertidig alt om, da han fortsatte. Hun rynkede panden en lille smule og så uforstående på ham.

"Hvorfor skulle du tale med min far?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus rynkede brynene over spørgsmålet, hvis svar, han mente, var temmelig åbenlyst. Alligevel kærtegnede han hendes hånd blødt og undlod en tør bemærkning om, hvordan det magiske samfund var skruet sammen.

“Det er din far,” konstaterede han og prøvede ikke at ramme en for selvfølgelig tone. “Lige som jeg aldrig ville spørge om din hånd uden at rådføre mig med min familie, lige så vel ville jeg aldrig gå bag om ryggen på dig.”

[Lavender C. Buchanan]

Lavender hævede begge bryn lidt over konstateringen. Hun var klar over hvilken verden de levede i, men hun var også enke og tredive år gammel. En voksen kvinde.

"Jeg er ikke sytten år gammel længere, Thadddeus," pointerede hun. "Min far bestemmer ikke over mit liv, selvom han sikkert gerne ville."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus hævede et bryn over hende. Han var selv fireogtredive og virkelig heller ikke underlagt hverken sine forældre eller sin ældre brors vilje. Men han forstod, hvordan især fuldblodskredsene var filtret sammen. Hvordan det var forventet, at man håndterede den slags. Og han havde ikke tænkt sig at udfordre Callistus S. Bancroft, såfremt det kunne undgås.

"Men han er dog din far," konstaterede han. "Jeg har ikke lyst til at starte mit liv med dig ved at være disrespektfuld over for dine forældre."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender rynkede panden en smule igen, før hun trak på skuldrene og så lidt forbi ham. Ordene 'mit liv med dig' fik det dog alligevel til at sitre svagt i hendes mundvige og hendes mellemgulv til at tumle en omgang.

"Hrm," endte hun med at brumme. "Fint. Men jeg ved ikke hvad han siger til det."

Næppe noget godt, hvis hun kendte ham.

[Thaddeus Buchanan]

Det var ikke, at Thaddeus og Callistus S. Bancroft var venner, men de kendte til hinanden. Havde gnubbet albuer og drukket dyr whiskey i krystalglas sammen på Kimæren, der sikkert også ville være den bedste ramme til sådan en samtale. Han hævede hånden til hendes kind i et ømt kærtegn.

"Det må være en bekymring for en anden dag. For nu vil jeg have dig med ud i solen."