Brandfarlig

[Gideon Flint]

Fuldblodsklubben havde ikke ligefrem det mest overdådige tilholdssted. Gideon, der normalt holdt til i Hogwarts' kvist, brød sig ikke utrolig meget om hvor meget fugt der var i den store krypt, men mange snoende gange og møbler allerede slæbt ned af elever for årevis tilbage, havde både været Montague og efterfølgerens mødested.

Han rullede et æble mellem hænderne, over bordet. Planen havde været at snakke om agendaen for det næste klubmøde, men han og kammeraten havde ikke engang ramt punkt et. "Der skal tømmes ud i dem. Vi har brug for nogen der brænder mere for det," Bemærkede han og bed endelig af æblet.

Ian Ogilvy

[Ian Ogilvy]

Ian havde ikke helt den samme brændende passion som Gideon, men han var ikke et sekund i tvivl om, at det var det rette sted at være og var temmelig tilfreds med at være så tæt på lederen af deres lille gruppe. Nu sad han med fødderne oppe og fingrene flettet over maven, mens blikket fandt vennen og han hævede et øjenbryn let.

"Hvordan vil du udføre det?" spurgte han, tydeligvis ikke afvisende.

[Gideon Flint]

Gideon var ikke sikker. Han huskede hvordan Montague ofte havde snakket om indvielsesritualer og alt muligt bullshit der alligevel ikke blev til noget. Den forkælede, ældre slange havde ikke engang kunne føre hverken trusler eller simple arrangementer til enden. Skuldrene trak sig opad, før de blev sluppet.

"Jeg må bare holde øje med dem der ikke virker seriøse omkring det. Angående at få flere til," Han skubbede et stykke æble ind i kinden, så han bedre kunne tale. "- Der skal være lidt flere fordele ved at være medlem. Foruden bare at få lov at sidde i en fugtig kælder en gang om ugen."

[Ian Ogilvy]

Ian fnøs lidt og så uimponeret på Gideon over det sidste. "Alle jer tårnelever er så sarte," bemærkede han tørt, men lagde ikke mere i det end det. Det var ikke nyt, at der var brok over kryptens tilstand. Og alligevel hørte man da ikke nogen af Slytherineleverne beklage sig. Det var lidt en kæphest, men han rystede det af sig, mere interesseret i de resterende ord.

"Hvilke fordele?"

[Gideon Flint]

Krypten var fin nok. Denne afsides del - ikke så fin. Ikke i følge Gideon, selvom han ofte havde ønsket sig til at være blandt slangerne, eftersom det var her den bedste ven, og eftersom det var tættere på tvillingen, Peninnah Flint 's, kollegium.

"Hvad tiltrækker teenagere?" Der var noget djævelsk over den dirrende mundvige. "Indflydelse. Fester. Chancen for at se på os mere regulært."

[Ian Ogilvy]

Ians tænder blev blottet i et drenget smil over Gideons ord og han fnøs muntert, mens han vippede lidt på stolen. "Se, nu har du fat i noget," konstaterede han. Han var ikke i tvivl om, at han var attraktiv eller i øvrigt at Gideon var det samme. Det var klart en fordel.

"Og hvem ville ikke gerne have del i det?"

[Gideon Flint]

Gideon ville egentlig bare ønske at eleverne havde mere motivation. Flere ideologier der ville sende dem mod klubben. Samtidig måtte han også være realistisk omkring hvad teenagere sigtede efter. Sommetider bandede han vel også sine egne forpligtelser langt væk.

"Netop," Han grinede og sank det gumlede stykke æble. "Og så er der jo sommerferien. Vi inviterer nok klubben på besøg en dag eller to. Men så skal jeg fandme også have lov til at holde ferie."

[Ian Ogilvy]

Ian vippede fortsat lidt på stolen, som knagede lidt under hans efterhånden massive skikkelse. "Du har også fortjent det," konstaterede han og kneb øjnene en anelse sammen, tænderne halvt blottet.

"Sig mig, hvordan var det egentlig, at du fik vippet Montague af pinden?"

[Gideon Flint]

Det var det samme Penny sagde - at Gideon fortjente en pause fra det. Sommetider var det nemt at køre sig selv tør i ansvaret, men så tæt på sommerferien, kunne han nok kun give dem ret. Derfor nikkede han, før udtrykket i de mørke øjne blev mere tankefuldt.

"Han gav bare faklen videre. Så mig som en, hm, værdig kandidat." Det djævelske smil var kortvarigt, men Ian var en af de eneste han nok ville give et så kryptisk svar til. Montague havde trukket sig, men kun efter lidt afpresning.

[Ian Ogilvy]

Ian lo, ikke uimponeret af vennens formåen og heller ikke overrasket. Der var en grund til at Gideon var på Ravenclaw, så meget var han ikke det mindste i tvivl om.

"Klart nok," svarede han muntert, det lette overbid blottet i et smil, som stolen ramte gulvet igen. "Men det er godt, at han gjorde. Det er på tide, at nogen for alvor rent faktisk gør noget ved det."

[Gideon Flint]

Gideon var god til at bære kortene tæt på kroppen. Det var velnok en vane. Afpresning til magten virkede også temmelig lavt, men det havde været for et bedre formål, mente han. Kun med en mere motiveret leder, kunne klubben rent faktisk gøre det den var ment til.

"Nemlig," Han lagde det halvspiste æble fra sig. "Og nu har jeg dig til at ruske mig i nakken, hvis jeg falder af på den som leder. Ikke?"

[Ian Ogilvy]

Det var på alle måder perfekt for Ian, at det var Gideon, der havde taget pladsen som leder. Han hverken selv kunne eller ville have den, men som Gideons nærmeste, kunne han fremhæve sig selv på en helt anden måde end han havde kunnet, da det var Montague, der stod i spidsen.

"Det skal være min fornemste pligt," lovede han, tilsyneladende afslappet, selvom han fuldt ud mente det. Det var jo netop afgørende for ham, at Gideon holdt fast.

[Gideon Flint]

Gideon var temmelig tilfreds med hvordan tingene så ud lige nu. Han havde opbakning, selvom mange i klubben endnu skulle overbevises. Ian var karismatisk og et ideelt medlem - ikke kun fordi de havde været venner så længe.

"Du kommer vel også bare forbi i sommerferien og hænger ud, ikke?" spurgte han så. Selvom han glædede sig til at bruge tid med Penny og de gamle, var det ikke en sommerferie uden lidt sparring med Ian Ogilvy.

[Ian Ogilvy]

Ian og Gideon havde været venner siden første år og der var ikke den mindste tvivl om svaret på spørgsmålet. "Selvfølgelig," svarede han og vippede på stolen igen. Han besøgte altid Gideon om sommeren, hvis ikke de mødtes andre steder. Blandt andet på det slot, han selv var vokset op på, i det vestlige Skotland.

"Og hvis du vil holde en fest, så kan jeg helt sikkert godt overtale min mor til at lade os holde den hjemme hos os."

[Gideon Flint]

Gideon løftede et mørkt øjenbryn, men at dømme på smilet der snart trak skævt i læberne, var han mere end begejstret over Ians ide. Han havde selv overvejet at holde en fest derhjemme, men han tænkte på at gøre det til et mere formelt møde angående agendaen for næste skoleår. Bare så de tog ham seriøst.

En fest i slotsejendommen var... simpelthen for perfekt.

"Hvis det lykkes dig at overtale hende, vil jeg ikke sige nej."