Vi er snart de store

[Erin Morgaine]

Erin rystede på hovedet, men kunne godt se at det lød anderledes end hun havde tænkt. Hun tog en dyb indånding.

“Nej, det er ikke sådan. Jeg kan godt lide ham for ham. Han er ikke en nødløsning eller sådan noget. Han er rigtig sød. Charmerende. Han får mig til at grine.”

[Peninnah Flint]

Penny forstod ikke rigtigt, hvordan et grin var vigtigere end de forpligtelser, der kom med deres blod. Men hun havde ikke et brændende behov for at diktere, hvordan andre skulle leve deres liv. Og det var sandt, at hun brød sig godt om Ian.

"I kommer også begge to med til Buchanan/Avery-brylluppet, ikke?"

[Erin Morgaine]

Et grin havde ikke været nok, hvis Ian Ogilvy var mugglerfødt, men for Erin at se, opvejede han for sine bedsteforældres mangler. Hun smilede lettere drømmende og nikkede som svar på spørgsmålet.

“Selvfølgelig. Jeg gør i hvert fald. Han lød også til det. Jeg håber vi alle sammen skal sidde i nærheden af hinanden.”

[Peninnah Flint]

Betænkelighederne omkring Ian blev lidt mindre, når Penny sad og så på venindens smil, der fik hendes egne mundvige til at sitre lidt. Og hun slap en lyd i enighed.

"Det bliver uden tvivl en god start på ferien," konstaterede hun uden tvivl.

[Erin Morgaine]

Erin smilede stadig og nikkede over Pennys konstatering. “Jeg glæder mig til starten,” svarede hun.

“Resten af ferien bliver lidt kedelig. Hvad med dig? Hvad skal du egentlig? Og Gideon?”

[Peninnah Flint]

Penny nikkede lidt, ikke uforstående. Hvis hun havde en aftale med en dreng, hun syntes, var sød, ville hun nok også være lidt kriblende efter det. For nu trak hun dog bare fingrene lidt gennem de mørke hårspidser og trak på skuldrene.

"Det ved jeg ikke. Holde ferie, vel," svarede hun. "De næste to år skal vi nok i praktik et sted, så det er sidste mulighed for lang ferie. Jeg tror ikke, vi rejser i år."

[Erin Morgaine]

Erin kastede et langt blik ud i ingenting. Praktik. Det ville hun også gerne kunne håbe på, men det virkede som en drøm. Hun åndede lidt ud og smilede svagt.

“Så kunne vi måske ses lidt? Hvis du har lyst”

[Peninnah Flint]

De havde tilbragt nok tid sammen i ferierne på sidste og forrige år til, at Penny bare havde antaget, at det ville være sådan igen i år og spørgsmålet fik hende til at hæve brynene lidt.

"Selvfølgelig," svarede hun og slap en munter lyd. "Jeg kan da slet ikke undvære dig helt til september."

[Erin Morgaine]

Lettelsen fik Erins skuldre til at falde lidt og hun smilede tilfreds.

“Så bliver det måske en god sommer,” konkluderede hun.

[Peninnah Flint]

"Det er jeg slet ikke i tvivl om," svarede Penny og smilet nåede hendes øjne, tegnede små linjer ud for dem. Erins hånd fik et klem mere.

"Nå, nu er det vist tid til at fortsætte." Og med en tung udånding gik de i gang igen.

luk?