Chokolade hjælper

[Felicity Runcorn]

Det var et lidt mærkeligt sted Summer startede i sin fortælling. Felicity havde troet de skulle tale om @finnley men i stedet så begyndte Summer at snakke om sig selv. Felicity forsøgte dog at være tålmodig, selvom det var svært når ens krop skreg på at komme op og sove.

Da afsløringen faldt, troede Felicity først at det var en fejl. Hun kiggede afventende på Summer og ventede. Ventede på at pigen smilede bredt til hende og gjorde grin med hendes reaktion. Det skete dog ikke. Minutterne gik. Felicity endte med at sukke dybt.
"Hvad?" Sagde hun. "Jeg tror du har læst for mange historier i Alt for Heksene. Summer. Jeg er ked af at du har det svært, men du kan altså ikke bare gå rundt og sige andres fædre er din far." Bemærkede hun og så på den stakkels pige med sympati i sit blik.

[Summer Maddox]

Summer rynkede på brynene over reaktionen, der måske ikke var direkte uventet, men bestemt ikke føltes som mindre en afvisning. Især, nu de var begyndt at komme fint ud af det med hinanden. Nu, Felicity endda havde sagt, at hun gerne ville være mere sammen med hende.

Hun rynkede brynene. "Altså, jeg... Nej. Jeg har det ikke svært. Jeg har det fint," protesterede hun, selvom det måske ikke var dét, det burde handle om.

[Felicity Runcorn]

"Hvorfor siger du så sådan noget?" Spurgte hun og trak sine øjenbryn sammen.
"Jeg troede vi kunne være venner. Hvorfor siger du sådan noget om min far? Har du også sagt det til Finley Runcorn ?" Spurgte hun, mens tårene begyndte at dukke op i hendes øjne. Hvad var der sket? Havde alle bare gået rundt og snakket om det her, uden at sige noget til hende? Hendes læbe skælvede, men hun bed ned i den og holdt sine tårer stædigt tilbage. Hun var vred. Hun skulle ikke sove. Hun skulle snakke med sin bror og det ville ikke blive kønt.

[Summer Maddox]

Summer anede ikke, hvad hun skulle svare. Fordi hun ville jo gerne være venner med Felicity. Og hvis bare hun havde vidst, hvad det ville bringe, havde hun da heller aldrig sagt noget til Finley. Men katten var ude af sækken og hendes blik flakkede frygtsomt over hendes ansigt.

"Jeg- Ja," kvækkede hun. "Det er altså rigtigt."

[Felicity Runcorn]

Måske passede føniksen godt på Felicity, fordi hele hendes person virkede som om den stod i flammer. Hun havde dog ikke rettet sin passionerede vrede mod Summer, nærmere Finley Runcorn , som havde holdt hende for nar. Egentlig, var hun nok mest vred på sin far, men han var alligevel så højt hævet, at hendes vrede måtte blive rettet mod broren i stedet. Det var nemmere og mere overskueligt.

"Jeg er ligeglad med om det er rigtigt. Tænker du slet ikke på, hvordan det kan ødelægge andres liv at du går rundt og spreder rygter?" Sagde hun.
"Hvad hvis min mor hører det? Og mine forældre går fra hinanden? Kan du leve med det?" Sagde hun frustreret og knyttede sine hænder. At hun stod foran sin søster tænkte hun ikke over.
"Jeg håber ikke du har sagt det til andre." Bemærkede hun og lagde armene over kors, mens hun langsomt faldt til ro. Summers ynkelige udtryk lagde alligevel en dæmper på hendes vrede. Felicity havde ondt af hvor desperat hun tilsyneladende var.

[Summer Maddox]

Summers mund faldt åben. Jo, hun havde da tænkt på, hvad konsekvenserne var og af selvsamme årsag havde hun heller ikke fortalt andre nogen det. I hvert fald ikke ud over Tibby og Ailis. Og nu Finn og Felicity.

"Selvfølgelig ikke," svarede hun derfor, en anelse overvældet. "Det er ikke noget, folk behøver at vide, men... Men jeg tænkte bare, at I måske... Ville vide det."

[Felicity Runcorn]

"Nå." Sagde hun og sukkede dybt. Alle hendes søskende rendte åbenbart rundt og skabte problemer. Selv hendes måske halvsøster.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det." Sagde hun og himlede med øjnene.
"Men nu vil jeg gå ud og finde min bror og høre hvorfor han ikke har fortalt mig noget." Sagde hun og hankede op i sin taske. I samme øjeblik kunnne hun mærke en våd følelse i sine strømpebukser. Hun skulle åbenbart også finde et toilet. Dumme menstruation.

[Summer Maddox]

Summer tørrede sine svedige håndflader af i skjorten og havde da heller absolut ingen anelse om, hvad Felicity skulle sige. Så hun nikkede bare dumt, da hun hankede op i sin taske.

"Uhm, okay. Øhm, det... Hej." Hun gloede lidt efter pigen, da hun gik.

lukket?