Chokolade hjælper

[Summer Maddox]

Summer nikkede lidt, mens det næste spørgsmål blev læst op. Og introducerede hende til endnu et umuligt valg. Primært, fordi hun ikke rigtigt var interesseret i nogle af delene.

“Hm. Altså jeg kan nu ret godt lide bare at være mig,” svarede hun med et lille grin. “Øhm, usynlighed.... hvem kan lige håndtere det? Umenneskelig styrke er cool, men altså hvad hvis jeg så giver en high five og bare smadrer nogens hånd af? Nej. Nej, det går ikke.” Hun rystede lidt på hovedet.

“Okay okay. Flyvning. Jeg er simpelthen så ringe på en kost.” Men det var selvfølgelig også meget rart at sidde bagpå. Med arme om en varm, blød krop. Eller foran og selv være beskyttet af en favn.

[Felicity Runcorn]

"Okay. Lad mig se. Landet. Flyvning. Snakke med den dumme dreng. 13 point. Chokolade. 16 point." Sagde hun. Derefter bladrede hun hen til resultaterne og fandt det dyr som Summer var.
"Du er en Pygmy Puff. Nuttet og lidt for sød til denne verden. Alle kan lide dig fordi du er så blød." Sagde hun og smilede skævt.
"Et point mere og du var blevet en enhjørning." Sagde hun og smilede til Summer.

[Summer Maddox]

Summer fulgte nysgerrigt med. Så godt, som hun kunne det, når ikke hun kunne se, hvad der foregik, selvfølgelig. Og hun var ikke for god til at fnyse helhjertet over resultatet, selvom det da trak lidt i hendes mundvige.

"Forbandet. Jeg havde håbet på noget cool," svarede hun med et grin.

[Felicity Runcorn]

"Ej hold da op de er da mega cool." Sagde hun og smilede skævt.
"Jeg blev en føniks. Det er jo bare kedeligt." Bemærkede hun og skar en grimasse. En Puff var da lidt mere specielt.

[Summer Maddox]

"Hvad snakker du om?" udbrød Summer, ikke uden et smil om læberne, og glemte et øjeblik, at Felicity helst skulle synes godt om hende. Og at Finley Runcorn allerede hadede hende i forvejen.

"En føniks er da vildt cool. Flammer og sådan. Jeg har hørt, at de er super loyale dyr."

[Felicity Runcorn]

"Hmmmm." Sagde Felicity og skar en tænksom grimasse. "Du siger noget." Bemærkede hun.
"Jeg troede bare det var sådan en man fik når ens personlighed var sådan lidt almindelig." Bemærkede hun. "Sådan en der skal passe lidt på alle." Hun kløede sig lidt på næsen.

[Summer Maddox]

Summer kunne ikke helt se, hvordan en føniks passede på alle. Den havde karaktertræk. Pygmæpuffer var bare lodne. Men hun ville selvfølgelig heller ikke sidde og være led over for de små, lodne væsener og trak på skuldrene.

"Jeg synes, det er cool i hvert fald," slog hun fast.

[Felicity Runcorn]

"Så er det det nok." Sagde hun og smilede en anelse. "Du er altså sjov at hænge ud med. Det må vi gøre noget mere." Sagde hun og bladrede i bladet, mens hun så på Summer. Hun var en hyggelig pige, ikke en af de der finker der stjal ens tøj mens man gik i bad.

[Summer Maddox]

Summer kom til at smile lidt over implikationen af, at hun var i stand til at vurdere, hvad der var cool eller ej. Det føltes virkelig ikke altid sådan, men hun var ganske tilfreds, da hun hev en karamel frem fra lommen.

"Ja? Gerne," svarede hun med et skævt smil. "Summer, for resten. Summer Maddox."

[Felicity Runcorn]

"Ved da godt hvad du hedder, men okay. Jeg hedder Felicity Runcorn." Sagde hun og gengældte smilet.
"Så vil jeg lade dig arbejde og i stedet læse artiklen 'Tre eliksirer der giver dig smukkere hud'." Sagde hun og glattede bladet lidt ud, mens et smil hvilede på hendes læber.

[Summer Maddox]

Summer så overrasket på Felicity og overvejede, hvorfor i alverden hun dog vidste, hvad hun hed. Det var hun ikke så vant til uden magiske forældre, der kendte alle mulige og barndomsvenner på det halve af skolen.

"Jeg synes altså, at du har pæn hud," konstaterede hun, men kunne ikke for alvor slippe tankerne om, hvad der mon kunne ligge bag.

"Har du snakket med Finley?"

[Felicity Runcorn]

I Felicitys øjne var Summer en af dem man skulle kende. Hun var trods alt vejleder og kvinde. Felicity var altid meget optaget af at holde øje med de prominente piger på skolen. I det hele taget vide hvem folk var, måske hun næsten gik så meget op i det at det var en smule usundt.
"Min bror? Jada. Snakker tit med ham. Hvorfor?" Spurgte hun og så undersøgende på Summer.

[Summer Maddox]

Summer så virkelig ikke sig selv som nogen prominent pige og ville nok have grinet, hvis hun vidste, at der var nogen, der havde det indtryk af hende. Hun var vant til og ganske fint tilfreds med at være den anonyme pige, hvor alle kastede et lidt forbavset blik på hendes vejlederskilt. Men hun var selvfølgelig også vant til, at den gule farve var lidt som en usynlighedskappe blandt de buldrende kollegier.

"Det, øhm..." Allerede nu blinkede alarmklokkerne, men hun var ikke særligt god til at ignorere dem. Så hun trak to filtrede krøller bag øret uden at tage sig af, at de hoppede ud igen nærmest med det samme.

"Kan vi måske finde et andet sted at snakke om det?"

[Felicity Runcorn]

Da Summer bad om at de gik et andet sted hen, mærkede Felicity en boblende frustration. Hvad havde Finley Runcorn nu gjort? Havde han opført sig endnu dårligere end han plejede? Felicity smilede dog til Summer og skubbede sit tæppe væk og lagde bladet fra sig.
"Lad mig lige pakke mine ting sammen." Sagde hun. Hun ville alligevel ikke tilbage til fællesstuen igen, men i stedet tage en lur i sin seng i sovesalen. Derfor foldede hun sit tæppe sammen og lagde det, bladet og chokoladen ned i sin taske. Tilsidst vendte hun sig mod Summer for at se om hun også var klar til at gå.

[Summer Maddox]

Med bøgerne til eksamenslæsningen spredt godt omkring hende, havde Summer også rigeligt at pakke sammen selv og hun nikkede blot til Felicity, før hun vendte opmærksomheden mod rodet. Og samtidig kørte tankerne på højtryk.

Med det hele liggende hulter til bulter i tasken, smilede hun et halvnervøst smil til sin halvsøster og nikkede. Forlod fællesstuen sammen med hende uden at have et endeligt mål i sigte.

Men på et tidspunkt kom de til en halvtom korridor, hvor Summer stoppede og kastede et blik på løven, stadig uden en klar plan. Så hun åbnede munden.

"Øhm, så... Altså, jeg har jo kun en mor. Eller, altså, jeg har også en far, men altså jeg er kun opvokset med min mor, fordi... Øhm, fordi min far var gift, øhm, da han gjorde min mor gravid." Stemmen døde lidt ud igen. Shit, det gik elendigt. Igen. Hun tog en indånding.

"Og, øhm. Jeg vidste ikke særlig meget andet om min far, end at han havde tre børn på nogenlunde min alder og, øhm... og hans navn. Christopher Radford."