Hænderne fulde

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs muntert, før lillesøsteren fulgte op med et spørgsmål, der fik hende til at se tænksomt på hende. Hun trak en mundfuld karry mere af gaflen og tyggede langsomt, mens hun tænkte. Og så trak hun lidt på skuldrene.

"Hvad mener du præcis?"

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh trak på skuldrene mens hun spiste videre "Det ved jeg ikke." indrømmede hun "En konspiration eller noget andet dramatisk." foreslog hun med et skævt smil, ganske godt klar over, det ikke var første gang hendes livlige fantasi måske forventede mere, end virkeligheden kunne levere.

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs tørt over spørgsmålet. "Ikke nogen større konspiration end patriarkatet," svarede hun tørt og kun en anelse forbitret. Men det var ærligt talt også en evig kamp med de rige, magtfulde mænd. En ofte ulige kamp.

"Det er en uretfærdig verden, men man skal ikke gå ned uden en kamp."

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh så et sekund næsten reelt skuffet ud "Kedeligt.." hun stak til et stykke kylling "Altså ikke at verden er uretfærdig og mænd skal komme først.. det er en omgang pixie-bæ." hendes bryn trak sig lidt sammen og et glimt af alvor viste sig "Jeg håber virkelig du får det, Peg."

[Peigi Ogden]

Peg fnøs muntert, men smilede også varmt over søsterens tilføjelse.

"Tak, Pen," svarede hun og skovlede en mundfuld mere ind, før hun tilføjede. "Selvom det ville have været meget sjovere, hvis der rent faktisk havde været et eller andet komplot."

[Peanaidh Ogden]

Peanaid grinede og vippede sin gaffel sigende mod søsteren "Det er jo det jeg siger! Selvom det selfvølgelig ville være nederen, hvis det var et komplot mod dig, men på den anden side, så ville det da også være noget at skrive om, ville det ikke?" uden at slippe gaflen løftede hun begge hænder og tegnede en fiktionel overskrift i luften mellem dem "Noget er råddet på Profettidende!"

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs muntert, mens hun tog en mundfuld mad mere og sank den. Blikket hvilede på søsteren og det trak i hendes mundvige.

"Hvis der var et komplot," pointerede hun. "Så ville de næppe tillade mig at trykke en artikel om det, hm?"

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh fægtede lidt dramatisk i luften med gaflen efter at have tømt den for mad "Jamen, det er jo præcis derfor du så skulle gøre det! Afsløre komplottet for hele verden og og få det sneget ind et eller andet sted alligevel." hun rakte ud efter en anden bøtte - der ikke lammet og kom til at fægte lidt med den også i sin iver "Jeg kan lige se overskrifterne og når du så er chefen, så bestemmer du vel hvad der bliver trykt."

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs igen, uden at tage sig af gulvets fare for at blive splattet til med indisk. Udover at det var spild af mad, naturligvis. Hun kunne dog ikke lade være med at smile lidt for tilfreds ved tanken om at være redaktør på afdelingen. Det var en drøm og lige nu virkede den, trods alt, opnåelig.

"Og så skal jeg måske hyre dig som rådgiver. Du ved tydeligvis, hvad folket kan lide at høre."

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh blottede tænderne i et bredt grin og rankede sig lidt med en selvtilfreds mine "Selvfølgelig. Det er da oplagt." konstaterede hun underholdt "Måske er det meget godt jeg ikke valgte at gå i dine fodspor. Konkurrencen ville måske blive for meget for dig." forsatte hun med et spillende blik."

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs muntert. "Ja, konkurrence er i hvert fald det sidste jeg mangler," konstaterede hun og himlede med øjnene.

"Kæmper I også om alt på hospitalet?"

[Peanaidh Ogden]

Peanaidhs bryn trak sig lidt sammen i overvejelse og hun rystede langsomt på hovedet "Nej.. eller, det synes jeg ikke i hvert fald. Ikke på den måde, men jeg er også kun lærling endnu." hun tyggede et stykke brød i sig før hun fortsatte "Måske er det fordi der stadig er den der skæve antagelse af, at kvinder bare fra naturens side, er mere.. omsorgsfulde end mænd?" foreslog hun "Selvom det også er noget fis. Der er masser af mænd der er skide dygtige til det og kvinder der overhovedet ikke egner sig."

[Peigi Ogden]

Peigis fnys afslørede præcis hvad hun mente om dét og hun slap en enig lyd, mens hun sank en mundfuld mere.

"Ak ja," konstaterede hun. "Vi må jo bare forsøge at ændre verden lidt hver dag, så."

[Peanaidh Ogden]

Peanaidh smilede skævt og nikkede sin enighed "Ikke andet for.. og hvor er vinen lige henne når du siger noget der burde skåles på?" hun kastede et blik rundt "Hvis vi har mere.. selvom det er en hverdag. Fortjener vi ikke et enkelt glas?" blikket fandt spørgende tilbage til storesøsteren.

[Peigi Ogden]

Peigi lo over søsteren og satte endnu engang sin skål fra sig. "Hvorfor skulle det være en forhindring?" spurgte hun drillende og gik over for at hive et skab op, hvorfra hun fandt en flaske.

"Vi fortjener helt sikkert et glas."

Luk?