Lad os fejre, hvor seje vi er [S]

[Ailis C. Finnigan]

Det var den anden person, som hun kyssede den aften og det var noget helt, helt andet. Alle hendes sanser føltes levende med Alissa og måske var det aftalen om, at det var det sidste kys, der gjorde det helt umuligt at slippe det. I stedet trådte hun en anelse tættere på, mens den anden hånd fandt Alissas side.

Fingrene krummede sig om den anden piges nakke og for alle sine forbehold, så var der ingen tvivl om nu, at hun ikke på nogen måde havde glemt alt det, som de var og havde været.

[Alissa Avery]

Alissa havde besluttet sig for ikke at trække Ailis tættere eller kræve mere af hende, end hun var villig til at give. Men med den støt stigende intensitet i kysset var det nemt at glemme og hånden søgte videre om på hendes ryg, før hun trykkede sig lidt tættere ind til hende.

Hun bemærkede ikke Slytherins anfører, der vendte tilbage fra sit toiletbesøg og gjorde store øjne ved synet, før hun vendte tilbage til festen. Der var kun følelsen af en tæt krop mod hendes og hun førte den anden hånd lidt dybere i Ailis' nakkehår.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' hjerne slog helt fra og understregede præcis hvorfor, det var hun havde brug for at holde sig på afstand af Alissa indtil de lidt for intense følelser havde aftaget. Hun glemte alt om i det i nogle lange, frydefulde øjeblikke. Lige indtil hun ikke gjorde. Indtil hun huskede, at Alissa skulle giftes om lidt og at hvad end det her var, aldrig kunne blive til mere end det.

Og med dén indsigt brød hun væk med en hørlig indånding og måtte i samme øjeblik tage et skridt tilbage.

[Alissa Avery]

I et andet liv ville Alissa muligvis have været en lykkelig skrædder, der kom hjem fra arbejde og kyssede Ailis' bløde læber. Men det ville aldrig være nok i dette og hun krummede fingrene i luften, hvor hun sekunder forinden havde holdt om Ailis.

Hun tog en indånding og måtte slå blikket væk for ikke at give efter for den faretruende stikken bag øjnene. Først efter et blink eller to, rettede hun det tilbage mod angriberen og nikkede en gang.

"Tillykke med sejren," sagde hun igen og strejfede hendes underarm med fingrene, før hun gik forbi hende og hen mod trapperne for at gå i seng.

outie?

[Ailis C. Finnigan]

Hele Ailis' indre var i oprør, da Alissa trak sig væk og hendes egne øjne var skinnende, da hun mødte Alissas blik. Hun tog en dyb indånding, bed sig i læben og nikkede lidt, før hun så Alissa gå. Og endnu engang følte såret i hendes hjerte helt blødende, som hun lod hende.

Hun gispede en enkelt gang efter vejret, da først den anden pige var væk og skjulte ansigtet i hænderne, mens hun forsøgte at hindre sig selv i at falde komplet fra hinanden. Og så ville hun gå tilbage til festen. Selvom hendes glæde over sejren efterhånden var stakket.

[Summer Maddox]

Summer vidste godt, at der tit var fest efter Quidditchkampene, men hun var aldrig blevet inviteret. Hun antog halvt, at det blev holdt på kollegiernes opholdsstuer. Indtil hun nåede syvende sal på aftenrunden og var splittet fra sin makker for mere effektivt at dække etagen. Hun rundede et hjørne og fik øje på Ailis ikke langt derfra. Helt stadset ud og med hænderne gemt i ansigtet.

Brynene sad oppe under hendes hårgrænse, mens hun stod og gloede lidt. Så kom der dog gang i benene og hun var ikke mange øjeblikke om at komme hen til slangen.

"Ailis?" spurgte hun blidt og rakte ud for at lægge en hånd på hendes arm.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var godt og grundigt træt af at have det elendigt og havde en følelse af, at hun lige havde kastet sig selv tilbage ind i ilden, da en stemme lød ved siden af og brat fik hende til at se op. Øjnene var en anelse røde og i et øjeblik så hun helt forvirret ud, da hun pludselig så på Summer. Og først da indså, at hun stod et sted, hvor hun kunne være blevet opdaget af hvem som helst.

"Summer," sagde hun, en anelse hæst og snøftede ind, mens hun tydeligvis forsøgte at se ud som om, at der ikke var noget i vejen. Men hun kunne ikke skjule sit tøj. Skolekappen, som skulle klare arbejdet, lå på den anden side af muren. Hun klarede halsen og forsøgte at smile, men det blev mest bare en grimasse.

"Hvad laver du her?"

[Summer Maddox]

Panden var lagt i folder, der kun blev dybere over den fortrækning over Ailis' ansigt, der sikkert skulle have været et smil. Summer kastede et blik over hende og lod hånden finde hendes skulder.

"Det burde vist være mig, der spurgte dig om det," bemærkede hun og trommede en finger over vejlederskiltet. Men hun undlod. Der var desuden ting, der var vigtigere.

"Hvad er der sket?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis tog en dyb indånding og fugtede læberne, som det mørke blik stirrede lidt ud i ingenting. Hun sank en enkelt gang og så tilbage på Summer, før hun fik tvunget et smil frem, men med en umiskendelig trist kant.

"Jeg er åbenbart bare mere selvdestruktiv, end jeg troede," svarede hun en anelse grødet og tog en indånding, for at forsøge at ændre det. Hun fugtede læberne igen og tog lige en indånding mere. Blinkede et par gange og så ned.

[Summer Maddox]

Brynene blev trukket mere sammen, men Summer kunne ikke holde sig tilbage længere og kastede et vredt blik over Ailis' skulder, som stod den skyldige der. Men det var selvfølgelig ikke tilfældet og hun så tilbage i de bryne øjne igen.

"Selvdestruktiv?" spurgte hun og trak hånden ned over hendes overarm. "Skal du nu til at bilde mig ind, at det er din egen skyld, at du har det sådan her?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kom til at le lavmælt over Summers ord, selvom der ikke just var meget glæde i det. Instinktivt lænede hun sig ind mod Summers hånd og tog en dyb indånding. "Delvist," svarede hun og lukkede øjnene et øjeblik, fattede sig lidt. Så rettede hun blikket mod den anden pige.

"Jeg..." Hun tog en indånding. Men de havde allerede halvt talt om det og Ailis kunne ikke tænke på andet at sige end sandheden. "Jeg har nok bare en evne til at forelske mig i de forkerte piger."

[Summer Maddox]

Det gjorde måske lidt ondt i maven at tænke på, at Ailis var forelsket i en pige, der blev ved at hive hendes følelser igennem en makulator. Summer kom i hvert fald til at stramme grebet lidt om hende.

"Hun burde seriøst..." Hun pustede ud. "Du burde ikke give hende den magt," konstaterede hun. "Jeg mener, I har vundet pokalen. Du burde bruge aftenen på at feste, ike..." Hun bed sig selv af.

"Undskyld, men altså..."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fattede ikke helt, at hun for få øjeblikke havde stået og kysset Alissa, kun for nu at have Summer stående lige ved siden af. Blikket rettede sig mod den anden pige og fandt lyse øjne, som var helt anderledes fra de grønne, som hun kort forinden havde set ind i. Langsomt blinkede hun.

"Jeg er ikke uenig med dig," konstaterede hun, selvom stemmen stadig var en anelse påvirket af følelser. "Jeg ville virkelig bare gerne have en god aften. Glemme hende, bare lidt..."

[Summer Maddox]

Summer var faktisk virkelig glad for at være vejleder, især nu hun ikke var den bedste i klassen. Men hun kunne samtidig heller ikke få sig selv til at ødelægge Ailis' aften mere ved at sende hende i seng.

"Altså, jeg er nok ikke velkommen," svarede hun og sendte hende et skævt smil. "Men jeg skal nok lade være at sige noget, hvis du gerne vil ind igen."

[Ailis C. Finnigan]

Det var først der, det gik op for hende, at Summer var vejleder og at det var årsagen til, at hun var på syvende sal den aften. Hun blinkede langsomt og rettede blikket fra skiltet og tilbage op til lyse øjne. Ærligt talt følte hun sig ikke i specielt festligt humør og sank en enkelt gang.

"Jeg ved ikke, om jeg er klar til det lige nu," sagde hun ærligt og lod blikket hvile i Summers. Det trak lidt i hendes ene mundvig, men det nåede ikke helt blikket. "Du burde give mig en eftersidning."