Angriber mod angriber

[Felicity Runcorn]

Ailis C. Finnigan

Egentlig ville Felicity ned og træne alene, men som altid kunne det være svært at vide om der var nogen der var der på forhånd udenfor de skemalagte træningstider. Efter at have iført sig sit træningstøj og gået hele vejen ned til banen, var det usandsynligt at Felicity bare ville gå igen. Desuden var der kun en spiller i luften, så de kunne vel begge to være der på samme tid. Felicity kunne dog hurtigt genkende hende. Ailis. Hun var irriterende dygtig og Felicity blev altid en smule hidsig på hende på banen. Altså kun på banen, ellers ikke.

Felicity satte sig elegant på sin kost og fløj opad mod de tre ringe, hvor hun havde tænkt sig at kaste på mål. Hendes far havde købt en bold som fløj tilbage mod hende når hun havde kastet den, hvilket var yderst smart, når man nu ikke gad flyve ned og hente den hele tiden.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis brugte store mængder tid på banen efter hun havde brugt med Alissa og sirenerne. Det var det sted hun primært fandt ro fra det hele og hun havde rigelig årsag med den kommende kamp. Hun cirkulerede omkring målringene, fangede tromleren i luften på vejen ned og blev først distraheret, da hun så en anden pige dukke op.

Hun genkendte angriberen, som hun også havde undervisning med og så lidt forundret til, som hendes trænings-tromler returnerede sig selv. Selvom de var rivaler, kunne hun ikke lade være med at sætte kursen mod hende.

"Hey," kaldte hun og smilede ganske svagt. "Hvad er det for en tromler du har der?"

[Felicity Runcorn]

Felicity havde måske lidt parraderne oppe da Ailis kom flyvende hen mod hende, men hun kunne ikke lade være med at bløde lidt op da hun spurgte til bolden.
"Det er egentlig ikke en rigtig tromler, det er bare en almindelig rød bold som min far gav mig da jeg var yngre." Sagde hun og greb den igen da den fløj tilbage i hendes kurs.
"Det er ikke den bedste magi, så nogle gange skal man strække sig lidt for at gribe den." Bemærkede hun og rakte den til Ailis.
"Du må gerne prøve." Bemærkede hun og løftede øjenbrynene med et sigende blik.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var en anelse overrasket over pigens imødekommenhed, men det fik hende kun til at smile og hun tog nysgerrigt imod bolden.

"Det er virkelig smart tænkt," konstaterede hun og så spørgende over på den anden, smilede lidt og gav det så et forsøg. Ganske rigtigt kom den tilbage og hun skulle kun læne sig lidt frem for at gribe den igen.

"Dem burde vi helt klart bruge til træningen..."

[Felicity Runcorn]

Felicity var overraskende imødekommende, specielt i denne opdelte Hogwarts verden, men det var nu engang sådan hun var. Hun elskede at snakke med andre og selv sin konkurrent på quidditchbanen, fik hun noget ud af at tale med.
"Tja. Det er det vel." Sagde hun og nikkede anerkendende da Ailis greb bolden.
"Jeg kan spørge min far hvor han har købt den. Jeg ved det faktisk ikke." Sagde hun og skar en grimasse. "Måske de har dem i Diagonalstræde et sted." Bemærkede hun og strøg håret væk fra sit ansigt og om bag øret.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nikkede let og kastede bolden tilbage til pigen, som hun vist aldrig for alvor havde talt særligt meget med. Hun smilede dog lidt nu.

"Du hedder Felicity, ikke?" spurgte hun, mest af høflighed. Hun var egentlig ikke i tvivl. Tænderne blev da også blottet i et skævt smil. "Er I lige så opsatte på at vinde kampen, som vi er?"

[Felicity Runcorn]

"Felicity Runcorn jo." Bemærkede hun, fordi det var en vane for hende at gøre det klart at hun kom fra en ordentlig familie. Felicity kunne ikke rigtig huske hvad Ailis hed, så hun var sikkert en eller anden halvblods eller noget. Ikke at det betød så meget for Felicity, selvom hun kunne være en smule snobbet.
"Selvfølgelig." Sagde hun og smilede bredt. "Og vi kommer til at vinde." Bemærkede hun selvsikkert og satte næsen lidt i sky.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis studsede over navnet nu, kun fordi Summer Maddox havde nævnt det kort forinden. Og hun indså pludselig, at Felicity måtte være Summers halvsøster. Gad vide om hun var klar over det? Sikke en mærkelig fornemmelse at vide sådan noget. Tanken blev dog midlertidigt overskygget af den næste kommentar og hun fnøs lavmælt, men trak også lidt på smilebåndet.

"Ikke, hvis det står til os," svarede hun roligt. De havde da også, modsat Gryffindor, en reel chance for at vinde turneringen. "Men det er sikkert sundt at være selvsikker."

[Felicity Runcorn]

Felicity anede ikke noget. Tilsyneladende vidste alle andre at hun havde en halvsøster, undtagen Felicity selv og hun var alt for fokuseret på at være selvsikker til at lægge mærke til Ailis tænksomhed.
"Jeg tænker det er svært at vinde noget, hvis man tvivler på sig selv." Bemærkede hun.
"I har da også gjort det godt denne sæson." Sagde hun og smilede en anelse.
"Hvad er du mest stolt over?" Spurgte hun og vendte blikket mod Ailis.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var sådan set helt enig og troede da, ligesom resten af holdet, virkelig på at de kunne vinde pokalen. Hun vendte blikket mod pigen, der svævede i luften ved siden af - et helt naturligt sted at have en samtale, åbenbart.

"Nok netop det," konstaterede hun og trak på skuldrene. "Det føles sgu meget godt at vise, hvor godt det er gået efter vi tog over for de brushoveder af nogle drenge, der dominerede holdet sidste år."

[Felicity Runcorn]

Felicity tænkte tilbage på Slytherins hold sidste år og hun skar en grimasse. Hun var heller ikke begejstret for disse drenge som Ailis nævnte.
"Det er det værste når drenge fører sig frem som om de er de eneste der ved noget." Sagde hun og rynkede på næsen.
"Og fortæller en hvordan man skal gøre noget." Hun sukkede let.
"Desværre, kan selv de dummeste være pæne at se på." Sagde hun og fnes afdæmpet.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kunne virkelig ikke være mere enig og det afslørede hendes smil. "Preach," svarede hun, før hun fnøs muntert over det næste.

"Men altså. Man kan jo godt nyde at se på dem, uden at behøve at spilde alt for meget tid på samtale."

[Felicity Runcorn]

Felicity havde ret dårlig smag i fyre generelt. Hun var mere eller mindre ligeglad med deres personlighed, hvilket altid fik hende til at gå efter udseende.
"Det er vel også nu man skal udnytte at de er smukke og villige." Bemærkede hun og smilede skævt. "Jeg havde faktisk en lille sommerromance med en gut sidste sommer, men du må ikke sige det til mine forældre." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var lidt overrasket over pigens pludselige indrømmelse, men tog sig ikke meget af det. På en eller anden måde var det bare rart, hvor meget mindre forsigtige alle var blevet omkring hende, efter at hun ikke var en del af sirenerne mere.

"Er det ikke også hele pointen med sommerromance?" spurgte hun muntert. "At de skal være hemmelige og medrivende?"

[Felicity Runcorn]

"Jo det er sandt." Bemærkede hun med et skævt smil. "Men når man er fuldblodspige er der bare så mange forventninger til en." Sagde hun og sukkede.
"Nogle gange så er det lidt meget." Bemærkede hun og bed ned i sin læbe.
"Jeg lyder vist lidt som en forkælet møgunge." Tilføjede hun og smilede undskyldende til Ailis.