Knitrende

[Peigi Ogden]

Peg stod lidt dumt og svævede med armene i luften, efter at han tydeligvis ikke havde tænkt sig at tage hendes hånd. Hun rystede det dog af sig, selvom hun hævede et øjenbryn af ham, da hun lod armen falde igen og selv gik de få skridt tilbage ud mod dansegulvet.

Musikken nærmede sig et nyt nummer og hun vendte sig mod ham, afventende.

[Nathaniel Bancroft]

Måske var det fordi han generelt ikke var en person der opsøgte den fysiske kontakt med mennesker, måske også lidt fordi det lige var hende. Det var en lille smule grænseoverskridende i det hele taget at have bedt hende om en dans. Ikke at han nogensinde ville indrømme det overfor hverken sig selv eller hende.

Da de først stod i udkanten af dansegulvet, var det dog ham der alligevel overskred endnu en grænse, og rakte en hånd frem mod hende med et blik, der et kort øjeblik var næsten undskyldende.

[Peigi Ogden]

Peigi forstod omtrent ingenting af Nathaniels opførsel eller undskyldende blik og så undrende på ham et øjeblik, før blikket faldt til hans hånd. Hun rakte frem og tog imod den og musikken startede, før hun kunne nå at tænke mere over det.

Med et skridt frem, var hun indenfor rækkevidde og lod sin hånd finde hans skulder, som et livligt nummer spillede op og hendes krop reagerede allerede naturligt på det.

[Nathaniel Bancroft]

Med hendes hånd på sin skulder, fandt hans frie hånd hendes side og overskred endnu en grænse. Det burde ikke have været anderledes end enhver anden kvinde han kunne have budt op, men det var det alligevel. Måske fordi det tvang ham til lige i det øjeblik, at se hende som andet end en konkurrent og kollega.

Han gled ind musikkens rytme ligeså naturligt som hende og et lille smil krusede sig på hans læber over at finde ud af, hun, også der, tydeligvis havde styr på hvad hun lavede "Du er fuld af overraskelser, Ogden." konstaterede han musende og brød tavsheden der ellers havde hersket siden han rejste sig fra sin plads.

[Peigi Ogden]

Peigi havde ikke haft mange forventninger til aftenen, men ingen af dem havde i hvert fald været, at hun ville ende med at danse med Nathaniel Bancroft. Det efterlod hende med en besynderlig følelse i kroppen, som de hvirvlede rundt med en naturlighed, der i sig selv kom som lidt af en overraskelse.

Derfor slap hun også et muntert fnys og blottede tænderne i et skævt smil. "Jeg kunne sige det samme, Bancroft."

[Nathaniel Bancroft]

Helt naturligt spejlede hans smil hendes da hun gav igen - som hun altid gjorde. Ubevidst forventede han det og måske netop derfor søgte han også provokationerne og nogle dage konflikterne.

Lige nu var det på en helt anden måde end ellers. Han var meget bevidst om hvem han dansede med, men på samme tid føltes det helt naturligt, især når man dansede med en, der tydeligvis havde rytme "Hvad bliver det næste?" hans blik spillede oplagt under et hævet øjenbryn, mens fødderne sikkert hvirvlede videre.

[Peigi Ogden]

Peigi havde danset med et par stykker den aften, men ingen, hvor det gik helt så let, som det gjorde med ham og det var en lidt besynderlig tanke. Her var der plads til samtale samtidig og hun fugtede læberne, før hun ikke kunne lade være med at slippe sin første tanke ud. Som altid var der udfordring i blikket.

"Personligt håber jeg, at det bliver et redaktørskifte til min fordel."

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniels blik veg ikke, men et splitsekund kneb han øjnene lidt sammen "Og hvis det ikke gør?" det sitrede insisterende i hans mundvige mens smilet voksede lidt og sendte udfordringen tilbage.

[Peigi Ogden]

Normalt ville det have været et emne, der kunne have efterladt hende sydende, men på en eller anden måde opblødte Nathaniels smil det - og havde også en anden lille effekt, som fik hende til at tænke, at hun måske ikke skulle have så meget mere at drikke. Hun mødte hans blik, men mærkede sin egen mundvig trække opefter.

"Det er jo så en bro jeg må krydse, når vi kommer til den, ikke?"

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel opdagede ikke engang han reagerede på hendes smil, før et muntert fnys forlod ham "Fornuftigt.." blikket spillede mens det gled vurderende over hendes ansigt "Det kunne også vise sig, at blive en udefra." konstaterede han og svingede hende rundt med et måske lidt fastere greb om hendes side.

[Peigi Ogden]

Det gav et lille sug i hendes mellemgulv, da han drejede hende rundt, selvom det ikke burde. Derfor forsøgte hun at fokusere på arbejdet. Det gav mere mening.

"Tror du det?"

[Nathaniel Bancroft]

Han trak på skuldrene, mens hånden mod hendes side, var gledet længere om mod hendes lænd end den havde været før "Jeg overhørte måske en samtale, der fik mig til at konkludere det er en mulighed der åbenbart er på bordet." svarede han efter en lille pause for at veje for og imod at indvie hende i netop det faktum. Måske var det stadig alkoholen der gjorde tungen løsere, eller den svage, men behagelige duft af parfume der måtte komme fra hende.

[Peigi Ogden]

Peigi var knapt bevidst om, hvordan hans hånd fik hende en anelse tættere på ham, mest fordi at hun blev distraheret af hans ord. Hun blinkede i reel overraskelse, både over informationen, men også over at han delte den med hende. "Virkelig?" spurgte hun, kun for hans ører og rynkede lidt på brynene, som blikket hvilede i hans.

"Det ville være næsten... Antiklimatisk, ville det ikke?"

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel nikkede bekræftende "Mhmm.. meget." gav han hende ret, mens fingrene ubevidst spredte sig lidt mere ud mod det nederste af hendes ryg "Måske er de ikke klar til at tage den interne konkurrence med." foreslog han, halvt konkluderende, halvt spørgende "Måske er det bare lettere at få en ind udefra og tackle det."

[Peigi Ogden]

Peigi fnøs lavmælt over forslaget, men ikke fordi, at hun ikke købte hans forklaring. Tværtimod virkede det plausibelt nok. Hendes mening omkring det blev dog tydelig af, at hun rynkede en anelse på næsen.

"Det lyder frygteligt kedeligt," konstaterede hun og kunne ikke lade være med at smile en anelse. Udfordrene. "Synes du ikke?"