Færdig [S]

[Keeran Appleton]

Keeran skulle til at slippe et fnys, men holdt det tilbage, da han spottede forundringen i hendes blik. Tungespidsen strøg ud og fugtede læberne, før han rystede let på hovedet, så godt han nu kunne, mens han lå.

“Næ. To kvinder sammen? Det kan sgu få de fleste mænds puls op,” konstaterede han blot, velvidende at det var en sikker vinder på de første og bedste ti pornosider. Men det ville Maeve jo ikke forstå meget af.

[Maeve Appleton]

Maeve hævede begge bryn og så forundret ud, selvom hun troede på Keeran når han sagde det. Men det måtte være mugglere. Det var hun temmelig sikker på.

"Ikke troldmænd," konstaterede hun, selvom en tøven sneg sig ind alligevel. Hvad vidste hun om hvad de tænkte på? "I hvert fald ikke fuldblodstroldmænd. De fleste synes jo det er helt forkert med to kvinder eller to mænd." Hun lod hagen hvile mod hans brystkasse. "... Du synes det er sexet?"

[Keeran Appleton]

Selvom Maeve kom med en rettelse, havde Keeran godt hørt det. Han havde godt hørt, hvordan hun ikke mente, at troldmænd kunne mene den slags, selvom han lige havde fortalt hende, at det var tilfældet.

"Ja," svarede han og rykkede sig væk under hende, før han skubbede sig op at sidde og skubbede tæppet til side. "Og nu skal jeg pisse."

Han ventede ikke på respons, men skridtede direkte ud på badeværelset, og da han forlod det igen, søgte han ikke tilbage. I stedet gik han ud i køkkenet og gav sig til at lave Kaffe.

[Maeve Appleton]

Maeve forstod lige omtrent ingenting af hvad der skete, men så efter Keeran med lige så stor forvirring som da han havde sagt, at mænd kunne lide to kvinders kærlighed. Hun kollapsede lidt på sengen på ryggen og stirrede op i loftet, imens hun fjernt lyttede til lydene af et toiletbesøg først og roden rundt i køkkenet bagefter. Havde hun været voldsomt dramatisk anlagt, ville hun måske have været såret over den bratte afsked, men det var langt mere nysgerrigheden, der drev hende, da hun stod op fra sengen, droppede Keerans bukser og stjal et par underbukser under skjorten i stedet. Hun fortsatte ud til ham i køkkenet og sneg sig om bag ham, for at placere begge hænder på hans side og trykke et kys mod hans skulderblad.

"Hvad sagde jeg forkert...?"

[Keeran Appleton]

Det krævede ikke vanvittigt meget at lave kaffe, men Keeran havde ikke lyst til at snakke om følelser eller emner, der kom dem lidt for nær, så han helligede kaffebryggeriet sin fulde opmærksomhed, og sagde til en start ikke noget.

"Vil du også have en kop?" spurgte han i stedet for at nærme sig et svar.

[Maeve Appleton]

Hænder gled fra Keeran, men gav ham et klem på vejen, før et lavmælt suk forlod hende og hun hoppede op at sidde på køkkenbordet på den modsatte side.

"Okay," medgav hun, imens hun betragtede ham med et overvejende blik. Hendes charmerende, men til tider meget lukkede forlovede.

[Keeran Appleton]

Keeran behøvede ikke dreje hovedet for at vide, hvor Maeve var. Han kunne fint holde øje med hende i perifierien af sit syn, mens han greb en kop mere og stillede den ved siden af sin egen på køkkenbordet.

"Hvis du er sulten, er jeg nok lige nødt til at rende ud," konstaterede han og formåede ikke rigtigt at lyde beklagende.

[Maeve Appleton]

Maeve vippede lidt med benene som hun sad på køkkenbordet og trak på skuldrene ved konstateringen. "Jeg spiser bare når jeg kommer hjem," konstaterede hun, ret indifferent omkring mad for en gangs skyld. Hun var ellers ikke den, der ofte missede et måltid.

"Men du ved... Hvis ikke du fortæller mig hvad jeg gjorde forkert, så kommer jeg nok til at jokke i spinaten igen en anden gang... Og det har jeg ikke lyst til."

[Keeran Appleton]

Keeran fortrak ikke en mine ved svaret, men brummede blot bekræftende for at understrege, at han havde hørt hende. Først da hun fortsatte, vendte han sig langsomt og plantede en håndflade på hver side af sig mod køkkenbordets overflade.

"Er fuldblodstroldmænd mere troldmænd i din verden?"

[Maeve Appleton]

Maeve vidste ikke hvad hun havde forventet, men helt sikkert ikke dét spørgsmål. Hun blinkede en enkelt gang og måtte tænke et øjeblik, før hun rystede på hovedet med rynket pande. "Nej. Hvornår har jeg..."

Hun stoppede op halvvejs i sætningen, da det gik op for hende hvad han havde hørt og begge hendes bryn røg lidt op i panden. "Åh. Nej. Jeg mente bare at fuldblodsmagikeres holdning til den slags typisk er meget... Fast. Jeg tror måske det er anderledes for andre magikere."

Maeve åndede lidt ud. "Du troede jeg sagde du ikke var en rigtig troldmand," konstaterede hun lidt punkteret. "Undskyld, Keeran. Det var slet ikke det jeg mente."

[Keeran Appleton]

Øjeblikket var lidt for langt til, hvad Keerans udfordringer med emnet kunne holde til og den ætsende fornemmelse i hans indre voksede, selvom han nægtede at lade det skinne igennem. Han lyttede bare, mens hun talte. Blikket veg ikke fra hendes.

"Det kunne snildt tolkes sådan," konstaterede han nøgternt, mest for at give en eller anden håndsrækning, nu hun havde sagt undskyld.

[Maeve Appleton]

Maeves blik faldt et øjeblik, men ikke fordi hun ikke var ærlig. Hun tyggede lidt på indersiden af sin kind og nikkede. "Det er jeg virkelig ked af," svarede hun, da først hun så ham i øjnene igen.

"Du er lige så meget magiker som jeg er. En hel del mere end visse mennesker. Og hvis din baggrund betyder at du ikke straks har lyst til at udskamme mig, fordi jeg elskede en pige engang, så kan jeg på ingen måde se det dårlige i det. Er det okay at jeg siger det?"

[Keeran Appleton]

Keeran nikkede lidt, da deres blikke mødtes igen. Langsomt bevægede han sig tættere på hende og lagde en hånd på hver af hendes lår. Han nikkede igen, modstræbende.

"Jeg har ikke lyst til at tale om min baggrund," konstaterede han alvorligt efter et øjeblik mere i tavshed. "Den har intet med det menneske, du ser foran dig, at gøre."

[Maeve Appleton]

Maeve skilte benene og indfangede Keeran let med dem. Hun nikkede også alvorligt til hans konstatering og tog en dyb indånding, før hun pustede lidt ud.

"Okay," medgav hun. "Det skal jeg nok prøve at respektere. Hvis jeg stadig må stille spørgsmål...? Du kan altid sige stop."

[Keeran Appleton]

Keeran havde lyst til at pointere, at han ikke kunne se formålet i at stille spørgsmål til noget, han ikke havde nogen interesse i at diskutere med hende. Men han mente samtidig også, at han havde formuleret sig tydeligt nok i første omgang.

Løsningen blev et træk på skuldrene i anerkendelsen af, at han vel uanset ikke kunne standse hende. Eller, ville standse hende.