Færdig [S]

[Keeran Appleton]

Mørket var ikke så tæt længere, selvom det vel næppe kunne kaldes lyst endnu, som Keeran dukkede op nær lejligheden. Han var uendeligt træt og trak hånden over ansigtet, mens han satte ind i bygningen og op ad trapperne.

Udmattet fik han låst sig ind og satte fødderne i gangen, før han satte ind mod soveværelset, trak blusen af i samme omgang. Nu ville han bare sove.

Maeve Appleton

[Maeve Appleton]

Maeve var vågnet midt om natten til en tom seng. Hun havde gennemgået hele lejligheden for Keeran. Tom, sporløst forsvundet. Rystende lidt, var hun trukket i hans tøj, fordi alt hun selv havde var sin festkjole.

Hun vidste ikke hvor hun skulle starte, så det var blevet med te. Da han ankom igen et godt stykke tid senere var lyset brændt ud og hun var faldet i søvn igen i sofaen i tøjet, der duftede af ham. Hun vågnede dog til lydene i lejligheden og missede lidt med øjnene.

[Keeran Appleton]

Keeran havde knapt bemærket den lille bløde bunke i sin sofa på sin rute ind til sengen. Først, da det gik op for ham, at sengen var tom, gik han tilbage til stuen og fik snart øje på Maeve.

"Kom, lad os få dig i seng," mumlede han og skridtede hen til hende, hvor han bukkede sig ned over hende og strøg en finger ned over hendes kind.

[Maeve Appleton]

Maeves øjne var kun halvt åbne, da Keeran strøg hende over kinden. Det føltes virkelig rart, men noget dæmrede i hendes hoved og hun rynkede panden lidt, som hun forsøgte at få styr på sine tanker.

“Hvor har du været henne?” Hun missede lidt med øjnene. “Du var væk.”

[Keeran Appleton]

Det havde været planen, at Maeve skulle ligge og sove uforstyrret nu. I stedet vidste hun, at han havde været væk. Men det var ikke uset, at en specialstyrketroldmand blev tilkaldt midt om natten og Keeran nikkede blot.

"Jeg er tilbage nu," konstaterede han roligt og skovlede hende op at sidde.

[Maeve Appleton]

Maeve blev moslet rundt og kunne på en måde godt lide det, selvom hun var helt træt og søvnig og bare havde lyst til at ligge i ske med Keeran indtil solen stod op. Hun brummede dog lidt ved svaret.

“Men hvorfor vækkede du mig ikke? Jeg blev urolig for dig.”

[Keeran Appleton]

Keeran var begyndt at indse, at Maeve ikke havde tænkt sig at samarbejde omkring at komme ind i seng og han sukkede tungt. Det var alt for sent og han var alt for udkørt til at bære rundt på hende, men alligevel samlede han hende op i armene og bar hende ind i seng.

Han tog en lidt besværet indånding, da han lagde hende der og sank ned at sidde på sengekanten. "Jeg ville lade dig sove. Det blev jo så sent i går."

[Maeve Appleton]

Maeve havde ikke forstået at hun skulle samarbejde. Hun slap en lidt klemt lyd over at blive løftet og holdt pludselig ret godt fast i Keeran. Han duftede mærkeligt. Af sved, men også lidt anderledes og hun undrede sig.

“Okay,” svarede hun tøvende på konstateringen og moslede sig under dynen med plads til ham. “Hvad skete der...?”

[Keeran Appleton]

Keeran bekymrede sig ikke med at smide bukserne denne gang, men krøb bare ind under dynen efter Maeve med et træt suk. Allerede før hovedet ramte dynen, begyndte øjenlågene at glide i.

"I morgen, Mae," mumlede han træt og lagde en arm om hendes liv.

[Maeve Appleton]

Maeve var ikke komplet tilfreds med afvisningen, men hun var også træt og det varede ikke længe før hun faldt i søvn, tæt filtret sammen med Keeran.

Da hun vågnede flere timer efter havde hun i den grad krøllet det lånte tøj. Hun registrerede det dog ikke, men mærkede en varm krop og søgte ind mod den igen.

[Keeran Appleton]

Keeran var træt og lettet over, at Maeve lod det ligge. Og hvis ikke, bemærkede han det i hvert fald ikke, for han sov snart tungt.

Han vågnede heller ikke med det samme, da hun puttede sig ind til ham, men strammede da grebet lidt om hende med en usammenhængende mumlen.

[Maeve Appleton]

Maeve var temmelig forelsket i Keeran og det føltes vidunderligt at møve sig ind til ham.

Han duftede rart og han var varm, så hun sneg også kolde fingre ind mod hans bare hud under blusen og smilede med lukkede øjne.

Det var længe siden hun havde været så tilfreds. Hun havde lidt glemt nattens hændelser midlertidigt.

[Keeran Appleton]

Det var Maeves istapper, der endte med at nå ind til det søvnslørede sind. Keeran slap en utilfreds lyd, men ikke rykkede sig ikke væk fra dem. I stedet klemte han lidt om hende.

"'Morgen smukke."

[Maeve Appleton]

Maeve åbnede ikke øjnene, men lagde hænderne fladt mod Keerans hud og brummede lidt. Hun smilede lidt og tog en hørlig indånding, som blev sluppet ud i et suk.

“Godmorgen,” svarede hun sløvt og rykkede sig lidt i hans greb ved følelsen af stof. “Hvorfor har jeg din skjorte på?”

[Keeran Appleton]

Det ville være løgn at sige, at han nød de iskolde fingre mod sin varme brystkasse. Men Keeran rykkede sig ikke fra dem, slap blot en hørlig udånding.

"Ingen anelse," mumlede han og trak på den skulder, han ikke lå på. "Men den klæder dig bedre end mig, så jeg har ingen klager."