Ikke færdig [S]

[Tom Yaxley]

Tom greb fat i Keeran og lod et øjeblik som om han ikke ville give slip, men gjorde det alligevel snart efter og så efter ham med et flabet smil.

“Ellers hvad?”

[Keeran Appleton]

Keeran var ikke i tvivl om, at han sagtens ville kunne rive sig fri til hver en tid, det skulle være, men han nød legen og så på Tom med et farligt glimt i øjet.

"Ellers må jeg vel trække minutterne fra næste besøg," truede han uden skyggen af alvor i sine ord.

[Tom Yaxley]

Tom trak hænderne helt til sig med et bredt smil på læberne. "Aldrig," svarede han. "Jeg binder dig til sengen mens du sover, Appleton. Så slipper du aldrig herfra."

Hans blik spillede, selvom han egentlig drømte lidt om at holde på Keeran.

[Keeran Appleton]

Keeran slap en munter lyd og tog sig måske lidt for god tid med at trække i bukserne, før han satte sig på sengekanten og lige så langsomt også tog sokker på.

"Nå, så det er den slags mørke fantasier, der gemmer sig inde bag det pæne, engelske ydre?"

[Tom Yaxley]

Tom nød synet af Keeran og stak både pude og arme under hovedet, for at ligge mageligt under tæppet og betragte hans halvnøgne skikkelse. Han smilede skævt over anklagen.

"Mmhh," brummede han med et glimt i de lyse øjne. "I min fantasi er det nu oftere omvendt. Men at have dig helt hjælpeløs?" Han fugtede læberne. "Mmh..."

[Keeran Appleton]

Keeran kunne ikke sige, at han var direkte utilfreds med det mentale billede, men det var uanset en tanke til en anden tid og han ende i stedet med at ryste lidt på hovedet over Tom.

"Du er uforbedrelig," brummede han og trak også blusen over sig. Nu manglede han kun skoene. Det trak i ham for at blive, og han endte med at kaste et blik tilbage på Tom over skulderen.

[Tom Yaxley]

Tom smilede selvtillidfreds og kløede sig lidt på brystkassen. Det nye blik Keeran sendte ham fik det til at kilde i maven og han tog en dyb indånding.

“Kom og sov her i morgen,” bad han. “Kan du det?”

[Keeran Appleton]

Knapt havde han rakt Tom en lillefinger, inden han krævede hele armen og Keeran skar en grimasse. Han kunne ganske vist sagtens komme og overnatte dagen efter, men tvivlede på, at det var en god ide.

"En gang i næste uge," lovede han.

[Tom Yaxley]

Tom skød underlæben lidt frem, men det var klassisk Keeran. Aldrig for tæt på, altid vag. Han klarede halsen.

“Lav en aftale hos min sekretær,” spøgte han tørt. “Jeg kan kun tirsdag og torsdag.”

[Keeran Appleton]

Kærlighedserklæringen var bestemt ikke glemt, og Keeran vidste gost, at han skulle passe på, når der kom den slags ind i billedet. Tom var lidt som en kvinde på det punkt. De blev underlige, når der kom følelser ind over.

"Den er god med dig," bemærkede han og trådte i sine sko. "Kom herhen og kys mig farvel."

[Tom Yaxley]

Tom lå glimrende og hævede begge bryn af Keeran. “Du er meget kommanderende i dag,” konstaterede han og stablede sig lidt op på albuerne.

“Jeg har ikke noget tøj på. Hvorfor kommer du ikke herhen?”

[Keeran Appleton]

Keeran var ofte ret kommanderende, men ikke nødvendigvis polemisk og han nøjedes med at himle med øjnene af Tom, før han alligevel krydsede afstanden og gav ham et kys.

"Du gør det ikke nemt, hva'?"

[Tom Yaxley]

Tom nød kysset og den flygtige kontakt med Keeran, men holdt ikke fast denne gang. Han brummede lidt. “I lige måde,” svarede han med en drillende undertone. Nedenunder det alt sammen var det dog ganske alvorligt.

“Smut nu, Appleton. Ellers slipper du aldrig herfra.”

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs, men kom ikke med indvendinger. I stedet rettede han sig op med et sidste, længselsfuldt blik på sengen og et beslutsomt nik.

Så forlod han lejligheden.

afsluttet