Ikke færdig [S]

[Keeran Appleton]

Med forlovelsen var der også kommet en stærkt tiltrængt mulighed for en gang i mellem at kunne have Maeve overnattende og Keeran havde haft alle intentioner om at glemme alt om assistenten i sin forlovedes arme. Han havde måske drukket lidt tæt for yderligere at byde søvnen velkommen, men selv da han lå med en nøgen, blød krop i sine arme og forløsningens ro i kroppen, fandt han ingen hvile.

Han trillede rastløst om på ryggen og stirrede op i loftet, mens han prøvede at låse sig ind på Maeves tunge vejrtrækning, lade sig smitte af hendes ro, men intet hjalp. Efter hvad der føltes som en evighed, trillede han ud af sengen og trak i tøjet. Han kastede et enkelt blik på den sovende krop i sin seng, før han forlod lejligheden.

Først nede på gaden transfererede han sig væk og tøvede ikke et sekund fra han trådte ud på den anden side af London, inden han satte mod lejligheden med målrettede skridt. Beslutsomt bankede han på døren.

Tom Yaxley

[Tom Yaxley]

Tom havde haft en elendig aften og nat. Efter at være sluppet af med Sinéad L. Yaxley havde han slæbt en dum, ung knægt fra ministeriet med hjem, men halvvejs gennem det hele havde han mistet både lysten og evnen til at fortsætte. Den yngre mand var gået, men lejligheden lugtede stadig af varme kroppe og sved, da han faldt i søvn på krøllede lagner.

Han vågnede flere timer senere til lyden af banken på døren. Normalt vidste han præcis hvem det ville være, men som hans knuste hjerte fortalte ham, var det slut med Keeran. Han tumlede komplet nøgen ud af sin seng, greb et tæppe og bandt det om livet, før han så gennem dørspionen og hans hjerte sprang et slag over. Han løftede hurtigt en finger til den og holdt vejret. Hvad nu? Hvad hvis han bare ignorerede det? Ville det ikke på sigt være bedst.

[Keeran Appleton]

Keeran var ikke kommet så langt for bare at vende ryggen til og gå igen. Der var selvfølgelig en mulighed for, at Tom ikke var hjemme, men lige så vel en mulighed for, at han bare sov.

Så Keer tog en dyb indånding og bankede igen, lidt hårdere denne gang.

[Tom Yaxley]

Toms hjerte bankede lige så hårdt som døren og i sin tilstand overvejede han halvt at råbe af Keeran, at han skulle gå sin vej.

I sidste ende kunne han dog ikke modstå kaldet og efter et langt øjeblik med vejret holdt, åbnede han døren og stod ansigt til ansigt med den eneste mand han egentlig elskede. Han anede ikke hvad han skulle sige.

[Keeran Appleton]

Endelig gled døren op og Keeran måtte stoppe sin hånd i luften for ikke at fortsætte sin banken mod Toms pande. Han tvang hånden ned og munden op, før brynene samledes og blikket gled ned over ham.

Munden lukkedes igen og uden et ord trådte han forbi englænderen og ind i lejligheden. Blikket faldt til sengen, selv hvis lugten ikke allerede havde røbet det.

"Fint," svarede han og satte mod Tom og døren igen. Nu var han færdig.

[Tom Yaxley]

Tom forstod ikke hvad det foregik, men han trådte instinktivt ind mellem døren og Keeran og lukkede den i lige bag sig.

“Nej,” svarede han. “Det er ikke fint. Hvad tror du at du laver?”

[Keeran Appleton]

Lyden af døren, der lukkedes, var høj i det nattestille kvarter og Keeran spændte instinktivt kæben, som han blev afskåret sin flugtvej.

"Går," svarede han sammenbidt og tvang endelig blikket fra døren til de lyse øjne.

[Tom Yaxley]

Tom stirrede direkte tilbage i pludselig stædighed. For et øjeblik siden havde han været lige ved at ignorere Keerans banken på døren. Nu stod han i vejen for at han gik.

“Så hvad? Du ville bare lige vække mig op for at sikre dig, at jeg ikke glemte kniven i min brystkasse?”

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs affærdigende. Hvis der var nogen, der havde en kniv i den andens brystkasse, var det da Tom.

"Ja, jeg kan se, hvor hårdt det har været for dig," drævede han sarkastisk og klemte øjnene sammen om et hårdt blik.

[Tom Yaxley]

Tom fattede vitterligt ingenting og det gjorde ham vred, at Keeran talte sådan og tydeligvis intet forstod.

“Hvad taler du om? Er du komplet blind eller bare idiotisk? Har du ikke fattet, at jeg elsker dig?”

[Keeran Appleton]

Kærlighed. Keeran lukkede hænderne hårdt i, åbnede dem og lukkede dem igen, mens han kæmpede med både ord og følelser.

"Jeg kan ikke have det, hvis det får dig til at opføre dig sådan," endte han med at sige.

[Tom Yaxley]

Tom rynkede panden tæt, men forstod hvad Keeran talte om. Skandalen for dem begge, hvis sandheden selv ud. Han tog en hørlig indånding.

“Jeg opførte mig kun sådan, fordi du svarede så vagt. Det var næsten som om du nød at dingle mig på krogen. Hvorfor gjorde du det?”

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke tænkt sig at tage et medansvar i den affære og rankede sig lidt under den anklagende tone. Hænderne søgte dybt i lommerne.

"Du opførte dig som om det var svar, du havde krav på lige dér," konstaterede han blot i stedet for at svare på spørgsmålet.

[Tom Yaxley]

Tom pustede lidt ud og rystede på hovedet. “Havde jeg ikke krav på at vide om du havde tænkt dig at blive monogam med trutmunden?”

Han betragtede Keeran afventende, men kunne ikke finde ud af at holde kæft. “Og hvorfor er du her nu? Du har allerede sagt at det er slut imellem os. Ikke?”

[Keeran Appleton]

Keeran rynkede panden lidt over de mange spørgsmål, der pludselig igen haglede ned over ham. Det burde han selvfølgelig have forventet, men det havde ikke været meget andet end behovet for at se Tom, der havde bragt ham derhen.

"Nu er det dig, der er tåbelig. Selvfølgelig vil jeg ikke det."