Ikke færdig [S]

[Keeran Appleton]

Keeran slap en munter lyd og fulgte efter ham ned i sengen. Ingen af dem havde været i bad, siden de havde været sammen med en anden, men alligevel havde han en ret definitiv følelse af, at Tom var hans.

"Altid så kvik," brummede han og plantede sultne kys ned langs hans rygrad.

[Tom Yaxley]

Tom sukkede overgivent over kyssene ned over hans ryg og fumlede utålmodigt med bøtten. “Mm,” brummede han. “Jeg må jo bruge min hjerne imens jeg stadig kan formulere hele sætninger,” påpegede han hentydende, imens låget i hans iver landede på gulvet. Han havde dog ikke tid til at bekymre sig om det. Han var højspændt og snart efter også mere end klar til Keerans næste træk.

[Keeran Appleton]

Keeran var ikke den mest tålmodige sjæl, men han var heller ikke interesseret i at gøre skade på Tom, så han tog sig god tid. Det var desuden ikke så slemt. Han nød hans reaktioner og måden, han bevægede sig under hans kærtegn. Måden, hans balder føltes.

Han var dog alligevel kun en mand af kød og blod med meget menneskelige impulser, og han tænkte ikke så meget over, hvor bøsset det var, da han trængte ind i ham.

[Tom Yaxley]

Tom var, ganske som forudsagt, ikke i stand til at forme nogen sætninger, da først Keeran tog ham helt og aldeles. Han slap flere lyde ned i en pude og bemærkede knapt at øjnene gled lidt tilbage i hans hoved.

Det var ikke første gang, men det var til gengæld længe siden og han nød det næsten lidt for meget. Han var den eneste Keeran havde gjort dét med og det var vel også en måde at have ham på.

“Ja,” stønnede han opslugt ned i puden af flere omgange.

[Keeran Appleton]

Det var, ikke ulig de andre gange, de havde gjort det, fuldkommen overvældende og Keeran slap flere overgivne støn, mens han fortabte sig komplet i følelsen af Toms indre. Der gik heller ikke vanvittigt længe, før han overgav sig til nydelsen uden at bekymre sig om at dæmpe sig.

Forpustet og svedig lagde han sig tæt ned over ham.

[Tom Yaxley]

Tom vidste at sårbarheden ville krybe ind efter. Det slog ham altid som besynderligt, men uundgåeligt. Han kollapsede selv undet Keeran og lå lidt i deres fælles pletter på lagnet, før han klagede sig lavmælt.

“Du er alt for tung en top til at ligge der med hele din vægt,” pointerede han lavmælt.

[Keeran Appleton]

Keeran var tung, men han vidste også, at Tom trods sine beklagelser kunne lide at blive klemt lidt. Han trak læberne over hans skulder, inden de gled tilbage over tænderne og han legende markerede ham.

En tung lyd undslap ham, som han trillede væk.

[Tom Yaxley]

Tom brummede lidt over læber, før han gav sig under nappet. Da først Keeran var trillet af ham, rullede han med - væk fra pletterne - og tættere på irerens varme krop.

Han sagde ikke noget, men hev et tæppe over dem begge to og lod øjnene falde langsomt i.

[Keeran Appleton]

Det var lidt for let at overgive sig til den ro, han nu endelig mærkede over sig, men han kunne ikke give efter. I stedet brummede han beklagende og filtrede sig langsomt fri.

"Jeg skal hjem," mumlede han dæmpet, tydeligt modvillig.

[Tom Yaxley]

Tom forsøgte at holdt fast og brummede klagende. “Nej, nej,” mumlede han i et forsøg på at overbevise. Han kendte dog Keeran godt nok til at vide at det ikke ville virke og gav slip til sidst.

“Lov mig at du bliver og sover næste gang,” bad han, som han selv satte sig op.

[Keeran Appleton]

Indvendingerne fik ikke lov at vinde, selvom de gav genklang i hans tanker. Keeran fik dog sat sig op og tog en dyb indånding, før han trak fingrene gennem det tykke, mørke hår.

"Alle de løfter," mumlede han dæmpet og trykkede et kys mod Toms skulder, inden han forlod sengen.

[Tom Yaxley]

Tom så på Keeran, der samlede sit tøj op fra gulvet og surmulede lidt med tæppet i favnen.

“Det er kun et løfte,” svarede han igen. “Jeg vil have morgen-Keeran igen næste gang du kommer. Du ved selv hvordan jeg plejer at vække ham...”

[Keeran Appleton]

Tom var komplet bedårende, som han sad og surmulede ovre i sengen, og det gjorde ham muligvis til en mere udfordrende forhandler at stå over for. Et kapitulerende suk forlod ham.

"Fint. Jeg bliver næste gang." Det var alligevel kun et spørgsmål om tid, før det ikke længere ville være muligt, så han kunne vel lige så godt nyde det.

[Tom Yaxley]

Tilfreds, sank Tom tilbage på sengen på ryggen og smilede. Nu lugtede sengen af Keeran og det var som et blødt kram fra ireren. Ikke at han havde fået sådan et nogensinde.

“God tur,” hilste han med et gab og et djævelsk smil. “Hils trutmunden.”

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs, men overgav sig alligevel til et drenget smil og følte sig ærligt talt som lidt af en fandens karl. "Hold din kæft," knurrede han legende og var henne ved sengen igen i to lange skridt.

Han bukkede sig ned over ham, indtog hans læber i et hårdt kys, inden han igen rettede sig op. "Og opfør dig ordentligt."